Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Lenins testamente

Lenin havde ikke udnævnt sine arvfølgere. Først da han var blevet ramt af sit andet slagtilfælde, dikterede han i december 1923 t politisk testamente til sin sekretær. Kort før sin død, i januar 1924, indførte han en tilføjelse. Testamentet var politisk sprængfarligt, og blev hemmeligholdt af den sovjetiske ledelse efter Lenins død. Teksten er et uddrag af testamentet.

 

Jeg mener, at de centrale faktorer når det drejer sig om stabiliteten er sådanne medlemmer af Centralkomiteen som Stalin og Trotskij. Jeg mener, at forholdet mellem dem udgør den største fare for en splittelse, som kunne undgås, og til det formål vil det efter min mening være hensigtsmæssigt at forøge antallet af centralkomitemedlemmer til 50 eller 100. [...] Kammerat Stalin har, fordi han er blevet generalsekretær, ubegrænset autoritet i sine hænder, og jeg er ikke sikker på, at han altid vil være i stand til at anvende denne magt med tilstrækkelig forsigtighed. Kammerat Trotskij udmærker sig på den anden side ikke blot ved sine fremragende evner. Han er som person måske den bedst begavede mand i Centralkomiteen, men han har udvist overdreven selvsikkerhed og har vist sig overdrevent optaget af den rent administrative side af arbejdet. Disse to egenskaber hos de fremragende ledere i den nuværende Centralkomité kan, hvis man ikke tager sig i agt, føre til en splittelse, og hvis vort parti ikke tager skridt til at forhindre det, kan splittelsen komme uventet. Jeg vil ikke give yderligere vurderinger af de personlige kvaliteter hos de andre medlemmer af Centralkomiteen, udover at minde om, at oktoberepisoden med Zinovjev og Kamenev ikke var en tilfældighed, men de kan lige så lidt lastes for den, som Trotskij kan anklages for ikke at være bolsjevik.

 

Hvad angår de unge centralkomitémedlemmer vil jeg sige nogle ord om Bukharin og Pjatakov. De er efter min mening de mest fremtrædende, og om dem må man huske på følgende: Bukharin er ikke alene partiets bedste og mest værdifulde teoretiker; han er også hele partiets yndling, men hans teoretiske synspunkter kan kun med store forbehold betegnes som marxistiske. [...]. Pjatakov er ubestrideligt en mand med fremragende vilje og fremragende evner, men han lægger så megen vægt på den administrative side af arbejdet, at man ikke kan være tryg ved ham i alvorlige politiske spørgsmål.

 

25. december 1923

 

Efterskrift

Stalin er for grov, og denne fejl, som fuldt ud kan tolereres i vores kreds og mellem kommunister indbyrdes, er utålelig hos en generalsekretær. Det er derfor, jeg foreslår kammeraterne at tænke over, hvordan man kan fjerne Stalin og udnævne en anden mand i hans sted, en mand der på ingen andre punkter adskiller sig fra kammerat Stalin end ved at have et eneste fortrin, nemlig at være mere tolerant, mere loyal, mere høflig og mere betænksom over for kammeraterne, mindre lunefuld osv. Dette kan synes at være en betydningsløs detalje. Men jeg tror, at i betragtning af det, jeg skrev om forholdet mellem Stalin og Trotskij, er det ikke en detalje, eller det er en detalje, der kan få afgørende betydning.

 

4. januar 1924

 

Tekst 39 | Oversigten over kildetekster | Tekst 41

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk