Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Så lad dog vær' med at sige ’neger’ (2015)

David Trads (født 1967) er journalist, forfatter og foredragsholder. 2004-2005 var han chefredaktør på Information og 2006-2008 på Nyhedsavisen. Han har desuden været klummeskribent på Politiken. Teksten er et indlæg i den debat, der har verseret om sprogbrug omkring især ordet ’neger’. Teksten er fra David Trads’ blog, davidtrads.me, og blev offentliggjort den 4. januar 2015. Men blogindlægget er siden blevet fjernet. Det bliver gengivet her med tilladelse fra David Trads.

 

Noget af det, der undrer mig mest, er, hvor provokerende mange danskere synes det er, hvis man insisterer på at tale ordentligt om og til hinanden.

At være ’politisk korrekt’ er tilsyneladende et skældsord for rigtigt mange – for i ytringsfrihedens hellige navn skal man angiveligt have lov til at stemple alle andre, især minoriteter:

Derfor findes der eksempelvis folk, der i ramme alvor kæmper for retten til at sige ’neger’!

Jeg ved det, fordi jeg tidligere på ugen forbløffedes over at se en klumme i BT, hvor Annette Heick, sanger med mere, beskrev, hvordan hun får lyst til at råbe ’neger’, fordi hun afskyr den politiske korrekthed, som hun åbenbart synes lægger en dyne over al debat i Danmark:

“Ordet neger stammer fra det latinske ord ”niger”, der kort og godt betyder sort. Intet andet. Det er ikke slang eller pop. Nedsættende bliver det kun, fordi nogen – igen – motivfortolker.”

Nej – ’neger’ betyder ikke bare sort!

Det er et ord, der har så meget indbygget i sig, at ethvert dannet menneske selvfølgelig afstår fra at bruge det. Ordet får de fleste til omgående at associere til kolonitid, slavetid, diskrimination, mindreværd og meget andet. Vi ved, at næsten alle, der er mørke i huden, ikke kan holde ordet ud – især, selvsagt, når det siges af en hvid.

At være politisk korrekt er det samme som at opføre sig ordentligt. Selvfølgelig har man ret til at sige ’neger’ – lige som man kan vælge at håne, spotte og latterliggøre alle andre, det falder en ind. Det er bare ikke særligt pænt at gøre det – og derfor bør man lade være.

Det er ufølsomt og udtryk for manglende sans for empati, når man insisterer på at have lov til at kalde andre noget, som vi ved, at de ikke bryder sig om. Det afsavn af empati, som mange danskere – og mange hvide europæere i det hele taget – har over for andre, skyldes, tror jeg, at vi altid har tilhørt klodens elite:

De værdier, der dominerer verden, er udsprunget af Europa, den vestlige civilisations vugge. Med industrialiseringen, kolonitiden og den kristne mission spredte europæere – og siden nordamerikanere – vores værdier ud over resten. Indforstået heri lå en forståelse hos os om, at vores levevis var bedre end andres.

Imperialismens budskab er jo, at dem, der påfører andre den, mener, at de er moralsk overlegne – og at der derfor følgelig er andre, der er underlegne. Historisk har ’den hvide mand’ derfor nedladende forsøgt at ’uddanne’, ’kristne’ og hvad-det-nu-hed andre folkeslag – eksempelvis ’indianeren’, ’negeren’, ’eskimoen’ med flere.

I dag er vi kommet langt længere. Eller rettere: Vi burde være kommet langt længere. Vi ved jo godt – inderst inde i hvert fald – at vores opførsel i kolonitiden i reglen var forkastelig, fordi vi ødelagde andre kulturer i vores stærke tro på, at vi havde ret. Er du afrikaner, latinamerikaner, asiat eller grønlænder, ja, så er du i hvert fald pinligt historisk bevidst om, hvordan Vesten, ofte også Danmark, har opført sig som herremænd.

Racisme er frygtelig – ja, inhuman – og derfor bør vi være langt bedre til at imødegå den, at bekæmpe den, når vi kan. Vi kan jo begynde med at lade være med at sige ’neger’ og den slags – og vi kunne lade være med at gøre så meget nar af de svenskere (og færre danskere), som insisterer på at luge ud i fortidens fejl:

Hold op med at sige ’negerkongen’, hold op med at kalde en flødebolle for et ’negerkys’, hold op med at more sig over ’Sorte Sambo’, hold op med stiltiende at acceptere stribe af andre nedværdigende udtryk af samme skuffe.

Verden ville blive så meget bedre, hvis vi valgte empatien – hvis vi valgte at droppe kampen for at få lov til at sige ting om folk, som de ikke ønsker, vi siger. Hvis vi satte os mere ind i, hvordan det er at være minoriteten, der er blevet trådt på igen og igen, i stedet for så ofte at vælge at være den stærke dreng i skolegården, der mobber de små, fordi han har magten.

Lad os gøre 2015 til året, hvor humanismen slår tilbage.

 

Tekst 76 | Oversigten over kildetekster

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk