Uddrag af Vølvens spådom
Her er det citeret efter Guldberg Mikkelsen: Historien og historierne, s. 23.
1.
Solen sortner
synker jord i hav
styrter fra himlen
stjerner klare:
luer flamme ved livnærer (= ilden)
og højt heden
mod himlen leger.
2.
Garm (ulv = kaos) nu glammer højt
ved Gnipahulen (indgangen til dødsriget)
lænken slides
da løber ulven;
fjernt ser hun (= Vølven, en spådomskvinde der fortæller dette digt) fortid,
frem ser jeg længere:
af Ragnarok ramt stridsguder. (Ragnarok = kampen mellem guder og jætter hvor verden går under).
3.
Hun (Vølven) ser op komme
anden sinde
jord af havet
evigt grønnet;
Fosser falder
flyver højt ørnen
den som på fjeldet fisken jager
4.
Aser samles på Idavolden (asernes tingsted)
Og om Muldtorvet (Midgårdsormen der ligger som et tov rundt om jorden)
mangt de taler
de mindes dåd
som djærvt blev øvet
og Gudekongens (Odin) gamle runer.
5.
Der skal atter
Underfulde,
gyldne tavler (brætspil, sorgløs leg)
i græsset findes,
de, som i urtiden
Aser havde.
6.
Da vil usået
agre spire
bedres vil ondskab
Balder vil komme
da søger Hød og Balder
Hropts (Odin) kamptofter
vel udsonet
ved I nu alle ting selv?
7.
Da kårer Høner (endnu en gud)
hellig blodten
til bolig begge
brødres sønner
vælger Vinland.
Ved I nu alle ting selv?
8.
Sal ser kun knejse
lys som solen
gyldent tækket
i Gimle (nordboernes 'paradis') stå;
der skal skyldfri skarer mødes,
og i lys leve
lykkedage.
9.
Da kommer den store styrer siden
højt fra himlen
til sit herredom.
Der kommer den dunkle drage flyvende
skældækket øgle fra skumle fjelde;
i fjerene fører, den flyver højt,
nidhug faldne (døde)
nu vil hun (Vølven) synke (er færdig med sin profeti)
