Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Malcolm Hedding om det jødiske tempel og moskeerne på Tempelbjerget

Malcolm Hedding er af den opfattelse, at genopbygningen af det jødiske tempel og moskeernes fjernelse er nødvendig, fordi disse begivenheder markerer den ultimative afslutning på tidens tegn.

Uddraget er fra Malcolm Hedding: Skjebnedager, 2005.

 

Det bør bemærkes, at Jesu ord om vanhelligelsen af templet ved en anden falsk kristus, skal ses i sammenhæng med et afsnit, der må tolkes bogstaveligt. Det medfører, at Jesu ord ikke kan åndeliggøres, som så mange har forsøgt at gøre. Dette blev gjort, fordi Israels erobring og adspredelse var så fuldstændig og endelig, at ingen nogensinde kunne tro, at Israel igen ville opstå som en stat, og i rette tid og med et tempel på sit gamle område.

Vi har allerede været vidner til den fulde genoprettelse af den jødiske stat. Man har også lavet redskaberne og klæderne til brug i det tredje tempel. Jeg har selv set disse ting, og det understreger Biblens nøjagtighed og specielt Jesu ord. Akkurat som der har været en bogstavelig genindsættelse af Israel i Kanaans land, sådan vil der også i den nærmeste fremtid blive bygget et tredje tempel, hvor det oprindelige stod. Og så kan du jo stille spørgsmålet: »Hvad så med Klippemoskeen og Al-Aqsa moskeen, som for indeværende står og fuldstændigt dominerer Tempelpladsen?«. Svaret er enkelt. Ingen ved, hvordan og hvornår de vil blive fjernet, men der er ingen tvivl om, at de i den nærmeste fremtid må vige pladsen for bygningen af afslutningstidens tempel.

Ja, vi lever i skæbnedagenes tid, hvilket opfyldelsen af tidens tegn klart viser.

 

Tekst 17 | Oversigten over kildetekster | Tekst 19

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk