Tomas Masaryk: Det ny Europa, 1918
Teksten stammer fra Tomas Masaryks bog ’Nova Evropa’, det ny Europa, der blev skrevet i 1917-18, mens Masaryk befandt sig i udlandet (Rusland, Japan og Canada). Bogen blev oprindeligt skrevet på tjekkisk, men blev i første omgang udgivet på engelsk og fransk. Den var ment som et oplæg til fredskonferencen efter Første Verdenskrig. Første tjekkiske udgave af bogen udkom i 1920. Teksten her er et kort uddrag fra bogen.
Demokrati er den politiske organisering af et samfund, der er baseret på humanismens etiske fundament; aristokrati (oligarki-monarki), som det har udviklet sig historisk, er baseret på teokrati, dvs. religion og kirke. De europæiske stater har endnu ikke i fuld udstrækning befriet sig selv fra middelalderlig teokrati.
Demokrati er en samfundsformation, der hviler på arbejde. I et demokrati er der ingen mænd eller klasser, der udnytter andres arbejdskraft; en demokratisk stat tillader ikke militarisme og hemmeligt diplomati; dets interne og eksterne politik følger parlamentets beslutninger og retning. Demokrati, er det blevet sagt, er baseret på meningsudveksling; mennesker er styret efter argumenter og ikke efter vilkårlighed og vold; demokrati er i dag ikke mulig uden videnskab; demokrati er organiseringen af fremskridt indenfor alle arter af menneskelig aktivitet.
Demokrati hviler i samme grad som nationalitet og socialisme på det humanistiske princip: intet menneske skal udnytte et andet… ingen nation skal udnytte en anden nation. Det er den moralske betydning af det politiske princip: lighed og lige rettigheder. Den såkaldte lille mand og ligeledes små nationer er individualiteter med lige rettigheder…
Rekonstruktionen af Øst(Europa) er det primære mål for krigen og freden. I Vesten er der ingen akut forstyrrende nationale spørgsmål, nationerne i Vest har deres stater, veletablerede regeringsformer og deres gamle civilisation. – Stater som Frankrig og Belgien skal genopbygge deres ødelagte byer og landsbyer, reparere deres virksomheder og marker, men i de nye stater i Øst skal der skabes nye regeringsformer, og grundlaget for et civiliseret liv skal etableres.
De territorielle ændringer i Østeuropa vil som hovedregel blive gennemført efter nationalitetsprincippet; men i hvert enkelt tilfælde skal der også tages hensyn til de nuværende økonomiske forhold samt til historiske forudsætninger. Den store kompleksitet i de nationale problemer gør hvert nationalt spørgsmål til et problem i sig selv.
De politiske fornyelser, der er forslået i denne proces, er hverken mange eller overraskende. De er i harmoni med nationernes udvikling og deres krav om politisk frihed og genforening. De facto vil kun to uafhængige stater være nye, Polen og Tjekkoslovakiet; Bøhmen og Polen er i øvrigt ikke nye stater, idet de engang har været frie; deres frihed vil snarere blive genetableret … De øvrige stater vil bestå, nogle som større andre som mindre stater, eller deres uafhængighed vil blive styrket. Selvfølgeligt vil Østrig-Ungarn blive radikalt ændret, det samme vil Rusland og til dels Preussen…
Men det nye menneske, homo Europeus, vil blive resultatet ikke blot af eksterne politikker men også i overvejende grad af interne. Alle nationer vil efter krigen være forpligtede til at ofre alle deres tanker på materiel og spirituel genfødsel. Gensidige slagterier er ikke en stor handling; krigsførende nationer vil indse storheden i dette øjeblik; de vil skabe en ny historisk epoke, hvis de fuldt ud indser denne krigs grusomhed, hvis de lægger krigsfeberen bag sig og orienterer sig mod at skabe flere fremskridt, og hvis de beslutter sig for permanent fred og humanisme. Demokrati må blive alles skæbne overalt på jorden.
Det politiske mål, den demokratiske genopbygning af Europa, skal opnås og gøres mulig gennem en moralsk omskoling af alle nationer…
