Udrag af Siumuts, Atassuts og IA’s partiprogram
De tre partier Siumut, Atasut og IA blev alle stiftet før hjemmestyrets indførelse i 1979. Som det fremgår af partiprogrammerne var partiernes ideologiske udgangspunkt forskellige.
SIUMUT
Partiprogram vedtaget i 1977
DEN NY POLITIK
Hovedmålsætning
at skabe et homogent, aktivt og livkraftigt samfund, der gennem optimal og ansvarlig udnyttelse af landrets ressourcer samt gennem nødvendige tilførsler udefra, formår at tage egen skæbne i egen hånd. Dette betyder ikke afstandtagen fra nogen eller overskæring af positive berøringsflader til alle sider udenfor Grønland.
Målet skal nås gennem hensigtsmæssige løsninger, som er i harmoni med de grønlandske realiteter.
Erhvervspolitik
vort udgangspunkt er den kendsgerning, at det grønlandske samfund hovedsageligt består af fangere, fiskere, fåreholdere og lønmodtagere. Disse interesser må sikres i det eksisterende erhvervsliv. På længere sigt ønsker vi gennem andelsbevægelsen at bane vejen for solidaritetsprincippet.
Vort mål er i øvrigt størst mulig produktion og beskæftigelse til gavn for alle grupper i det grønlandske samfund.
Vi går ind for en fiskerigrænse, som til enhver tid fuldt ud sikrer vore interesser (p.t. 200 sømil), også i forhold til den øvrige del af det danske rige.
Vi vil samtidig pointere, at vi altid vil arbejde for indhandlingspriserne følger nøje den øvrige pris- og lønudvikling.
Lønpolitik
Vi vender os imod ethvert samfundssystem, hvor “få har for meget og mange for lidt”. Konsekvensen heraf er, at vi i Grønland kræver, at solidaritetsprincippet afløser den hidsige klassepolitik.
Praktisk politisk betyder dette bl.a. hurtigst mulig lønudjævning, i første række i form af sikring af tilstrækkelige forhøjelser af de laveste lønninger.
Skattepolitik
Skattelovgivningen skal være med til at fremme og udvikle et aktivt og homogent samfund. Det må sikres, at skattepolitiken ikke animerer til uhensigtsmæssige folkeflytninger. Skattelovgivningen betragtes som et egnet redskab til udligning af de økonomiske skel i befolkningen.
Uddannelsespolitik
Uddannelsen må tage sit udgangspunkt i børnenes eget opvækstmiljø, og målsætningen må afspejle samfundets behov og muligheder såvel på kortere som på længere sigt.
I bred forstand må uddannelsen give mennesket forudsætninger for at kunne fungere i et samfund under udvikling.
Hjemmestyret
Skal hjemmestyret fungere efter hensigten må det indføres på grundlag af retningslinier og præmisser afstukket af grønlandske politikere i harmoni med grønlandsk tankegang, retsopfattelse m.v.
Ressourcepolitik
Vores grundholdning er, at et grønlandsk hjemmestyre, som ikke har kontrol over samtlige ressourcer i og omkring landet (såvel levende ressourcer som mineraler, olie, gas m.m.) aldrig kan have en reel konpetence. Derfor må lovgivningen og koncessioner udformes således, at det klart fremgår:
a. at jorden og nævnte ressourcer tilhører landets fastboende befolkning
b. at udnyttelse af ressourcerne styres af befolkningens folkevalgte repræsentanter.
Fællesmarkedet (EF)
Som den fløj, der først af alle anbefalede et nej til EF og som var bannerfører i felttoget imod Grønlands og Danmarks indlemmelse i EF, er vores politik på dette område i overensstemmelse med Grønlands klare nej til EF.
ATASSUT
Program offentliggjort I AG nr. 4, 27. januar 1977.
Samhørigheden
- tjener den grønlandske befolkning bedst.
- har gennem århundreder været kendetegnet på forholdet mellem Grønland og Danmark.
- er udtryk for den kendsgerning, at næsten alle, der bor i Grønland har familierelationer i Danmark.
- fremtræder bl.a. som politisk og erhvervsmæssig ligestilling for alle i det danske rige.
- giver sig udtryk i, at alle landsdele deler økonomisk skæbne, at de nyder godt af samme økonomiske fremgang og tåler samme tilbage slag, når de økonomiske forhold er mindre gode.
- er at alle i riget får samme chance for at uddanne og dygtiggøre sig.
- forhindrer ikke, at den levende bygde- og fangerkultur trives og udbygges, men sikrer tværtimod de økonomiske og åndelige ressourcer, der kan danne baggrund for, at disse kulturværdier kan styrkes og ikke gå tabt i kampen for det daglige brød.
- sikrer, at den materielle status, som er opnået, kan bevares og udvikles, også til de fjerneste beboede steder.
- er også den grønlandske befolknings værn mod overvældende kræfter udefra, der kan tænkes at angribe den grønlandske integritet og område.
- har tjent den grønlandske befolkning godt ved at støtte og fremme den udvikling fra fangerkultur til et moderne velfærdssamfund, der forhindrer tidligere tiders sult og sygdomme, og nu giver den befolkning, der lever i Grønland, muligheder for uddannelse, frihed, og valg af virke og samkvem med en omliggende verden, som på enestående måde adskiller denne befolkning fra andre tidligere koloniale samfund, og som i fuld mål beviser Danmarks evne og vilje til ligestillet samhør.
- anerkender og kan omfatte alle politiske opfattelser, der går ind for at dele skæbne med Danmark.
Landets styrelse
Organisationens formål er fremme af et grønlandsk hjemmestyre inden for rigsfællesskabet. Organisationen ønsker at modarbejde løsrivelse fra det danske rige.
Bevægelsen vil arbejde for at:
a. Et lovgivende centralt styre udbygges i takt med overførsel af kompetence til grønlandske myndigheder på rigsfællesskabets præmisser i gensidig respekt og i erkendelse af de til enhver tid værende muligheder.
b. Det kommunale selvstyre skal gives et reelt indhold, således at nærdemokrati kan danne grundpillen i det grønlandske hjemmestyre.
c. Styring og drift af de offentlige institutioner og forvaltningområder skal overdrages de grønlandske myndigheder i den takt, man fra landstingets side skønner, at hjemmestyret evner og magter at varetage de forskellige områder på forsvarlig og effektiv måde i reelt samarbejde mellem kommunerne og landstinget.
Landet og ressourcerne
Hjemmestyret skal besidde en kompetence i forbindelse med landets ressourcer, som ikke er mindre end de danske myndigheders.
Denne kompetence skal tilvejebringes i forståelse med danske myndigheder. Indtægterne fra ressourcerne skal komme Grønland til størst mulig gavn.
Arbejdsmarkedet
Den hjemmehørende arbejdskraft skal søges anvendt i størst muligt omfang, og en øget tilgang af hjemmehørende arbejdskraft skal fremmes ved udvidede dygtiggørelsesmuligheder.
Da der altid vil være brug for tilkaldt arbejdskraft, må man bestræbe sig på, at tilkaldte kan føle sig trygge i det grønlandske samfund.
Skole og uddannelse
a. Hjemmesproget og barnets forestillingsverden må danne grundlaget for skolestarten.
b. Dansk må placeres som første fremmedsprog for grønlandske børn. Herefter følger undervisning i de vigtigste verdenssprog.
c. Den igangværende udbygning af uddannelsesmulighederne i Grønland må støttes kraftigt. Da landet har hårdt brug for veluddannet arbejdskraft må der sideløbende med uddannelsesmulighederne i Grønland skabes de bedst mulige betingelser for uddannelse uden for Grønland. Ikke mindst er det ved hjemmestyrets indførelse vigtigt at opmuntre til videregående uddannelse, så vi selv kan overtage flere og flere lederstillinger og andre stillinger, som i øjeblikket bestrides af udsendte.
Erhvervspolitik
a. Fiskerierhvervet bør søges udviklet på en sådan måde, at det efterhånden giver bedre resultater, både for fiskerne og produktionsanlæggene. Det kan ske ved fortsat udvikling af havgående fiskerflåde og ved optimal beskyttelse af ressourcerne. De grønlandske produkter skal søges bedre udnyttet på hjemmemarkedet ved bl.a. forbedrede lånemuligheder for fjord- og kystfiskere.
b. Fangererhvervet skal ligesom fiskerierhvervet udvikles ved en bedre udnyttelse af distributionen af produkterne.
c. Søfarten skal gøres mere attraktiv for de unge ved bedre uddannelsesmuligheder som forberedelse til bl.a. fiskerierhvervet og som selvstændigt erhverv.
d. De bestræbelser, som er iværksat for at stabilisere husdyravlen, skal fortsættes og støttes.
e. Arbejdsmarkedets forhold må stabiliseres mest muligt til gavn for så mange som muligt. Etablering af flere arbejdspladser og produktionssteder må prioriteres højt, og samfundet bør opmuntre såvel investeringen, der kommer fra Grønland som udefra. Det vigtigste er, at styring og reglernes udformning tilrettelægges efter de grønlandske interesser af de grønlandske myndigheder.
f. Der må udvises imødekommenhed over for minedrift og evt. olievirksomhed med henblik på finansiering af hjemmestyret, og således at der kan etableres flere arbejdspladser. Vandkraft bør søges udnyttet som energikilde til industrielle og andre formål. Udnyttelse af potentielle (indlandsis)-ressourcer bør undersøges.
Ressourceudnyttelse af enhver art skal finde sted under størst mulig hensyntagen til de bestående erhverv og efter forsvarlig sikring af miljøet i overensstemmelse med regler, godkendt eller udarbejdet af de grønlandske myndigheder.
Familie og samfund
a. Sammenholdet i familien, der er fundamentet for samfundets trivsel og styrke må skærpes ved opmuntring til øget samarbejde og forståelse hen over generationskløfterne.
b. Gensidig respekt alle samfundsborgere imellem skal danne grundlaget for samfundets udvikling.
De kulturelle områder
a. Det grønlandske sprog er Grønlands hovedsprog, men skal ikke placeres som det eneste brugbare sprog i samfundet.
b. Radio, TV og den trykte presse bør udvikles med bevarelse og videreudvikling af det grønlandske sprog og den grønlandske kultur som en hovedopgave.
c. Det grønlandske folks naturlige interesser for folkekunst, musik og sang bør videreudvikles ved tilvejebringelse af flere muligheder for dygtiggørelse.
d. Kultursamlinger skal udgøre en aktiv støtte til bevarelse af vor kulturelle arv.
e. Idræt og andre fritidsgøremål skal støttes og opmuntres som samfundsdragende elementer.
Kirken
Den grønlandske kirke skal fortsat være hjemsted for tryghed og åndelig styrke.
Forholdet til omverdenen
I erkendelse af, at alverdens lande er afhængig af hverandre, og at det er umuligt for Grønland at isolere sig fra omverdenen, må Grønland leve i åbent samarbejde med andre nationer ud fra at andre mennesker er ligemænd med os.
Arbejdet med gennemførelse af disse programpunkter og senere tilføjelser skal ske på en rolig og afbalanceret, men fast og målbevidst måde.
Dette program vil blive opfyldt hen ad vejen. Der mangler bl.a. afsnit om alkoholpolitik, socialpolitik, lønpolitik, regionalpolitik m.fl.
På bevægelsens vegne:
Lars Chemnitz
INUIT ATAQATIGIIT
Program for Inuit Ataqatigiit (Vedtaget på Inuit Ataqatigiit's første landsmøde I Aasiaat den 21. november 1978)
§1. Organisationen hedder INUIT ATAQATIGIIT
Formål:
- På antiimperialistisk grundlag at bekæmpe kolonialismen og den nykoloniale udvikling i alle dens fremtrædelsesformer. Med dette som udgangspunkt, at arbejde for anerkendelse af den oprindelige befolknings fælles ejendomsret til Kalaallit Nunaat (Grønland) og som en nation med fuld suverænitet over eget land.
- At arbejde for folkets politiske frihed på basis af samfundsmæssig fælleseje. Alle former for produktionsmidler, der ejes af stater, multinationale selskaber og andre selskaber stiftet i profitøjemed, og dermed udhuler den oprindelige befolknings erhvervsinteresse, skal overdrages til den grønlandske stat eller by- og bygdesamfund, og skabe et alternativ til erhvervsudviklingen, der hæmmer landets egne muligheder for selvstændig udvikling. Målet er, at samtlige medarbejdere i fællesskab varetager planlægning, drift, styring og beslutninger på arbejdspladserne.
- Ud fra disse grundlæggende holdninger, at støtte undertrykte folks kamp for befrielse og aktivt støtte de oprindelige befolkningers verdensomspændende organisering og mobilisering.
- At deltage aktivt og bane vejen for organiseret Inuit-fællesskab. (ICC)
- At udøve forberedende arbejde for dannelse af et revolutionært parti for samfundsmæssig fælles eje.
- I erkendelse af, at mennesker er skabt lige, at arbejde for kvindernes større politiske deltagelse ved:
a. at kvinder og mænd, så vidt muligt repræsenteres lige i de styrende organer, både lokalt og på landsplan i partiet.
b. at mænd og kvinders forpligtelser i hjem, samfund og børneopdragelse er lige.
