Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

J.L. Carstens om de slavegjortes religion (o. 1740)

Johan Lorenz Carstens (1705-1747) var adelig, født på St. Thomas. Her arvede han faderens plantage i Mosquitobugten. Ved ægteskab erhvervede han sig desuden en plantage på St. Jan. Senere afhændede han plantagen i Mosquitobugten, men erhvervede sig i hhv. 1734 og 1738 to nye plantager, begge på St. Thomas: Carstens var både driftig og velhavende. Carstens rejste flere gange til København som talsmand for plantageejerne på øerne, og i 1739 bosatte han sig i København med sin familie; de boede på Ny Kongensgade med et antal slavegjorte medbragt fra kolonien. Omkring 1740 nedskrev Carstens en beskrivelse af øerne med afhandlinger om såvel plantagedrift, omkostninger og slaveri, og i 1745 blev slægten adlet og skiftede navn til Castenskiold. Store dele af skriftet blev udgivet i 1981.

I tekstuddraget her skriver Carstens om de slavegjortes væsen og religion. 

Uddrag fra J.L. Carstens: En Almindelig Beskrivelse om alle de Danske, Americanske eller West-Indiske Ey-Lande. Omkring 1740, udgivet som Dansk Vestindien for 250 år siden. Dansk Vestindisk Forlag, 1981, side 83.

 

Plantay Slaverne er de, som til Sukker og Bomulds Plantning og alle andre slags Vexter Bliver Employerede1; de viiser sig af Langt Grovere og vildere Væsen end som de forrige2, som ere fødde og opdragne der paa Landet; der findes og saa mange Nationer og Religioner iblant dem, som der er Landeskaber, Stæder og Orter Baade i America og allerhelst i Africa, hvor fra de fleeste kommer, og alle Disse fremmede Slaver af alle Haande Nationer bliver Nefnet ved det Nafn Bussaler, thi Bussal paa deris sprog skal være saa meget som en fremling eller udlænding. Eendeel af dem har hemmelig deris Afguderie J adskillige Menniskers Og Dyrs skikkelser, som de ere meest til gedane3, for hvilke de giør Røgelse af Vellugtende træ, men dette skeer hemmelig, thj hvis det bliver Aabenbaret og deres Mæster kommer der effter, saa bliver de straffede derfore. Somme tilbeder Sol, Maaned, Stierner, Iorden og Lyn-Ild etc. Ia, der ere de, som har en Gud for hver dag, thj hvad som de først møder, Og forekommer om Morgenen. Endten det er da Mennisker, Fugle, Slanger, Træer, det tilbeder de dend dag igiennem, setter Mad i potter for dem, og tilkaster hver sit stycke, at de icke skal skade dem; der ere og de jblandt dem, som icke Egentlig kiendes af nogen Gud eller Afguds tienniste, og saaledes uden Religion […] Med faae Ord sagt, der ere saa mange Afguder, som der er slags folck iblandt dem, og af deris Væsen og Idrætter4 de kiendes af, ere de Lige  saa underskiedlige; At somme er Vildere, Morder-agtigere og Diævelagtigere en andre, Omgaaes med Troldom og Dievels-fantasie; Særdeelis de, som der kaldes Amine-Neger, er dend aller U-regierligste og Barbariske Nation, som er et utroe og almindelig Kriigsfolck imod alle andre […]

 

Tekst 31 | Oversigten over kildetekster | Tekst 33

  

1 Sat i arbejde.

2 De forrige, Carstens har nævnt, er »Hus-Slaverne«.

3 Hengivne.

4 Handlinger.

 

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk