Det Tjekkoslovakiske kommunistpartis aktions¬program, marts-april 1968
I perioden den 28. marts til den 5. april 1968 blev der i det tjekkoslovakiske kommunistparti afholdt en række møder, hvor man diskuterede Tjekkoslovakiets aktuelle situation. Ved møderne vandt reformfløjens synspunkter afgørende frem. Møderækken blev afsluttet med vedtagelse af et aktionsprogram, der bl.a. tog stilling til Tjekkoslovakiets fremtidige indenrigspolitiske-, økonomiske- og udenrigspolitiske situation. Teksten her er et uddrag af aktionsprogrammet.
Allerede efter Sovjetunionens kommunistiske Partis 20. partikongres, som gav impulsen til en genoplivelse af det socialistiske demokrati, vedtog partiet adskillige forholdsregler for at overvinde bureaukratisk-socialistiske sekteriske metoder for ledelse … De blev imidlertid mødt med mangel på forståelse … Den kendsgerning, at metoderne fra klassekampens tid havde overlevet, fremkaldte en kunstig spænding mellem sociale grupper, nationer og nationaliteter …
De vedtagne forholdsregler medførte derfor ikke de tilsigtede resultater. Tværtimod er vanskelighederne blevet flere og flere år efter år, indtil de førte os ind i en ond cirkel …
I begyndelsen af 1960’erne opstod de alvorlige økonomiske kriser. Det er med udgangspunkt i dette, at de vanskeligheder, som arbejderne stadig dagligt konfronteres med, opstår: langsomme stigninger i lønninger, som har stået stille i mange år, levestandardens stagnering … Boligsituationen er katastrofal. Boligproduktionen er, både når det drejer sig om huse og lejligheder, utilstrækkelig. Transportsystemet er i en prækær situation.
…
Det vigtigste i øjeblikket er, at partiet gennemfører en politik, som fuldt og helt beviser dets ledende rolle i samfundet. Vi er af den opfattelse, at dette for tiden er en forudsætning for den socialistiske udvikling i landet.
…
Det kommunistiske Parti henter sine støtter fra folkets frivillige støtte. Partiet spiller ikke sin ledende rolle ved at herske over samfundet, men ved på den mest hengivne måde at tjene en fri, socialistisk udvikling. Partiet kan ikke påtvinge sin autoritet på nogen. Denne må derimod vindes igen og igen gennem partiets aktivitet …
Tidligere opfattede man ofte partiets rolle som en monopolistisk magtkoncentration i hænderne på partiinstanserne. Dette ligger på linie med den fejlagtige tese, at det er partiet, der udøver proletariatets diktatur. Denne skadelige opfattelse svækkede statens, de økonomiske og sociale institutioners initiativ og ansvar samt skadede partiets autoritet og hindrede det i at opfylde sine virkelige funktioner. Partiets målsætning er ikke at blive en samfundets ”administrator”, som skal bestyre alt, binde alle organisationer gennem sine direktiver og kontrollere hvert skridt, der tages i livet. Partiets opgave ligger først og fremmest i at stimulere til nye socialistiske initiativer, vise vejene og de aktuelle muligheder for det kommunistiske perspektiv. Partiets opgave er at vinde alle arbejdere for kommunismen gennem systematisk argumentation og gennem de enkelte kommunisters personlige overbevisning.
…
Partiets politik må ikke få ikke-kommunister til at nære den opfattelse, at deres frihed og rettigheder begrænses gennem partiets rolle …
Grundlaget for partiets handlingsevne er dets ideologiske og organisatoriske enhed, som igen er grundlagt på et bredt indre demokrati. Det mest effektive våben mod en bureaukratisk centralisme i partiet er at styrke partimedlemmernes indflydelse, når den politiske linie udarbejdes, og at styrke de sandt demokratiske valgte organers rolle. De valgte partiinstanser må først og fremmest sørge for, at medlemmernes rettigheder bliver tilgodeset, at beslutninger bliver truffet kollektivt, og at al magt ikke bliver koncentreret på én eneste hånd.
Kun tilbundsgående diskussioner og meningsudvekslinger kan skabe betingelser for ansvarlige beslutninger hos de kollektive organer … Hvert enkelt medlem af partiet og dets forskellige instanser har ikke alene ret, men også pligt til at handle i overensstemmelse med sin samvittighed, til at komme med egne initiativer, med kritik, med afvigende synspunkter i et aktuelt spørgsmål og at modsætte sig enhver partifunktionær…
Efter en gennemgang af de krav, man bør stille til det politiske liv, fortsætter aktionsprogrammet således:
I lovbestemmelserne må man mere eksakt garantere ytringsfrihed for minoritetsinteresser og minoritetsopfattelser (inden for rammen for de socialistiske love og i overensstemmelse med princippet om, at beslutninger skal træffes i overensstemmelse med majoritetens vilje). Den forfatningsmæssige bevægelsesfrihed for vore borgere, især friheden til at rejse udenlands, må nøje beskyttes i lovgivningen. Dette betyder, at medborgerne skal have lovlig ret til at opholde sig i udlandet i længere tid eller permanent …
I et afsnit om udenrigspolitikken peger aktionsprogrammet bl.a. på viljen til fredelig sameksistens:
Den tjekkoslovakiske udenrigspolitiks grundlæggende orientering … består i en alliance og et samarbejde med Sovjetunionen og de øvrige socialistiske stater. Vi vil bestræbe os på, at de venskabelige forbindelser med vore allierede – lande i det socialistiske verdensfællesskab – også i fremtiden uddybes på grundlag af gensidig respekt, suverænitet og ligestilling, international solidaritet. I denne forbindelse vil vi mere aktivt og gennemtænkt bidrage til arbejdet i Rådet for gensidig økonomisk hjælp og Warszawa-pagten …
Vi vil aktivt opfylde den fredelige sameksistens-politik over for de kapitalistiske lande. Vor geografiske beliggenhed såvel som vort behov og vor kapacitet som industriland kræver, at vi fører en mere aktiv Europa-politik med det formål at fremme gensidigt fordelagtige forbindelser mellem alle stater og internationale organisationer og for at betrygge den kollektive sikkerhed i Europa. Vi vil arbejde ud fra eksistensen af to tyske stater, fra den kendsgerning, at Den tyske demokratiske Republik som den første socialistiske stat på tysk jord er en fredsfaktor i Europa …
Vi erklærer under fuldt ansvar, at vort samfund er gået ind i en vanskelig periode, hvor vi ikke mere kan forlade os på de traditionelle mønstre …
