Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Holocaust
//
Tekst 31

Uddrag af forhør om menneskeforsøg i Dachau

Anton Pacholegg var østrigsk fange i koncentrationslejren Dachau. Han blev i forbindelse med retssagerne efter krigen afhørt af amerikanerne. Anton Pacholeggs afhøring giver indsigt i nogle af de forsøg, som blev udført på fanger i Dachau.

 

Bevis nr. 19.

Vidneudsagn af Anton Pacholegg ved Dachau, Tyskland, kl. 1300 den 13. maj 1945.

Tek. 5 James Lundy, 32355293, HK 6 arme gr. Var tilstede som referent. […]

Menig Erwin Boesch, 42054817, HK 7 arme, var tilstede som oversætter. […]

 

Hr. ANTON PACHOLEGG var til stede for undersøgelsesforhørspersonen og vidnede som følger:

Sp. Hvad er dit navn?

Sv. ANTON PACHOLEGG.

Sp. Hvad er din adresse?

Sv. Thurndorferstr. 52, Frauenfeld/Turgan, Schweitz.

Sp. Vi laver en undersøgelse af de påståede grusomheder begået af SS i koncentrationslejren Dachau. Er du villig til at sværge og vidne under ed, om det du ved, om disse påståede grusomheder?

Sv. Ja.

 

[…]

 

Sp. Hvad er Deres nationalitet?

Sv. Jeg er en østriger.

Sp. Hvad er din beskæftigelse eller profession?

Sv. Jeg var patent advokat.

Sp. Hvilke uddannelser har du?

Sv. Jeg studerede ved Gretzs Universitet fra 1912 til 1914 og ved Paris’ Universitet fra 1924 til 1926, og var i den mellemliggende periode i den østrigske hær.

Sp. Hvilke grader har du?

Sv. Doktorgrad i naturvidenskab som autoriserer mig til at praktisere som patent advokat i Schweiz.

Sp. Hvordan kom du til koncentrationslejren Dachau den 2. august 1939?

Sv. På foranledning af min forretningsmand i Østrig, mødte jeg ham ved den schweiziske grænse for at diskutere personlige forhold. Jeg blev arresteret af Gestapo. Jeg er af den overbevisning, at dette møde var en list arrangeret af Gestapo i samarbejde med min forretningsmand for at gennemføre min anholdelse. Jeg kom faktisk til Dachau i 1942 og har været her lige siden.

Sp. Har der været her som fange siden da?

Sv. Ja.

Sp. Hvorfor blev holdt her som fange?

Sv. Jeg blev holdt her som fange under mistanke om at være i forbindelse med den engelske spionagetjenestes organisationer. Gestapo kunne ikke fremvise nogen beviser for denne anklage. Jeg blev også beskyldt for at handle med jødiske personer og for at bryde rigsmøntsrestriktionerne.

Sp. Hvad var dit arbejde i lejren, hvis du havde et?

Sv. I det første år fra 1942-1943 brugte jeg min tid straffekompagniet med forskelligt fysisk arbejde såsom at feje gaderne eller i fællesskab med 7 andre mænd at trække en vejtromle, grave i grusgraven og på en eller anden måde lykkedes det mig at blive overflyttet til kontor no. 5, som er forsøgskontoret. Jeg fik et job som kontormand i sager vedrørende patenter for dette kontor.

Sp. Hvilken slags forsøgskontor var dette?

Sv. Det eneste formål med dette forsøgskontor var, at sammensætte lister over alle tyske uddannelsesinstitutioner og få dem fuldstændigt nedskrevet og klassificeret i vores kontor, så SS med denne information yderligere kunne bruge deres egne metoder, til at få tyske uddannelses- og naturvidenskabsinstitutioner fuldstændig under SS kontrol.

Sp. Hvad var navnet på dette forsøgskontor, og var det lokaliseret i Dachau?

Sv. Ja, det var lokaliseret i Dachau og blev kaldt det første forskningskontor for Luftwaffe, og herefter kun forskningskontor, og i 1944 ændret til ’Arv’ [nok Ahnenerbe]. De var alle dæknavne for det sande formål, det der i virkeligheden blev udført der på en eksperimentel måde. Jeg vil tilføje, at i begyndelsen af marts 1945 blev navnet igen ændret til forsøgskontor, som udførte forsøg på levende mennesker til fordel for menneskeheden.

Sp. Hvad var din funktion på dette forsøgskontor?

Sv. Jeg var kontormand.

Sp. Set i lyset af, at du er til stede ved denne undersøgelse, hvad vil du da gerne sige, som kan være af interesse for denne sag, om hvad du ved om dette forsøgskontor?

Sv. Først vil jeg gerne tale om forsøgene med lufttryk i forbindelse med Luftwaffe. Luftwaffe afleverede her, i koncentrationslejren Dachau, et kammer konstrueret af træ og metal, som målte 1 meter i bredden og var to meter højt. I dette kammer var det muligt at nedsætte eller øge lufttrykket. Du kunne observere reaktionen på emnet gennem et lille vindue. Formålet med disse eksperimenter i kammeret var, at teste menneskelig energi og emnets kapacitet og evne til at håndtere store mængder ren ilt, og dernæst teste hans reaktion på en gradvis nedsættelse af ilten, næsten grænsende til uendelighed [ingenting]. Dette blev til et vakuumkammer, i hvad der havde været et trykkammer i begyndelsen. Sådanne fanger blev valgt til disse forsøg ved skriftlig anmodning som blev sendt til Berlin. Foreslåede navne på fanger i denne lejr blev sendt til autorisation blev modtaget her i lejren. Så begyndte forsøget. Dr. Sigmund RASCHER udvalgte i praksis de fysiske emner og sendte navnene til Berlin. Han valgte, de personer fra gruppen i lejren som var i straffekompagniet, som var sammensat af politiske fanger, der allerede var udvalgt til udryddelse. Et par forbrydere var blandt disse politiske fanger, placeret der kun for at undertrykke moralen hos de politiske fanger, så er par forbrydere blev dræbt sammen med de andre.

Sp. Hvad kende du til den såkaldte ’Rascher-proces’?

Sv. Den såkaldte proces er mere eller mindre et slangudtryk. Det var ganske simpelt en metode til at teste en persons evne til at modstå ekstremt lufttryk. Nogle forsøg havde ikke nogen fysisk effekt på en person, men blev kun indikeret via [tryk]målingsprotokollen. Der var, dog, ekstremer i disse forsøg. Jeg har personligt set gennem observationsvinduet på kammeret, når en fange derinde stod i vakuum indtil hans lunger bristede. Nogle forsøg gav mænd en sådant tryk i deres hoveder, at de blev vanvittige og trak deres hår ud for at lette trykket. De rev i deres hoved og ansigt med deres fingre og negle i et forsøg på at lemlæste sig selv i deres vanvid. De bankede på væggene med deres hænder og hoved og skreg i et forsøg på at lette trykket på deres trommehinder. Disse ekstreme vakuum tilfælde endte generelt med emnets død. Et ekstremt forsøg endte så sikkert med døden, at kammeret i mange tilfælde blev brugt til rutine henrettelses formål i stedet for et forsøg. Jeg er bekendt med, at RASCHERs forsøg har underkastet en fange til vakuum forhold eller ekstreme lufttryk forhold, eller kombinationer af dem begge, i op til tredive minutter. Forsøgene blev generelt set inddelt i to grupper, den ene kendt som levende forsøg, den anden simpelthen X forsøg, hvilket var en måde at sige henrettelseseksperiment på.

Sp. Havde Dr. Rascher en assistent til dette arbejde, som du kan huske?

Sv. Ja, der var en fange ved navn WALTER NEFF, som altid var doktorens hjælper. Han blev løsladt fra Dachau den 5. april 1944 for at blive ansat i München på kontoret for Reichführer-SS personlige stab, som var det ansvarlige kontor for forsøg i dette område.

Sp. Hvad var det daglige antal dræbte fra dette forsøg?

Sv. Jeg talte dagligt mellem en og op til så mange som seksten lig efter en dags arbejde. Jeg skønner, at det ugentlige gennemsnit var omkring tyve. Disse forsøg blev gennemført indtil september 1943, begyndende i 1941.

Sp. Var Dr. RASCHER lederen af dette arbejde i hele den periode?

Sv. Ja. Dr. RASCHER fortalte mig, at han var udpeget til dette arbejde af Himmler personligt, og han var der indtil det blev afbrudt. Jeg glemte at nævne, at i den tidlige del af dette arbejde i 1942, blev der brugt russiske civile, krigsfanger og jøder af alle nationaliteter. Man var specielt opmærksom på at sikre, at manden var en russisk kommissær eller en slags intellektuel.

Sp. Er der yderligere, du ønske at gøre opmærksom på om dette forsøg?

Sv. Ja. Jeg vil aldrig glemme den måde RASCHER opførte sig på. RASCHER plejede at hente fangerne selv og bringe dem ind med pistolmundingen [i ryggen]. Han skød skødesløst enhver som forsøgte at flygte eller enhver som ikke gik hurtigt nok. Når de var drevet ind i rummet, hånede han dem, og fortalte dem, at de kun havde femten minutter tilbage at leve i, og at han ville tage afslappet på forbuddet mod rygning blandt fanger og de kunne få en smøg. […]

Sp. Var denne såkaldte doktor, en medicinsk doktor eller en naturvidenskabelig doktor?

Sv. Han var medicinsk doktor, det ved jeg. Han var omkring fire - og – tredive år gammel. Jeg er blevet fortalt, at RASCHER blev dræbt af SS før amerikanerne kom hertil, men har ikke noget bevis på det. [Dette er korrekt.]

Sp. Blev der foretaget andre forsøg end dem, du har nævnt?

Sv. Ja.

Sp. Hvilke var det?

Sv. ’Kulde forsøget’ var et. RASCHER gennemførte også dette med hjælp fra sin assistent NEFF. Testen var at fastslå, kuldegraden et menneske kunne holde til og stadig bevare sin bevidsthed. Dette var også for Luftwaffe. Såvel som at fastslå, hvad et menneske kunne tåle, fortsatte forsøget som regel indtil manden var fuldstændig bevidstløs. Derefter var der et forsøg, som skulle finde en metode til at genoplive fangen, som var kollapset på denne måde.

Sp. Hvor blev disse forsøg gennemført?

Sv. De blev gennemført udenfor om vinteren. Det var en regel, at de blev gennemført om natten, for der var det koldest. Mænd blev placeret nøgne udenfor, liggende i metalvogne i to til tolv timer alt efter den enkeltes tilstand. Nogle besvimede før andre. Undersøgelser eller skriftlige forsøg blev hele tiden lavet for at dokumentere puls, temperatur og generelle fysiske reaktioner. Når en mand besvimede, blev han lagt i en redningskrans og lagt i en vandbeholder ved rumtemperatur.  Her blev han, indtil han vågnede eller blev erklæret død. Udover dette var det test af hjerte, blodtal, luftvejssystem etc. Et andet forsøg gennemført med disse halv frosne, bevidstløse personer var, at tage en mand og smide ham i kogende vand ved forskellige temperaturer og aflæse hans fysiske reaktioner fra ekstrem kulde til ekstrem varme. Disse ofre kom op lignende hummere. Nogle overlevede, men de fleste døde. Videnskabeligt set, kan jeg ikke forstå, hvordan de overlevede. En anden metode var at vække en halv frossen mand ved varmen fra en anden krop. Til dette forsøg blev sunde, normale kvinder bragt hertil fra Ravensbrück, og to kvinder blev afklædt og den halv frosne fange krop blev placeret mellem de to varme, nøgne kvindekroppe. De tre kroppe blev bibeholdt på denne måde indtil varmen fra kvinderne havde genoplivet manden, eller indtil han blev erklæret død. […]

 

 

Dr. Rascher faldt af flere grunde i unåde hos Himmler, blandt andet for at begunstige fanger for personlig vindings skyld, og blev derfor anholdt af det tyske politi inden krigens afslutning. Han blev skudt i Dachau den 26. april 1945, på Himmlers ordre.  

 

Kilde: Dokument 2428-PS, International Military Tribunal Nuremberg.

 

Tekst 30 | Oversigten over kildetekster | Tekst 32

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk