Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Holocaust
//
Tekst 20

Buchenwald-rapporten om homoseksuelle

Buchenwald-rapporten er interview lavet af en amerikansk psykologisk krigsførelsesdivision, som efter lejrens befrielse (11. april 1945) lavede en række interview med fangerne. Her gengives et uddrag. 

 

L. Adloff, en bibliotekar fra statsbiblioteket i Berlin og en bidragyder til det venstreorienterede tidsskrift Die Weltbühne, blev arresteret i 1938, som en politisk mistænkt. Han var også mistænkt for homoseksualitet. I sommeren 1938 blev han bragt til Buchenwald som en politisk [fange]. I oktober 1938, da alle homoseksuelle eller mistænkte for homoseksualitet blev sendt til afstraffelseskommandoen, blev han tildelt de homoseksuelles mærke, den lyserøde trekant, og måtte arbejde i stenbruddet. I januar 1939 blev han overført til koncentrationslejren Mauthausen, hvor der var horrible forhold. I stenbruddet der fik han en skade på benet som udviklede sig til en slem infektion. Det samme år blev han sendt som invalid til koncentrationslejren Dachau. Efter megen mishandling fra hospitalskapoen i Dachau, den såkaldte Heiden Sepp, blev han sendt som invalid til Buchenwald, igen tilbage til Dachau, og i efteråret 1941 kom han tilbage til Buchenwald for at dø. Som et resultat af den konstante skiften, døde de nedbrudte mænd som fluer med hvert skift, som betød nye omstændigheder. Adloff medbragte en straf for en mindre forseelse fra Dachau i 1941. I Buchenwald, selvom han tidligere var blevet straffet i Dachau, modtog han yderligere 25 slag med spanskrøret og flere uger i celleblokken. Celleblokken var på dette tidspunkt en fatal institution. I blokken var han allerede afskrevet som død i flere uger. Hans tilbagevenden var et sandt mirakel. I mellemtiden havde infektionen i hans ben, som aldrig var helet, udviklet sig på en sådan måde, at det alvorligt beskadigede hans hjerte. Siden han fra naturens side var en stærk mand og karakteriseret af en enorm viljestyrke, holdt han sig oppe i måneder. Til sidst, endte hans liv med en lungehindebetændelse i april 1943. 

 

Kilde: , David A. Hackett (ed.): The Buchenwald Report. Westview Press, San Francisco, 1995.

 

Tekst 19 | Oversigten over kildetekster | Tekst 21

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk