Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede

Uafhængighedserklæringen

Erklæringen blev vedtaget af den estiske landdags ældsteråd og republikken Estland udråbt den 24. februar 1918. Citaterne i begyndelsen af erklæringen er fra det estiske nationalepos Kalevipoeg, mens verselinierne til slut i manifestet er fra den estiske nationalsang Mu isamaa (: Mit fædreland), forfattet engang i 1860’erne af folkeoplysningsmanden J. V. Jannsen.

 

Manifest til alle folkeslagene i Estland

 

Det estiske folk har i århundredernes løb aldrig opgivet sin stræben efter selvstændighed. Fra slægtled til slægtled har det bevaret et lønligt håb om, at der trods trældoms mørke og fremmede folkeslags voldsregimente endnu engang vil oprinde en tid i Estland, da "alle lyspinde (: spån eller flis af træ, for det meste fyrretræ, brugt af den fattige landbefolkning i stedet for fyrretræ) vil blusse heftigt i begge ender" og at "en dag kommer Kalev (:  det estiske folks mytiske konge) hjem for at bringe lykke til sine børn."

 

Nu er tiden inde.

 

En hidtil uhørt strid mellem folkeslagene har knust det russiske tsarriges mørnede fundament. Et selvødelæggende ordenssammenbrud udbreder sig over Sarmatiens  slette (: historisk betegnelse for området mellem floderne Volga og Wisła), idet det truer med at begrave under sig alle de folkeslag, som bor inden for det forhenværende russiske rige. Fra vest nærmer sig Tysklands sejrrige styrker, for at kræve deres del af arven efter Rusland og frem for alt for at underlægge sig det Baltiske Havs kyster.

                      I denne skæbnesvangre stund har Estlands Landdag som retmæssig repræsentant for landet og folket, i enig beslutning sammen med de på folkestyrets grundvold stående politiske partier og organisationer i Estland, støttende sig til folkenes selvbestemmelsesret, erklæret det for nødvendigt til bestemmelse af den estiske nations og det estiske folks skæbne at tage følgende afgørende skridt:

 

Estland inden for dets historiske og etnografiske grænser, udråbes fra i dag som en selvstændig, demokratisk republik.

 

                      Inden for den selvstændige republik Estlands grænser befinder sig: Harjumaa, Läänemaa, Järvamaa, Virumaa sammen med Narva by og dens omgivelser, Tartumaa, Võrumaa, Viljandimaa og Pärnumaa, samt øerne i Østersøen - Saare-, Hiiu- og Muhumaa og andre, hvor det estiske folk har boet i stort flertal siden fordums tid. Den endelige fastlæggelse af republikkens grænser i forhold til naboområderne i Letland og Rusland sker ved folkeafstemning, når den igangværende verdenskrig er ophørt.

                      Den eneste højere udøvende magt i de forannævnte regioner er den af Estlands Landdag skabte folkemagt i skikkelse af Estlands Redningskomité.

                      Republikken Estland ønsker at iagttage fuldstændig politisk neutralitet over for alle nabolande og alle folk, og sætter samtidig sin lid til, at dens neutralitet ligeledes vil blive besvaret fra deres side med fuldstændig neutralitet.

                      Estlands væbnede styrker vil blive reduceret til et omfang, som er tilstrækkeligt til opretholdelsen af den indre orden. Estiske soldater, som forretter tjeneste i de russiske styrker, hjemkaldes og demobiliseres.

                      Indtil Estlands Konstituerende Forsamling, der træder sammen på grundlag af almindelige, direkte, hemmelige og proportionale valg, endeligt fastlægger regeringsformen, forbliver al regeringsmagt og al lovgivning hos Estlands Landdag og hos den af denne nedsatte Estlands Provisoriske Regering, der i sit virke skal holde sig følgende hovedprincipper efterrettelige:

1. Alle borgere i Republikken Estland nyder, uanset tro, nationalitet og politisk overbevisning, den samme beskyttelse i forhold til republikkens love og domstole.

2. De nationale mindretal, russere, tyskere, svenskere, jøder og andre, som bor inden for republikkens grænser, garanteres deres rettigheder til national kulturel autonomi.

3. Alle borgerlige rettigheder, tale-, tros-, møde-, forenings- og strejkefrihed, såvel som individets og hjemmets ukrænkelighed skal inden for alle Estlands grænser respekteres på grundlag af love, som regeringen uopholdelig skal udarbejde.

4. Den provisoriske regering får til opgave uopholdelig at oprette domstolsinstanser til beskyttelse af borgernes sikkerhed. Alle politiske fanger skal straks gives fri.

5. Byråd, amtsråd og kommunalbestyrelser formanes til at fortsætte deres voldeligt afbrudte arbejde.

6. Den under kommunalbestyrelsen stående folkemilits skal med henblik på opretholdelsen af den offentlige orden straks genoprettes, ligeså borgernes selvforsvarsorganisationer i by og på land.

7. Den provisoriske regering har til opgave uopholdelig, på bredt demokratisk grundlag, at udarbejde lovforslag til løsning af jordspørgsmålet og arbejderspørgsmålet, samt spørgsmålene om fødevareforsyning og pengeforhold.

 

Estland! Du står på tærsklen til en håbefuld fremtid, hvor du frit og selvstændigt

kan bestemme og styre din egen skæbne! Tag fat på at bygge dit eget hjem, hvor der hersker orden og retfærdighed, så at du kan være et værdigt medlem i de civiliserede folkeslags familie! Estlands sønner og døtre, lad os alle som én forenes i det hellige arbejde at opbygge vort land! Vore forfædres sved og blod, som er udgydt for dette land, kræver det, vore efterfølgende slægtled forpligter os dertil.

 

Må Gud våge over dig

Og velsigne dig i overmål,

Hvad end du udøver,

Mit dyrebare fædreland!

 

Leve den selvstændige demokratiske republik Estland!

Leve folkenes fred!

 

Tekst 4 | Oversigten over kildetekster | Tekst 6

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk