Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Hans West: Slaverne er ikke ulykkelige (1793)

Hans West (1758-1811) var en dansk præstesøn, der blev rektor ved det vestindiske skoleinstitut i Christiansted, St. Croix,  fra 1788-1799. Han var også samfundsdebattør. Han flyttede senere fra Dansk Vestindien, og var fra 1803-1805 dansk konsul i Nederlandene (Bruxelles), hvor han anskaffede sig en stor malerisamling, som sidenhed er overgået til Statens Museum for Kunst.

I bogen Bidrag til Beskrivelse over Ste Croix (1793) skildrer han livet på øerne. Igennem hele bogen forsvarer han øerne og slaveejerne mod den kritik, som bl.a. Paul Isert udtrykte omkring behandlingen af slaverne i Dansk Vestindien. West fastholder gennem hele bogen, at slaverne i Dansk Vestindien behandles anstændigt, endda på mange måder bedre end bønder og tjenestefolk i Danmark. Følgende uddrag giver flere eksempler på dette syn.

Uddrag fra Hans West: Bidrag til Beskrivelse over Ste Croix med en kort Udsigt over St. Thomas, St. Jean, Tortola, Spanishtown og Crabeneiland. Trykt hos Friderik Wilhelm Thiele, København 1793.[Overskrifterne er lavet af forfatterne til bogen Dansk Vestindien].

 

Sammenligning med danske husmænd og daglønnere, side 83-85

Betragter man saaledes Negernes virkelige Kaar, uden at hensee til, at de ere bundne til den eller den Plantage, saa vil de, forsaavidt Sammenligningen kan gielde, befindes at være frie for mange af de Lidelser, som Soldaten, den fattige Huusmand paa Landet, Fiskere og de mange Huusarme, der fylde Danmarks store og smaa Kiøbstæder, ere udsatte for. Ingen smertelig Frost, men en Grad af Hede, hvortil Negeren er fød; ingen Nattevagt paa den kolde Iispost, eller i den barske Nordsøe, men en rolig Søvn; ingen Livs Fare for det daglige Brød; intet Skrig af hungrige uforsørgede Børn; ingen Sorg for den kommende Tid, eller Frygt for den kraftløse Alderdom foruroliger denne Noisomheds Søn. — Hans Ubekiendtskab med unaturlig Trang; thi den naturlige er i saadan Himmelegn lettelig tilfredsstillet, giør ham saaledes mere stoisk frie, naar han har fuldendt sit Dags Arbeide, end mange af de Ansete, som, midt I deres Lovtaler over Frihed, ere Trælle af Moder, Forrang, Æresbevisninger, Lyster og alle de Piinsler, der forfølge dem, som jage efter Magt, Roes eller Guld.

[…]

hvad har Marknegerne at giøre, hvad er deres Arbeide? Dette gaaer ikke, som nogle mene, ud paa at bære store Byrder, slæbe tung Last, trælle Dag og Nat og efter Eierens Vink; thi sligt har ikke Sted ved at plante, hoste og virke Sukkeret, men ved bestemt Klokkeslet at gaae til og fra Arbeidet, som Daglønnerne i Danmark.

 

Slaveejeren passer de syge slaver, side 86-87

Jeg har sagt, at Eieren sparer intet for at redde sin syge Neger. Doctor, Jordemoder, Lægemidler, Madera-Viin, Sago, Salup1, Alt er til den Syges Tieneste fra det Qieblik Sygdommen viser sig, fordi Opsættelse der gielder lettelig Patientens Liv, og jeg kan tilfoie, at Negerne paa een af mine Bekiendtieres Plantage drak i sidste Aars Feber-Tid næsten en heel Pibe Madera-Viin, eller circa 400 Flasker […] Og da jeg er forvisset om, at disse Negersagens overspændte Ideer, grundede paa Ubekiendtskab med Stedets indvortes Forfatning, sigte mere hos Mængden til at forsvare Negerne end beskæmme Eierne, saa er enhver urigtig Dom undskyldelig, hvor rigtigere Underretning ikke har været at hente; men hvor denne kan faaes, bør fordomme ikke have Ret til at fortrænge Sandheden.

[…]

side 97

Jeg har uden Tvivl saaledes godtgiort min første Sætning, at Negernes Tilstand ikke er saa ulykkelig, undertrykt, umenneskelig o.s.v, som den ansees for at være. Skal enkelte dårlige slaveejere tegne billedet af alle slaveejere?

side 119-120

Og hvor ubilligt vilde det ikke være, om en heel Stand i Danmark skulde anses grusom, fordi en enkelt Moder kan have mishandlet sin Datter og giort hende til Krøbling; eller skulde man troe, at alle Kiobenhavnere vare Tyranner mod deres frie Tienestetyende, fordi Een beskyldes offentlig derfor? Men - hvor er den Platoniske Stat, hvor Laster ikke udøves, eller det som er mere, hvor lutter Dyd og sand Sædelighed har Herredømmet? Lad os derfor aldrig sætte, at eet Umenneskeligheds Exempel i en Række af Aar bor kunne brændemærke et Selskab af nogle tusende Mennesker med Navn af Tyrannie elier Grumhed.

 

Hvis ansvar er slaveriet egentlig? side 121

Fra denne vrange Forestilling er Tanken gaaen over til at ansee Neger-Eieren, som skyldig i Constitutionen, som Usurpateur2, og som den, der alene er at laste for dens Brud mod Naturen. Men hvo skrev Loven for Negernes Afhængighed af deres Kiøbere? Hvo indbød fremmede Colonister, og gav Sanction til deres Rettigheder? Hvis Flag vaier paa Christiansborg og Fredensborg for at beskytte Slavehandelen paa Kysten? Hvo gav Hyldst til de Rescripter, som satte denne store Afstand mellem Tiener og Herre? Var det Indbyggerne eller Regierings-Systemet?

 

Oversigten over kildetekster | Tekst 20 

 

1 Salup er en jordknold med oprindelse i caribien og det nordlige sydamerika. Knolden blev bl.a brugt til medicinske formål.

2 En tronrøver – altså en, der lovstridigt har taget tronen i besiddelse.

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk