Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Modstand mod selvstændighed

Brochure omdelt af Den Internationale Front af Lettiske SSR's Arbejdende Folk (: i daglig tale Interfronten) i forbindelse med det 73. jubilæum for bolsjevikkernes magtovertagelse i november 1917.

 

LÆS OG GIV VIDERE TIL DIN KAMMERAT!

 

MEDBORGERE

 

73-årsdagen for Den Store Oktober er nær. Vi møder den Dag i en problematisk tid. Det er ikke blot, fordi vores middagsborde og butikshylderne er blevet fattigere. Så mange ting, som det sovjetiske folk har givet sit liv for og betalt for i løbet af mange års hårdt arbejde, er blevet ødelagt og sløset bort nu. Er det de forhold, vi har stræbt efter, da vi påbegyndte overgangen, hvor vi så frem mod et bedre liv?

Unionen af Sovjetiske Socialistiske Republikker – det første socialistiske land i verden, supermagten, som har vundet prestige, er i færd med at blive ødelagt nu gennem nationalisternes angreb, politiske eventyrere og det nye borgerskab, som er opstået af skyggeøkonomien. Hvad er der tilbage af vore forfatningssikrede rettigheder til arbejde og bolig, retten til uddannelse og til hvile? Hvad skal vi gøre med de mange flygtninge, hvis antal snart vil blive forøget med Letlands russisktalende indbyggere? Hvem er ansvarlig for overgangsperiodens tusinder af ofre?

Kammerater! At afstå fra Den Store Oktober-helligdag er at afstå fra vores historie, vores stat og socialismen. Det betyder, at vi frivilligt accepterer pro-fascistiske og antidemokratiske herrers slaveri.

Nok af frygt, ondskab, ligegyldighed og dovenskab. Vore bedsteforældre. kæmperne fra revolutionen, vil aldrig tilgive det.

LAD OS FORSVARE VORES RET TIL AT LEVE, VOR STOLTHED OG VOR TRO!

NED MED ULMANIS' EFTERFØLGERES IDEER FRA DEN ØVERSTE SOVJET!

DELTAG I MANIFESTATIONE AF 7. NOVEMBER-HELLIGDAGEN!

LÆNGE LEVE DEN STORE OKTOBER!

 

Den Internationale Front af Lettiske SSR's Arbejdende Folk

 

Tekst 43 | Oversigten over kildetekster | Tekst 45

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk