Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Forår i Prag
//
Tekst 2

Det Tjekkoslovakiske kommunistpartis aktions¬program, marts-april 1968

I perioden den 28. marts til den 5. april 1968 blev der i det tjekkoslovakiske kommunistparti afholdt en række møder, hvor man diskuterede Tjekkoslovakiets aktuelle situation. Ved møderne vandt reformfløjens synspunk­ter afgørende frem. Møderækken blev afsluttet med vedtagelse af et aktionsprogram, der bl.a. tog stilling til Tjekkoslovakiets fremtidige indenrigspolitiske-, økono­miske- og udenrigspolitiske situation. Teksten her er et uddrag af aktionsprogrammet.

 

Allerede efter Sovjetunionens kommunistiske Partis 20. partikongres, som gav impulsen til en genop­livelse af det socialistiske demokrati, vedtog partiet adskillige forholdsregler for at overvinde bureau­kratisk-sociali­stiske sekteriske metoder for ledelse … De blev imidlertid mødt med mangel på forståelse … Den kends­gerning, at metoderne fra klasse­kampens tid havde overlevet, fremkaldte en kunstig spæn­ding mellem sociale grupper, nationer og natio­na­liteter …

De vedtagne forholdsregler medførte derfor ikke de tilsigtede resultater. Tværtimod er vanskelighederne blevet flere og flere år efter år, indtil de førte os ind i en ond cirkel …

I begyndelsen af 1960’erne opstod de alvorlige økonomiske kriser. Det er med udgangspunkt i dette, at de vanskeligheder, som arbejderne stadig dagligt konfronteres med, opstår: lang­somme stig­ninger i lønninger, som har stået stille i mange år, levestandardens stagnering … Boligsituationen er katastrofal. Bolig­pro­duktionen er, både når det drejer sig om huse og lejligheder, utilstrækkelig. Trans­port­systemet er i en prækær situation.

Det vigtigste i øjeblikket er, at partiet gen­nemfører en politik, som fuldt og helt beviser dets ledende rolle i samfundet. Vi er af den opfattelse, at dette for tiden er en forud­sæt­ning for den socialistiske udvikling i land­et.

Det kommunistiske Parti henter sine støtter fra folkets frivillige støtte. Partiet spiller ikke sin ledende rolle ved at herske over samfundet, men ved på den mest hengivne måde at tjene en fri, socialistisk udvikling. Partiet kan ikke påtvinge sin autoritet på nogen. Denne må derimod vindes igen og igen gennem partiets aktivitet …

Tidligere opfattede man ofte partiets rolle som en monopolistisk magtkoncentration i hæn­der­ne på partiinstanserne. Dette ligger på linie med den fejlagtige tese, at det er partiet, der udøver prole­tariatets diktatur. Denne skade­lige opfattelse svæk­kede statens, de økono­mi­ske og sociale insti­tutio­ners initiativ og ansvar samt skadede partiets auto­ritet og hin­drede det i at opfylde sine virkelige funk­tion­er. Par­tiets målsætning er ikke at blive en sam­fundets ”administrator”, som skal bestyre alt,  binde alle organisationer gennem sine di­rek­tiver og kon­trollere hvert skridt, der tages i li­vet. Par­tiets opgave ligger først og fremmest i at sti­mu­lere til nye socia­li­stiske initiativer, vise veje­ne og de aktuelle mulig­heder for det kom­mu­nistiske perspektiv. Partiets opgave er at vin­­de alle arbejdere for kommunismen gen­nem sy­ste­matisk argumentation og gen­nem de enkel­te kommunisters personlige over­bevis­ning.

Partiets politik må ikke få ikke-kommunister til at nære den opfattelse, at deres frihed og rettigheder begrænses gennem partiets rolle …

Grundlaget for partiets handlingsevne er dets ide­ologiske og organisatoriske enhed, som igen er grundlagt på et bredt indre demokrati. Det mest effektive våben mod en bureau­kra­tisk centralisme i partiet er at styrke parti­med­lemmernes indflydelse, når den politiske linie udarbejdes, og at styrke de sandt demokratiske valgte organers rolle. De valgte partiinstanser må først og fremmest sørge for, at med­lem­mernes rettigheder bliver tilgodeset, at beslut­ninger bliver truffet kollektivt, og at al magt ikke bliver koncentreret på én eneste hånd.

Kun tilbundsgående diskussioner og menings­udvekslinger kan skabe betingelser for ansvar­lige beslutninger hos de kollektive organer … Hvert enkelt medlem af partiet og dets for­skellige instan­ser har ikke alene ret, men også pligt til at handle i overensstemmelse med sin samvittighed, til at kom­me med egne initia­tiver, med kritik, med afvigende synspunkter i et aktuelt spørgsmål og at modsætte sig enhver partifunktionær…

 

Efter en gennemgang af de krav, man bør stille til det politiske liv, fortsætter aktionsprogrammet således:

 

I lovbestemmelserne må man mere eksakt garantere ytringsfrihed for minoritetsinteresser og minoritets­opfattelser (inden for rammen for de socialistiske love og i overensstemmelse med princippet om, at beslutninger skal træf­fes i overensstemmelse med majoritetens vilje). Den forfatningsmæssige bevægelsesfrihed for vore borgere, især friheden til at rejse uden­lands, må nøje beskyttes i lovgivnin­gen. Dette betyder, at medborgerne skal have lovlig ret til at opholde sig i udlandet i længere tid eller per­manent …

 

I et afsnit om udenrigspolitikken peger aktionsprogrammet bl.a. på viljen til fredelig sameksistens:

 

Den tjekkoslovakiske udenrigspolitiks grundlæg­gende orientering … består i en alliance og et samarbejde med Sovjetunionen og de øvrige socialistiske stater. Vi vil bestræbe os på, at de venskabelige forbindelser med vore allierede – lande i det socialistiske ver­dens­fællesskab – også i frem­tiden uddybes på grundlag af gensidig respekt, suverænitet og ligestilling, international solidaritet. I denne forbindelse vil vi mere aktivt og gennem­tænkt bidrage til arbejdet i Rådet for gensidig øko­nomisk hjælp og Warszawa-pagten …

Vi vil aktivt opfylde den fredelige sam­eksi­stens-politik over for de kapitalistiske lande. Vor geogra­fiske beliggenhed såvel som vort behov og vor kapacitet som industriland kræ­ver, at vi fører en mere aktiv Europa-politik med det formål at frem­me gensidigt fordel­agtige forbindelser mellem alle stater og internationale organisationer og for at be­tryg­ge den kollektive sikkerhed i Europa. Vi vil arbejde ud fra eksistensen af to tyske stater, fra den kendsgerning, at Den tyske demokratiske Republik som den første socialistiske stat på tysk jord er en fredsfaktor i Europa …

Vi erklærer under fuldt ansvar, at vort sam­fund er gået ind i en vanskelig periode, hvor vi ikke mere kan forlade os på de tra­ditionelle mønstre …

 

Tekst 1 | Oversigten over kildetekster | Tekst 3

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk