Bemyndigelsesloven, 24. marts 1933
Bemyndigelsesloven var en lov, der sikrede Hitler en mere diktatorisk magt. Loven gav Hitlers regering magten til at skrive og vedtage love uden rigsdagens godkendelse. Loven skulle vedtages med to tredjedels flertal, hvilket blandt andet lykkedes, fordi de kommunistiske rigsdagsmedlemmer ikke fik mulighed for at stemme.
Artikel 1.
Love for riget kan foruden ved den i rigsforfatningen fastsatte fremgangsmåde også vedtages af rigsregeringen. Dette gælder også for de love, som i rigsforfatningen er anført i artiklerne 85 afsnit 2 og 87.
Artikel 2.
De love for riget, som rigsregeringen vedtager, kan afvige fra rigsforfatningen, for så vidt de ikke berører rigsdagen og rigsrådet som institutioner. Rigspræsidentens beføjelser forbliver uforandrede.
Artikel 3.
De love for riget, som rigsregeringen vedtager, udfærdiges af rigskansleren og offentliggøres i Lovtidende. De træder i kraft dagen efter offentliggørelsen, såfremt intet andet er anført. Artiklerne 68 og 77 i rigsforfatningen kan ikke tages i anvendelse på de love, rigsregeringen har vedtaget.
Artikel 4.
Overenskomster mellem riget og fremmede stater, som omhandler rigets lovgivning, behøver ikke for disse loves gyldighedsperiode at godkendes af de lovgivende organer. Rigsregeringen udfærdiger de til disse overenskomsters fuldbyrdelse nødvendige direktiver.
