Lizarra-aftalen
Med den nordirske Påskeaftale af 1998 som inspiration gik en række baskiske partier, fagforeninger og bevægelser sammen om et program, der skulle løse det baskiske problem. Den såkaldte Lizarra-aftale – opkaldt efter byen, hvor aftalen blev indgået – blev underskrevet af bl.a. det venstreorienterede Izquierda Unida (IU), det moderate baskiske nationalistparti PNV og Herri Batasuna, som er ETA’s politiske talerør. Følgende er et uddrag fra Lizarra-aftalen.
1. Mulig implementering i Baskerlandet: Idet vi tager højde for de aspekter, der lå til grund for fredsprocessen og aftalen i Nordirland, mener vi, at konflikten i Baskerlandet kan finde kanaler eller løsninger bed at følge disse målsætninger og handlinger:
2. Identifikation: Det baskiske problem er en konflikt af historisk oprindelse og politisk karakter i hvilken den spanske og franske stat er involveret. Dets løsning må nødvendigvis være politisk.
Der er forskellige syn på konflikten, hvad angår grunden til, at den startede og til, at den fortsatte, hvilket landområde, beslutningstagningen og politisk uafhængighed; disse udgør kernen i de fundamentale spørgsmål, som skal løses.
3. Metode: En politisk løsning kan kun opnås gennem en proces af åben dialog og forhandling uden at udelukke nogen af de involverede parter og med deltagelse af hele det baskiske folk.
4. Proces: I undersøgelsen bør processen med dialog og åben forhandling starte med flerpartsdrøftelser uden bestemte betingelser presset ned over de involverede parter. Beslutningsfasen består af forhandlinger og beslutninger i snæver betydning, hvilket kræver parternes velvilje og deltagelse i at arbejde med grundene til konflikten, og vil blive udført under permanent fravær af al form for voldelige tilkendegivelser.
5. Karakter af forhandlingerne: Forhandlingerne skal være generelle i behandlingen af alle konfliktens spørgsmål og konsekvenser. Der er ingen begrænsede dagsordner. I den forstand skal forhandlingerne ikke opfattes som en proces, hvor man forsvarer særinteresser, men hvor man løser konflikten.
6. Nøgler til løsningen: Dette betyder drøftelserne af en løsning ikke indeholder bestemte klausuler; respekterer forskelligheden af det baskiske samfund; stiller politiske projekter lige, udvider demokratiet i den forstand, at det giver borgerne i Euskal Herria det ord at skulle have sagt i beslutningen af fremtiden, og at parterne respekterer beslutningen. Euskal Herria må have ordet og træffe beslutningen.
7. Løsningsscenariet: Aftalen med løsninger må ikke indeholde lukkede scenarier eller snævre specifikke betingelser menskabe åbne rammer for nye løsningsmodeller, hvor Euskal Herrias indbyggeres traditioner og ønsker om at opnå selvstændighed kan have plads.
