Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Demokraternes nej til selvstyreloven

Partiet Demokraterne argumenterede for, at den grønlandske befolkning skulle stemme nej til selvstyreafstemningen.

Teksten er et uddrag fra bogen Nej/Naamikk, som Demokraterne udgav op til selvstyreafstemningen 25. november 2008.

 

[…]

Målet for fremtidens økonomi i Grønland må skal være, at vi gennem driftstilpasninger, reduktion af diverse tilskudsordninger og realisering af nye indtægter opnår en selvbærende økonomi, som i første omgang kan danne grundlag for et selvstyre og i sidste ende måske endda selvstændighed.

Men dette kræver, at vi får Grønlands udvikling på ret kurs. Vi skal væk fra det nuværende bosætningsmønster og de dertil uløseligt tilknyttede tilskud til alt.

Ved at indføre selvstyre fra 2009 med de betingelser, der er beskrevet i betænkningen fra Selvstyrekommission, satser vi ensidigt vores lands fremtid på forhåbningen om fremtidige råstofindtægter. Med selvstyreaftalen bortgraver vi det eneste sikre økonomiske fundament under vores folks fremtid og under fremtiden for vort elskede fædreland – Grønland. Det kan vi ikke støtte fra Demokraternes side.

Det er derfor bydende nødvendigt med nye forhandlinger om en bedre Selvstyreaftale med Danmark, og dette kræver et folkeligt NEJ til folkeafstemningen i november 2008.

fra ja-siden i selvstyrevalgkampen lyder det, at man ikke kan få en bedre aftale. Ja-propagandaen siger at vi er mødt til at stemme ja, fordi det er nu eller aldrig. Den argumentation bruger ja-siden i Danmark også, da man skulle stemme om den såkaldte EU Maastricht-aftale i 1992. “Stem ja, ellers er alt tabt for altid”, lød det dengang. Men de danske vælgere trådte i karakter og stemte NEJ til Maastricht-aftalen. Det gav rigtig nok en lille dansk regeringskrise, men den danske regering trak i arbejdstøjet og fik forhandlet en ny og for Danmark bedre aftale på plads. Pointen er, at det altid kan lade sig gøre at få en ny aftale forhandlet på plads, og det er meget sandsynligt, at den vil være bedre end den, som befolkningen stemte nej til.

Det findes flere eksempler på, at politikerne er blevet tvunget til at gå i gang med det politiske arbejde, og hver gang er resultatet det samme.

Nemlig at de folkevalgte politikere – Ja-sigere og nej-sigere i fællesskab – trækker i arbejdstøjet og går i gang igen. Hvorfor skulle det være anderledes denne gang? Det er det såmænd heller ikke.

Dele af ja-siden i selvstyrevalgkampen har beskyldt Demokraterne for, at det er landsskadelig virksomhed at anbefale et nej. Demokraterne tager skarpt afstand fra den form for beskyldninger, for vi mener ikke, at det er landsskadelig virksomhed at sikre alle i Grønland nogle gode rammer at leve under. Vi arbejder for HELE Grønlands befolkning. Ikke kun for de vælgere, der har stemt på os. Og bestemt ikke for vores egen skyld.

Kan politikerne på ja-siden mon sige det samme uden at rødme? Desværre nej.

Vi kan derfor kun opfordre Jer, vores grønlandske fæller, til at lade være med at lade jer skræmme af ja-sidens ensidige skræmmekampagne. De kalder det en informationskampagne – men virkeligheden er, at ja-siden kører en ren propagandekampagne, hvor alle spørgsmål og alle modargumenter blot bortfejes med en arrogant håndbevægelse. Lad dig ikke skræmme, men forbehold dig din ret til at stille spørgsmål og ret til at være i tvivl.

På samme måde, som den gode fanger tager bestik af vejret, inden han tager på jagt, bør du af hensyn til vores fælles fremtid tage bestik af de økonomiske udsigter for selvstyret. Hvis du er i tvivl, så er det måske nok bedst at blive hjemme og vente til i morgen med at tage af sted. I forhold til afstemningen den 25., så er det nok bedst at stemme NEJ, hvis du er i tvivl.

Nogle har i denne valgkamp udtalt, at det er følelserne, der skal føre vælgernes hånd i stemmeboksen. Vi vil opfordre dig til, at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Store beslutninger tages bedst efter grundig eftertanke, og i denne situation er der god grund til at tænke sig godt om. Husk, at du selv bestemmer hvad du skal stemme. Ingen har ret til at fortælle dig, hvad du skal stemme. Og du behøver ikke at fortælle andre, hvordan du har stemt. Det er din egen beslutning. Og din alene. Lad være med at sige ja til noget, som du ikke føler dig overbevist om.

Lad fornuften veje tungest, når du skal beslutte dig for, om du skal stemme ja eller nej til Selvstyret. Overvej med dig selv, om du tror på, at du og din familie får en bedre hverdag med den foreslåede selvstyreaftale. Og hvis du ønsker en bedre aftale, så anbefaler vi, at du stemmer NEJ.

 

Tekst 52 | Oversigten over kildetekster | Tekst 54

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk