Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Et liv med respekt, nationalromantisk digt af Arqaluk Lynge

Efterhånden som dele af den grønlandske befolkning vendt sig mere og mere bort fra Danmark opstod der et meget romantisk syn på den gamle fangerkultur. Digtet er skrevet af Arqaluk Lynge (se også tekst 34).

 

Et liv med respekt

 

Arqaluk Lynge

 

I gamle dage

da vi endnu levede vort eget livkraftigt

i dette vort eget land,

mens vi endnu kunne høre

som en torden i det fjerne

to-tre dage før

at renen var på vej -

 

da vi ikke talte dyrene men vidste

at når rentrækket kom

gik der syv døgn før alle

dyrene var kommet over elven -

 

dengang talte vi dem ikke

havde ikke kvoter

kun vidste vi

at et barns gråd

eller et mågeskrig

kunne skræmme dyrene væk

 

dengang vidste vi

at der var en balance

et liv med gensidig respekt

mellem dyrene og os

 

I dag er vi nærmest under arrest

overalt sidder vogtere

og vi er i bestandigt forhør.

 

I jeres hunger efter mere rigdom og land

gør I os suspekte

tvinger os til at legitimere vor eksistens.

 

På kort over landet

sætter vi prikker og streger

og viser at her har vi været

og her er vi idag

her trækker renen

her færdes rævene

her trækker fugle

og her trækkes fisk.

 

Alt vender I om

stiller krav om at vi skal bevise

at vi er til

at vi bruger det land der altid var vort.

 

Men nu er det os der spørger

Med hvilken ret er I her?

 

Tekst 38 | Oversigten over kildetekster | Tekst 40

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk