Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Det brogede Spanien
//
Kildetekst 23

Zapateros udenrigspolitik

I et interview med Jesús Ceberio, direktør for Spanien største avis El País, forklarede den nyvalgte ministerpræsident José Luis Rodríguez Zapatero (PSOE) om sin kommende udenrigspolitik.


JC: Nogle mener, at valgresultatet forrige søndag betød, at Spanien har gjort knæfald for al-Qaedas terrorisme?
ZP: Overraskelsen over Partido Populars nederlag har fået nogle til at komme med urigtige påstande, som bør manes i jorden øjeblikkeligt. For mange mennesker var valgresultatet uventet, og de skal vænne sig til det. Det vil kræve en tid med fordøjelse og refleksion. Jeg beder om, at man ikke kommer med fortolkninger, der intet har at gøre med en demokratisk valgproces, hvor borgerne udmærket ved, hvad de stemmer på.
JC: Under alle omstændigheder har 11-M og 14-M bragt Spanien på forsiderne i hele verden. Samtidig er der åbnet en debat i Europa og USA om, hvordan man skal bekæmpe den slags terrorisme, som ramte os?
ZP: For det første vil jeg gerne understrege, at når Spanien er på forsiderne og tiltrækker sig hele verdens opmærksomhed, så er det på grund af de spanske borgere, ikke på grund af Zapatero eller PSOE. Og den pointe er meget vigtig, fordi hermed flyttes fokus hen på det helt centrale, at man må regere i respekt for borgerne og lytte til dem.

For det andet, bør kampen mod terrorismen basere sig på meget klare principper: Et bredt samarbejde og politisk enighed – og her taler jeg om såvel den nationale terrorisme som den internationale – samt brug af en retsstats instrumenter, af folkeretten, både når det gælder EU og FN. Jeg mener det er på tide at sammenkalde til et europæisk møde udelukkende om sikkerhed og en strategi for kampen mod terrorisme.
JC: Hvordan skal det operative svar se ud?
ZP: Det bedste svar hedder verdens efterretningstjenester. Der skal være meget bedre samarbejde mellem efterretningstjenesterne. Og vi skal sætte ind i de brændpunkter, der skaber fanatisme og vold. Det betyder, at det for verden er helt afgørende, at problemet mellem Israel og Palæstina bliver løst, og vi har allerede spildt for mange år uden at nå resultater.

Vi vinder ikke over terrorisme ved hjælp af krige. Krig er den sidste udvej, og i sidste instans kun et magtinstrument mellem lande; det bliver aldrig en effektiv måde at bekæmpe fanatiske, radikale eller kriminelle grupper på. Krig er snarere en faktor, som vil provokere endnu mere had, fanatisme og øge risikoen for vold.
JC: Hvad betyder Deres løfte om at trække de spanske tropper hjem fra Irak for kampen mod terror?
ZP: I Irak var krig en stor fejltagelse. Der var ingen gode grunde, den er ført uden international konsensus og besættelsen har været en katastrofe. I dag har folk en meget stærk fornemmelse af, at der sker en ny kolonialisering af Irak.

Man ønskede ikke FN's ledelse omkring Iraks masseødelæggelsesvåben. Man har heller ikke ønsket, at FN skulle stå i spidsen for besættelsen, selv om den eneste fornuftige vej var, at FN påtog sig den politiske ledelse, og at de multinationale styrker også bestod af mange arabiske lande, anført af den Arabiske Liga. Intet af dette er sket, og min regerings holdning vil være helt klar: Enten sker der et grundlæggende og radikalt skift i strategien omkring Irak; FN skal overtage mandatet, også hvad angår besættelsesstyrkerne, der skal arbejde med et helt andet perspektiv. Ellers bliver vore tropper trukket hjem.

Det er desuden nødvendigt at åbne en bred international debat om, hvordan vi vil gøre tingene, hvis vi vil undgå at gentage en militær intervention som den i Irak.
JC: Er der en chance for, at FN overtager tøjlerne før 30. juni?
ZP: Det er mit indtryk. I hvert fald har både Storbritannien og Frankrig tilkendegivet, at de vil foreslå en resolution i Sikkerhedsrådet, som går i den retning.

Det er en begyndelse. Lad os nu se hvor denne nye proces fører hen, men jeg mener, at tingene indtil nu er gennemført alt for stædigt og uden vilje til at lytte til andre. Gid der må ske en fundamental ændring i Iraks situation. I så fald vil de spanske borgeres vægt have været imponerende.
JC: De er klar over, at selv om der banes vej for en nye proces i FN, så vil det på den internationale scene blive vanskeligt at udvirke en tilbagevenden for de spanske tropper. Og ikke kun hvad angår USA.
ZP: Naturligvis. Men ud over, at jeg ikke kan bedrage vælgerne, så tror jeg at beslutningen om at trække tropperne hjem vil åbne en bred debat om situationen i Irak og om, hvad man aldrig mere bør gøre. Den spanske regering vil gennemføre tilbagetrækningen i dialog med de øvrige besættelsesstyrker og deres regeringer på fornuftig vis. De bør lytte til os, og det vil de også gøre. Vi har stærke argumenter.
JC: Tilbagetrækningen er altså uundgåelig, selv om Spanien senere kan deltage i en plan anført af FN?
ZP: Der er meget, der skal ændres. De spanske troppers afgang fra Irak er sandsynligvis uundgåelig.

Europa er begyndt at bevæge sig efter Deres valgsejr. Vil Spanien nu acceptere det dobbelte flertal i EU for ikke at blokere for den europæiske forfatningstraktat?

Spanien vil gerne åbne en dialog, fordi der nu foreligger en ny situation i Europa, men jeg vil gerne være forsigtig med at afsløre vore mål og strategier. Først vil jeg tage en snak med EU’s præsident, Irlands premierminister og med Frankrig og Tyskland.

JC: Hvad er det, der er sket i Europa de seneste år, siden en ny spansk regering nu skal genstarte en europæisk politik, om hvilken der ellers i mange år har været konsensus?
ZP: Et element har klart været en misforstået transatlantisk politik. Partido Popular-regeringen har ment, at den transatlantiske relation var vigtigere end den europæiske enhed, deraf betegnelsen det gamle og det nye Europa og den europæiske splittelse. Der findes hverken et gammelt eller et nyt Europa. Der bør være et stort Europa og et fremtidens Europa, som hviler på tre grundværdier, som er vigtige ikke blot for europæerne, men også for resten af verden.

For det første, at Europa står for demokrati. For det andet, at international legalitet, multilateralisme og FN er ufravigelige elementer i enhver verdensorden. Sagt på en anden måde, intens dialog mellem civilisationerne i stedet for sammenstød.

Og for det tredje og meget vigtige i det europæiske projekt, at der er en social sammenhængskraft. Dette er de tre grundpiller. Og så også, at det er Europa, der skal have glimrende relationer med USA. Europa før de individuelle lande. Det er, hvad der gør Europa stærkt, det er, hvad jeg vil arbejde for, og dermed er det også Spaniens holdning.

 

Tekst 22 | Oversigten over kildetekster | Tekst 24

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk