Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Det brogede Spanien
//
Kildetekst 20

Forbudet mod Herri Batasuna

Det baskiske parti Herri Batasuna opfattes som ETA’s politiske fløj og blev derfor suspenderet som politisk parti som led i kampen mod terrorismen. Den 17. marts 2003 forbydes partiet. I interviewet nedenfor kritiserer Jone Goirizelaia Ordorika, baskisk politiker og medlem af Herri Batasuna, dette forbud og den borgerlige regerings antiterrorpolitik generelt. Interviewet er foretaget af Adam Holm og bragt i Politiken den 29. december 2002.

 

Adam Holm (AH): Hvis Batasuna er et demokratisk parti, hvorfor er I så blevet suspenderet af det spanske parlament?

Jone Goirizelaia Ordorika (JGO):For det første: i 1998 påbegyndte den højreorienterede regering sammen med dommeren Baltasar Garzón en retslig undersøgelse med det formål at bevise, at hele den baskiske venstrefløj havde forbindelse til ETA og derfor burde forbydes. For det andet: Samtidig med den politiske kampagne, påbegyndte de større medier en tilsvarende kampagne, der havde til formål at udstille hele den baskiske befolkning i Spanien og det øvrige Europa som potentielle terrorister. Af den grund tror alle nu, at Batasuna er det samme som ETA.
AH: Hvis ikke kritikerne har ret i deres anklage, hvad er Batasuna så i din udlægning?

JGO: Batasuna er et politisk parti, der i hele sit virke kun har arbejdet med demokratiske og legale midler og som er repræsenteret i en række lokalråd rundt om i Baskerlandet. Desuden har vi fjorten parlamentarikere og en EU-parlamentariker. Vi udarbejder sociale og politiske ændringsforslag for det baskiske folk. Vi vender os imod den egoistiske neoliberalisme og tilbyder en samfundsmodel baseret på solidaritet. Dét er vores kamp.
AH: Ifølge regeringen er der mange beviser for, at Batasuna har forbindelser både organisatorisk og ideologisk til ETA?

JGO: Vi har hverken beslutningsmæssige eller strukturelle forbindelser til ETA. Hvad det ideologiske angår, så er det da rigtigt, at vi har de samme mål, men det er også mål, som en række andre baskiske partier og græsrodsorganisationer deler. Det er heller ikke kun et venstrefløjsanliggende. for også de borgerlige baskiske partier arbejder for uafhængighed for Baskerlandet, men dem er der ingen, der sætter i forbindelse med ETA. Det er en kampagne som er beregnet på at bringe venstrefløjen og alle progressive kræfter i miskredit.
AH: Er ETA’s vold et problem i jeres øjne? Og har I et bud på, hvordan volden bliver bragt til ophør?

JGO: Der er to slags vold: den som udøves af den spanske stat og ETA’s modvold. Mange mennesker på begge sider bliver ofre. Lidelserne er store, men vi kommer ikke videre, hvis vi hele tiden skal måle hinandens ulykke på antallet af lig. Der er udgydt rigeligt med blod.

Vi har brug for at genfinde den politiske dialog. Bomber og pistoler hjælper ikke noget, men det er ikke kun ETA, der skal bringes til den indsigt. Også det spanske politi må forstå, at hårde metoder, ulovlige arrestationer, fængslinger og tortur ikke får de mere yderligtgående baskere til at indstille den væbnede kamp. Når regeringen i Madrid har valgt at slå ned på netop os, som advokerer for en ikke-voldslinie, skyldes det, at vi kan tilbyde en politisk løsning på konflikten, og det frygter de.
AH: Siger du dermed, at regeringen bevidst har en interesse i at bevare konflikten i Baskerlandet?

JGO: Batasuna og hele den baskiske venstrefløj har i årevis arbejdet på at finde politiske løsninger for baskernes fremtid. Men da de store etablerede partier, Socialisterne (PSOE, red.) og de konservative (PP, red.), kunne se, at den sociale virkelighed var i vores favør, begyndte de på at kriminalisere og ydmyge os. Den foreløbige afslutning er ulovliggørelsen af vores parti. De centrale myndigheder frygter den konkrete politiske debat, fordi den indeholder synspunkter om selvbestemmelse, som bryder fundamentalt med deres idé om ét sammenhængende Spanien. Men vi er ikke spaniere. Vi er baskere, og vi vil arbejde for at baskerne kan få den ret til selvbestemmelse som burde være naturlig for ethvert folk.
AH: Batasuna repræsenterer kun ti procent af stemmerne. Er det ikke en voldsom overdrivelse at tage hele det baskiske folk i ed på den baggrund?

JGO: Nej, Batasuna har faktisk en større tilslutning i befolkningen i de i øvrigt fejlagtige valgtal. Ved det første del af det valg, der fandt sted inden vi blev suspenderet, fik Batasuna 20 procent af stemmerne i hele Baskerlandet. Vi er den næststørste politiske aktør i regionen. Så vi er ikke et marginaliseret parti, der lider af vrangforestillinger og illusioner om vores egen størrelse og placering i det baskiske folks bevidsthed. Vi er samlingssted for de baskere, der ønsker mere selvstændighed.
AH: Spanien er et demokratisk land og baskerne nyder i dag en lang række kulturelle og politiske rettigheder, som de ikke havde under Francos diktatur. Hvorfor overhovedet fortsætte kampen?

JGO: Det er rigtigt at vi er en del af den spanske forfatning, men et flertal af baskerne ønsker en anden forfatning. Vi betragter Spanien som et formelt demokrati uden virkelige demokratiske værdier. Det har et farceagtigt præg. Menneskerettighederne krænkes hver dag i Baskerlandet uden at hverken de etablerede partier eller de dominerende medier rapporterer om det. Det officielle sprog er også stadig spansk og ikke baskisk, så demokratiet er langt fra slået igennem i forhold til os baskere.
AH: Vil jeres fortsatte krav om uafhængighed ikke kaste Spanien ud i jugoslaviske tilstande?

JGO: Det kan jeg ikke forestille mig. Vi er blevet påtvunget en nationalistisk kurs, fordi vi ligger klemt inde mellem Spanien og Frankrig, som begge er supernationalistiske stater. Vores nationalisme er snarere et forsvarsværn og ikke en aggressiv morderisk ideologi som f.eks. Slobodan Milosevic’s udgave af nationalismen, der førte til hundredtusinder af dræbte.
AH: En del af kritikken af jer går på, at I fører en konfrontatorisk og intolerant kurs over for alle ikke-baskere?

JGO: Kritikere siger så meget! Det er simpelthen ikke sandt, tværtimod er vi helt indstillet på at acceptere en demokratisk afgørelse ved en afstemning om Baskerlandets fremtidige status. Vi tror naturligvis på, at flertallet af baskerne ønsker ægte selvstændighed, men skulle det vise sig ikke at være tilfældet drager vi ikke i borgerkrig af den grund. Sådan er demokratiets spilleregler. Vi kræver egentlig bare at få lov til at deltage på lige fod med de andre partier i den demokratiske proces. Som det er lige nu er vi undertrykt, og det burde ikke være meningen i det Europa, der står på tærsklen til år 2003.

 

Tekst 19 | Oversigten over kildetekster | Tekst 21

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk