Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

En sørgelig Ballade – skillingsvise om oprøret i 1878

I oktober 1878 udbrød der oprør på St. Croix. Slaveriet var blevet ophævet i 1848, men arbejdsforholdene i Dansk Vestindien var stadig meget hårde, og den afrocaribiske befolkning havde stort set ikke oplevet nogen forbedring i deres boligforhold, sundhed, uddannelse eller økonomi. Der opstod derfor stor utilfredshed blandt den afrocaribiske befolkning, og kulminationen blev oprøret i 1878. Oprøret varede i omkring fem dage, og på tabslisten var omkring 100 afrocaribiske oprørere, to eurocaribiske soldater og en plantageejer. Tolv oprørere blev efterfølgende dømt til døden og skudt.

Kildeteksten er en skillingsvise udgivet i Danmark umiddelbart efter oprøret i 1878. Skillingsviser var en slags ’tabloid-presse’ for den tid og nåede et meget stort publikum.

 

En sørgelig Ballade

paa 20 Vers

om den gruelige Begivenhed, der har vaaren paa Sant Kroa, hvor de sorte Negere vilde myrde de hvide Mennesker.

Visen er sørgelig, men næsten sand, den koster mindst 10 Øre eller efter de ærede Velbehageigheders eget Tycke.

Skrevet udi dette Aar.

Gaaer paa den bedrøvelige Melodi ’Peter Schütt i Barndomsalder’.

 

1.

Ovre paa den anden Side,

Ovre ved Amerika

Ligger, det vi alle vide,

Negerøen Sant Kroa,

Den en Have kaldes kan,

For det er et dejligt Land.

 

2. 

Paa den lille Ø der boer en

Flok af ganske sorte Mænd,

Hvide folk her findes og, men

Talrigst dog er Negeren

Nylig har der vaaren Kri’

Og den var saa grueli’.

 

3. 

Hos en hvid Forpagter tjente

Der en Neger som hed Sjang

Tænk en Aften han rendte,

Danse vil han Natten lang,

Dengang han kom hjem igjen,

Var det sent paa Morningen.

 

4.

Da de kom med Mælkegrøden

Vilde Fyren ei den ha’

Og han drak kuns bare Fløden,

Resten kunde væk de ta’

Saa han gjorde rædsom Sjov

Og tilsidst blev Karlen grov.

 

5.

Fontaine1 han blev gal i ho’det,

Og saa jog han ham da bort,

Men nu kogte Negerblodet,

Uf for Sjang han var jo fort,

Og han svor: ’Jeg hævne vil

Blodig mig for dette Spil’.

 

6.

Sjang drog hen til sine Venner,

Og saa samled han en Flok

Sorte, og kun deres Tænder

hvide var, mærkværdig nok.

De blev enig om at de

Vilde2 ud på Røveri.

 

7. 

Saa hen til Fontaine gik de

Og ham ud af Sengen trak,

Dolken frem af Skeden fik de

Og ham midt i hjertet stak,

Brat opgav han saa sin Aand

Løst fra hvert et jordisk Baand.

 

8. 

Rædsomt hyled’ Negerskaren

De i Konen vil ha’ fat.

Fontaines Kone hun hed Maren,

Flygted i den dunkle Nat,

Begge Smaabørn tog hun med

Til et ensomt Skjulested.

 

9. 

Ud i Sukkermarkens Skygge

Rendte hun med sine Smaa,

Der hun vilde bo og bygge,

Indtil hjælp hun kunde faa.

O! I her dem alle seer,

Gud veed om de lever mer.

 

10.

Derpaa Negerne fik hold i

Et Fad med Petroleum

Og paa huset Ild nu stak de,

Styrked sig ved Gammel Rum,

Saa paa Plyndring ud de gik,

Alle hvide Dolken fik.

 

11. 

Og de hele Øen plyndred’

Og de brændte hvert et Hus,

Hvad i Veien stod de søndred’

Hver en Bygning sank i Grus,

Saa de drog til Frederiksted,

Den skul’ gaa i Flammer med.

 

12. 

Seer I her hvordan det brænder,

Fader, Moder flygter bort,

barnet hæver sine Hænder

Mod en Neger, der er sort,

Men han flaaer den Smaa uhjel,

Uha! hvor han dog er fæl.

 

13. 

Op til Citadellet drager

hele Skaren nu pa Stand,

Medens luerne de brager,

Myrdes skal den hvide Mand.

Guvernøren3 siger 'holdt'

Og paa Standen staar han stolt.

 

14. 

Tænk jer bare nu de vilde

Skyde alle Folk ihjel,

Men tilsidst det gik dem ilde,

De fik Smør alligevel

Dengang Ostermann4 trak ud

Paa Herr Guvernørens Bud.

 

15.

Han dem ved Plantagen Anna

Hope5 mødte alle Mand,

Og han raabte til dem ”Manne

Overgiv jer nu paa Stand

Ellers skyder jeg jer ned.

Ja jeg gør min Salighed.”

 

16. 

Da de nu ei faldt til Føje,

Men blev ved at gjøre Styr

Trods herr Ostermanses Møie,

Blev han vred og raabte ’Fyr’,

Da Soldaten fyred løs,

Fælt i Negerne det gjøs.

 

17.

Og de steiled’ overende,

Vælted sig i dereses (sic) Blod,

Ostermann han bød dem vende

Om igen og gjøre Bod

Ellers fik de flere Klin

Og det var sletsinte Grin.

 

18. 

Saa de udlevered Manden,

Der var Skyld i al den Sjov,

Sjang han slog sig da for Panden

’Det var fælt’ saa sa’ han flov,

Sjang blev dømt, her seer I ham,

hængt han blev til Spe og Skam.

 

19. 

Nu er Freden funden atter,

Faren den er helt forbi,

Negerenken dog med Datter

Sørger ved de Faldnes Li’

De græ’er stadig immervæk,

Taaren den er sort som Blæk.

 

20.

Venner lær af denne Vise

Hvordan det i Livet gaaer,

Lykkelig I kan Jer prise,

At I her blandt hvide staaer,

Negere dem har vi vel,

Men de vil inte slaa ihjel.

 

Tekst 53 | Oversigten over kildetekster | Tekst 55

 

1 Efternavnet på den plantageejer, der blev slået ihjel under oprøret.

2 Vilde = gammel stavemåde for ville.

3 Janus August Garde (1823-1893, guvernør 1876-1881). Garde slog ned på oprøret med hård hånd. Hans ageren under oprøret blev kritiseret i Danmark, men blev påskønnet af den eurocaribiske befolkning i Dansk Vestindien.

4 Militær leder på den danske side under oprøret.

5 Den afrocaribiske milits og den eurocaribiske hær havde et voldsomt sammenstød ved plantagen Anna’s Hope. I dag er der rejst et klokketårn på stedet som minde over The Fireburn.

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk