Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Sovjetunionen kræver sovjetvenlig regering i Letland og fri indmarch for sovjetiske tropper

Note af 16. juni 1940 fra USSR's regering til Letlands regering.

 

På baggrund af kendsgerninger, som Sovjetunionens regering er bekendt med, og på baggrund af en udveksling af synspunkter, der for nylig fandt sted i Moskva mellem formanden for USSR's Folkekommissærers Råd Molotov, og Litauens statsminister Merkys, konkluderer den sovjetiske regering, at Letlands regering ikke blot ikke har undladt at afslutte den antisovjetiske militæralliance som blev etableret med Estland inden underskrivelsen af den sovjetisk-lettiske gensidig bistandsaftale, men har udvidet dette forbund, idet man også har ført Litauen ind i det og endvidere prøvet på at tiltrække Finland.

Inden undertegnelsen af den sovjetisk-lettiske gensidige bistandsaftale i efteråret 1939 kunne Sovjetregeringen vælge at ignorere eksistensen af dette militære forbund, selvom dets eksistens stred mod betingelserne for den sovjetisk-lettiske ikke-angrebspagt, som tidligere var blevet undertegnet. Men efter undertegnelsen af den sovjetisk-lettiske gensidige bistandsaftale betragter sovjetregeringen et antisovjetisk militært forbund bestående af Estland, Letland og Litauen ikke blot som utilladeligt, men også som stærkt farligt og truende over for sikkerheden ved Sovjetunionens grænser.

Sovjetregeringen var gået ud fra, at Letland efter undertegnelsen af den sovjetisk-lettiske gensidige bistandspagt ville trække sig ud af det militære forbund med de andre baltiske stater og at forbundet derfor ville blive opløst. Men Letland valgte, sammen med de andre baltiske lande, at forny og udvide dette militære forbund. Beviset for dette er afholdelsen af en hemmelig konference for de baltiske stater i december 1939 og i marts 1940, hvor man søgte formelt at etablere et udvidet militært forbund med Estland og Litauen; styrkelse af kontakterne mellem hovedkvartererne for de militære styrker i Letland, Estland og Litauen, et skridt som blev holdt skjult for USSR; etableringen af et særligt presseorgan for den militære baltiske entente (: forbund) i februar 1940, Révue Baltique, som bliver udgivet på engelsk, fransk og tysk i Tallinn osv.

Disse kendsgerninger beviser, at Letlands regering groft har overtrådt betingelserne for den sovjetisk-lettiske gensidige bistandsaftale, ifølge hvilke begge parter forpligter sig til "ikke at afslutte nogen aftale eller at deltage i noget forbund, som er rettet mod nogen af aftaleparterne" (aftalens afsnit 4).

Denne Letlands grove overtrædelse af den sovjetisk-lettiske gensidige bistandsaftale er sket på et tidspunkt, hvor Sovjetunionen har gennemført og fortsat gennemfører en politik der er meget gunstig over for Letland og pro-lettisk i sin natur. Sovjetunionen har med det samme gennemført alle de forpligtelser, som den gensidige sovjetisk-lettiske bistandsaftale har pålagt den.

Sovjetunionen er af den overbevisning, at denne tingenes tilstand ikke længere kan tolereres.

USSR's regering erklærer derfor, at følgende forholdsregler er absolut nødvendige og skal ufortøvet gennemføres:

1) En regering, der er rede og villig til at sørge for en ærlig implementering af den sovjetisk-lettiske gensidige bistandspagt, må straks etableres.

2) Fri adgang for sovjetiske væbnede styrker må tillades straks, sådan at militære styrker kan placeres ved de vigtigste centre i Letland i et omfang, der kan sikre implementeringen af den sovjetisk-lettiske gensidige bistandspagt og som kan forhindre enhver provokativ handling over for de sovjetiske garnisoner i Letland.

Sovjetregeringen betragter accepten af disse krav som et elementært skridt uden hvilket ærlig og loyal implementering af den sovjetisk-lettiske gensidige bistandspagt ikke vil være mulig. Sovjetregeringen forventer et svar fra Letlands regering senest kl. 23 den 16. juni 1940. Et manglende svar på det tidspunkt vil blive betragtet som en afvisning af at rette sig efter Sovjetunionens krav.

 

Tekst 15 | Oversigten over kildetekster | Tekst 17

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk