La Resistenza
Kildeteksten, som er hentet fra Paolo Sprianos ”Storia del Partito Comunista Italiano” (PCI’s historie), omhandler Luigi Longos reaktion på den britiske general George Alexanders opfordring til de italienske partisaner om at ”gå hjem” vinteren 1944-1945. Kommunisten Luigi Longo var sammen Ferrucio Parri fra aktionspartiet en af lederne af La Resistenza (modstandsbevægelsen) og leder af ”Brigate Garibaldi”. Raffaele Cadorna var (efter allieret ønske) leder af partisanernes fælles militærkommando CVL (Corpo Voluntari della Libertà, dvs. korps af frivillige for friheden).
Da Ravenna er blevet befriet, udarbejder Longo – den 2. december – den berømte fortolkning af Alexanders proklamation. I denne falder den patriotiske lidenskab i øjnene, men også Garibaldi-formationernes kommandants politiske snedighed i form af en militær linje, som vender den engelske marskals anvisninger på hovedet og – i Parris fravær – sætter sig igennem over for Cadornas tøven. ”Vinterkampagne,” skriver Longo i CVL’s generalkommandos navn, ”betyder på ingen måde ’vinterstilstand’: kampen må fortsætte, krigsbegivenhedernes forløb, især i øst hvor de sovjetiske tropper nærmer sig Budapest, udelukker på ingen måde muligheden for afgørende offensiver midt i vinterens hjerte.” Det drejer sig altså for guerillaen om at tilpasse sig en ny fase, hårdere, men ikke mindre intens. Hvordan skal partisanformationerne agere?
”Vi kan ikke sige til de patrioter, der gennem et år har kæmpet mod nazifascisterne, vi kan ikke sige til nogen, der har grebet til våben for at forsvare fædrelandets jord: – nu kan du godt gå hjem, vi er ikke interesseret i dig. Ingen patriot kan vende tilbage til sit hjem, ej heller til sit arbejde: den nazifascistiske reaktion ville slå en klo i ham. En, også blot delvis, demobilisering af frihedskæmperne ville faktisk være en invitation til at kapitulere over for nazifascisterne og deres smiger og lokken til at arbejde for dem, dvs. til fuldstændigt at forråde en fortid i kamp og ære; eller også ville det være en tilskyndelse til at kaste sig ud i ukontrolleret og uorganiseret aktion, hvilket det faktisk er kommandoens opgave at undgå med sine integrations- og ledelsesaktiviteter samt aktiviteterne angående politisk opdragelse.”
