Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

J.L Carstens: Plantage Slaverne (o. 1740)

Johan Lorenz Carstens (1705-1747) var adelig, født på St. Thomas. Her arvede han faderens plantage i Mosquitobugten. Ved ægteskab erhvervede han sig desuden en plantage på St. Jan. Senere afhændede han plantagen i Mosquitobugten, men erhvervede sig i hhv. 1734 og 1738 to nye plantager, begge på St. Thomas: Carstens var både driftig og velhavende. Carstens rejste flere gange til København som talsmand for plantageejerne på øerne, og i 1739 bosatte han sig i København med sin familie; de boede på Ny Kongensgade med et antal slavegjorte medbragt fra kolonien. Omkring 1740 nedskrev Carstens en beskrivelse af øerne med afhandlinger om såvel plantagedrift, omkostninger og slaveri, og i 1745 blev slægten adlet og skiftede navn til Castenskiold. Store dele af skriftet blev udgivet i 1981.

I tekstuddraget her skriver Carstens om plantageslaver, bl.a. om deres religion. 

Uddrag fra J.L. Carstens: En Almindelig Beskrivelse om alle de Danske, Americanske eller West-Indiske Ey-Lande. Omkring 1740, udgivet som Dansk Vestindien for 250 år siden. Dansk Vestindisk Forlag, 1981, side 83-85.

 

Til dend 3die Classe Hen Hører alle Plantage Slaverne

Plantay Slaverne er de, som til Sukker og Bomulds Plantning og alle andre slags Vexter Bliver Employerede; de viiser sig af Langt Grovere og vildere Væsen end som de forrige1, som ere fødde og opdragne der paa Landet; der findes og saa mange Nationer og Religioner iblant dem, som der ere Lanskaber, Stæder og Orter Baade i America og allerhelst i Africa, hvor fra de fleeste kommer, og alle Disse fremmede Slaver af alle Haande Nationer bliver Nefnet ved det Nafn Bussaler, thi Bussal paa deris sprog skal være saa meget som en fremling eller udlænding. Eendeel af dem har hemmelig deris Afguderie J adskillige Menniskers Og dyrs skikkelser, som de ere meest til gendane2, for hvilke de giør Røgelse af Vellugtende træ, men dette skeer hemmelig, thj hvis det bliver Aabenbaret og deres Mæster kommer der effter, saa bliver de straffede derfore. Somme tilbeder Soel, Maaned, Stierner, Iorden og Lynd-Ild etc. Ia, der ere de, som har en Gud for hver dag, thj hvadd som de først møder, Og forekommer om Morgenen, Endten det er da Mennisker, Fugle, Slanger, Træer, det tilbeder de dend dag igiennem, setter Mad hen i potter for dem, og tilkaster her sit stycke, at de icke skal skade dem; Der ere og de jblant dem, som icke Egentlig kiendes af nogen Guds eller Afguds tienniste, og saaledes uden Religion.

[…]

Med faae ord sagt, der ere saa mange Afguder, som der er slags folck iblandt dem, og af deris Væsen og Idrætter de kiendes af, ere de Lige sa underskiedlige; At somme er Vildere, Morder-agtigere og Diævelagtigere en andre, Omgaaes med Troldom og Dievels-fantasie; Særdeelis de, som der kaldes Amine-Neger, er dend aller U-regierligste og Barbariske Nation, som er et utroe og almindelig Kriigsfolck imod alle andre, hvilcke ere saa Egensindige og saa Tyranske, at hvis man Befaler dem noget at Bestille, som er Dem imod, eller giver dem noget at spiise, som de icke vil, da formorder3 de dem strax selv, i det de tier Da ganske stille, tager saa endten et Skarpt Instrument, eller en Spidtz afbrucken pind, rager dend saa ind i tarmene paa dem selv, saa de strax døer, der fore maa der meget varlig omgaaes dem, men derimod ere de de stærkste iblandt alle Negrene, de kan drage og bære Byrder, ligesom Muld-Esler, naar de uden Tvang maa gaae for sig selv; der ere og dend Nation, som er saa fuul og Lad, at dend Idelig maa Drives med pidsken, Ia undertiden slænger sig ned paa Iorden, og icke skal Drive dem afstæd, i hvor meget mand end vil pidske paa dem, førend de vil selv, de skal føer Hungre ihiel, førend de skal plandte noget til deris eget Livs ophold, de Lever mest af Fisk, af Slanger, som de Æder, og hvad de kand overkomme.

 

Tekst 19 | Oversigten over kildetekster | Tekst 21 

 

1 De forrige er husslaverne.

2 Hengiven.

3 Myrder.

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk