Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Om industrikollektiviseringen – et konkret eksempel fra Barcelona

Denne tekst er et eksempel på kollektiviseringen i Barcelona. Det er et uddrag af en rapport, som beskriver det første halve år af borgerkrigen og dermed kollektiviseringen. Rapporten er en blanding af interviews og dokumenter om-handlende kollektiviseringer med anarkistisk deltagelse.

Rapporten som helhed - og altså også nedenstående uddrag - er baseret på anarkistiske aktørers egne beretninger og fremstår på mange måder mere som et propagandaskrift end en egentlig saglig rapport.  Ifølge forordet til den danske udgave er skriftet en oversættelse af en fransk udgave, som formodentlig er udgivet af CNT. Men det er ikke ganske klart, hvem der oprindelig har samlet og udgivet materialet.  Ligeledes er udgivelsesåret ukendt.

Stort set hele transportvæsenet blev sammen med mange industrivirksomheder kollektiviseret i dagene efter, at det militære oprør var slået ned i Barcelona. Interviewet sidst i teksten er formodentlig foretaget i løbet af efteråret 1936.

 

Uddrag af Ole Bidsted (red.): CNT. Kollektiviseringen. Selvsyn og selvforvalt-ningen i Spanien under Borgerkrigen. Be-boertryk, 1978. (s. 48-54).

 

CNTs arbejde forbedrer sporvognsdriften i Barcelona.

Om morgenen den 24. juli, da befolkningen i Barcelona forsvarede sin frihed med våben i hånd, var der nogle kammerater fra CNT der forlod deres udsatte poster og i pansret lastbil begav sig til sporvejsselskabets kontorer for at overtage denne arbejdsplads, i forståelse med Transportarbejdernes Enheds-fagforening.

De affyrede nogle maskingeværsalver ved ankomsten til kontorerne, for de vidste ikke hvilke elementer de ville støde på. De fandt en korporal fra civilgarden og fire bevæbnede mænd, som stillet over for vore kammeraters faste holdning trak sig diskret tilbage.

Nogle minutter senere blev den forsvundne bestyrelses herskabelige kontorer i bygningens beletage omskabt til en pragtfuld arbejdsplads for vore kammerater, hvor de kunne sætte hele deres intelligens og initiativ ind i den påbegyndte revolutions tjeneste.

 

En human handling

Da vore kammerater gennemgik kontorerne med tillig­gender, traf de på en fascistisk advokat, det eneste med­lem af den gamle bestyrelse, som var blevet i bygningen. Mere død end levende og stammende af sindsbevægelse er­klærede denne ulyksalige, at han ikke vidste hvor hans kolleger fra bestyrelsen var flygtet hen. De havde ladt ham i stikken. Vore kammerater aflagde endnu engang prøve på den godhed og ædelhed, som de skulle høste så ringe tak for fra visse hadefulde militærpersoners side, og gav manden hans frihed, skønt han havde været en af dem der havde tilføjet arbejderklassen mest ondt.

 

Ingen penge! Forhøjede gager og hemmelige udgifter.

Da beslaglæggelseskomiteen nåede frem til kassen, fandt de den komplet tom for kon-tanter. Forklaringen på denne uregelmæs-sighed var let at opdage. Få dage før beslaglæggelsen havde de magnater som ledede selskabet bortfjernet betragtelige summer. En vis Nadal havde så­ledes tildelt sig selv 32.000 pesetas; Veiga 28.000; Victor Mesa, bestyrelsesformand, 35.000 pesetas o.s.v. Denne afsløring fremgik af en lang fortegnelse i kasse­bøgerne. Fra andre bøger og dokumenter fik man håndgribe­lige beviser på, at den bande der havde været forenet under betegnelsen bestyrelse havde tildelt sig selv helt utrolige gager. Direktøren indkasserede således 11.000 pesetas om måneden i fast løn, hvortil kom hemmelige emolumenter. Og alle forøgede de i øvrigt deres måneds­gage fra midler som de henlagde til »hemmelige udgifter«.

I den dokumentation man fandt herom figurerer regnin­ger fra store banketter, kvitteringer for penge udbetalt til en politi-embedsmand og betroede hjælpere, der havde haft til opgave at fængsle og dræbe arbejdere. Andre detaljer er påfaldende af-slørende for den umoralske atmo­sfære der herskede blandt blodsugerne i den høje ledelse.

 

Nedslidt materiel, årsag til alvorlige ulykker.

Mens direktionen plejede deres egne interesser så godt de formåede, var der ingen der bekymrede sig om selskabets materiel. Det fik lov at forfalde. Skinnernes tilstand var elendig. Nogle af dem viste sig at være så ubrugelige, at man måtte spørge sig selv, hvorfor der ikke dagligt var indtruffet alvorlige katastrofer.

Værkstederne var berøvet deres bedste maskineri. Vognene var beskadigede, et stort antal stod uden motor. Reparationsmateriellet var af så dårlig kva-litet, at man ved gennemgangen af det for-stod årsagerne til de mange kollisioner og ulykker af forskellig art. Kun en ting var i god stand: Bestyrelsesmedlemmernes kon-torer, hvor en eventyrlig luksus klart beviste, at de havde beklædt deres poster for fornøjelsens og forlystelsernes skyld mere end for at udføre et seriøst arbejde.

 

CNTs arbejde begynder. De første vanskeligheder overvundet.

Der måtte ryddes op i dette rod, spor-vognene måtte ud og køre. Til de materielle vanskeligheder kom de vanske­ligheder, revolutionen affødte; flere steder i byen var der barrikader, der gjorde sporvejene ufarbare. Mange led­ningsmaster var væltet.

Men CNT-arbejderne veg ikke tilbage for hårdt og slid­somt arbejde. De tilbød spontant at sætte det hele i stand igen. Der var hverken timetælling, arbejdskontrakter eller specialisering. Alle forenedes i en kraftpræstation og beviste på nogle timer overfor befolkningen i Barcelona, Spanien og hele verden, at arbejdere kan regere sig selv og lede deres eget arbejde uden mestre og pisk over nak­ken.

Tre dage efter beslaglæggelsen demon-strerede Barce­lonas befolkning sin sympati med arbejderne i anledning af at spor-vognene igen var i gaderne.

 

Forbedringer i driften og takstnedsættelse.

– Har I så gennemført forbedringer i driften? spørger vi en kammerat.

– Driften er forbedret med 25%.

– Har I kunnet nedsætte billetprisen på visse strækninger?

– på linje 37 og 38 er der gennemført en 40% nedsættelse. Vi har afskaffet natbil-letterne, der betød et tillæg på 5 centimer til normaltaksten, og vi har taget under over­vejelse at indføre en økonomibillet for arbejdere. Den skal være gyldig kl. 4-8 og kl. 18-20. Vi overvejer også en enhedsbillet, der vil betyde 40% nedsættelse af den ordinære takst.

 

Om hvordan det går arbejderne.

Kammeraten er så hyggelig, at vi fortsætter inter­viewet:

– Er arbejdernes lønninger blevet forhøjet?

– Vi har forhøjet lønnen for de lavestlønnede med 35%, mens andre har fået forhøjelser på 20, 15 og 10%.

– Er personalet blevet udvidet?

– Ja, 25% på ruterne og 200% i værksted-erne.

– Hvilke planer har I nu?

– Vi gik først i gang med at istandsætte alle beskadigede spor. Men der er ingen grænser, vi sætter hele tiden os selv nye arbejdsmål, vi studerer planer til udvidelse af bytrafikken til fordel for sporvejene, organisationen og befolkningen i almindelighed. Vi studerer også – og det bliver hovedhjørnestenen i vores arbejde – ind­førelse af enhedsbillet for hele byen. Vi regner med seriøs støtte til gennem-førelsen af vores planer. Den vigtigste støtte vil vi få fra alle arbejdere. De vil slutte helhjertet op om den ændring, vi er i gang med, for de ved at de selv bliver de første der får gavn af den. Kontrolkomiteens mål er at nå frem til en fejlfri drift, en takst der er så lav som muligt, og at vores arbejde tjener fællesskabet bedst muligt.

– Har I tænkt på nye vogntyper?

– For øjeblikket er der otte typer i drift. Men vi til­stræber at få en enhedsmodel. For at nå til det har vi måttet overvinde nogle vanskeligheder i forbindelse med importen af materiel fra udlandet. Førhen blev 85% af materiellet importeret; i dag har vi fundet råmateria­lerne inden for Spaniens grænser og importerer kun 10%.

– Er antallet af ansatte ved sporvejene steget?

– Da sporvejene blev beslaglagt, talte vi 3.100 sporvejs­arbejdere; i dag er vi 3.800. De nye arbejdere er blevet ansat med samme rettigheder og pligter som de gamle.

– Og hvad med den administrative ordning?

– Den er blevet meget forenklet. Det tek-niske personale og kontorpersonalet yder maksimalt arbejde takket være denne for-enkling. Den bureaukratiske luksus er lige-ledes forsvundet. Vi har ikke afskediget nogen. Da vi overtog sporvejsselskabet, samlede vi hele det tekniske og admi­nistra-tive personale og meddelte dem, at alle de der var indstillet på at samarbejde med os ville blive modtaget med åbne arme og kunne beholde deres stillinger. Alle reagerede positivt, og i dag er alle uvejrsskyer trukket væk. Vi nærmer os vore fremtidsmål, som er folkets selv­organisation.

 

Tekst 28 | Oversigten over kildetekster | Tekst 30

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk