Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Warszawapagtens aggressionsmuligheder mod dansk område, 1974

Nedenstående kilde er den første af i alt fem pjecer udgivet i perioden 1974 til 1986 indeholdende den danske efterretningstjenestes militære vurdering af trusselsbilledet mod Danmark.

I pjecen, der er udgivet af forsvarskommandoens efterretningssektion, fremlægger forsvaret åbent trusselsbilledet og argumenterer dermed indirekte for nødvendigheden for et dansk forsvar.

Da det indeholdte stof kunne påvirke Danmarks forhold til Sovjetunionen, er det sandsynligvis blevet godkendt på ministerielt niveau. Som det fremgår af teksten er beskrivelsen identisk med Beretning fra Forsvarskommissionen af 1969, der udkom i 1972 og også var offentlig tilgængelig.

 

Kilden kan findes på Forsvarets Efterretningstjenestes hjemmeside, http://forsvaret.dk/FE/Presserum/Den+Kolde+Krig, sammen med en række andre trusselsvurderinger.

 

Forsvarskommandoen

Vedbæk

Januar 1974

 

Warszawapagtens aggressionsmuligheder mod dansk område

 

Forsvarskommandoen

Januar 1974

 

Nærværende beskrivelse af Warszawapagtens muligheder for at udføre et angreb eller anden militant aggression mod dansk område er for væsentlige deles vedkommende et revideret uddrag af afsnit 2, I, i »Beretning fra Forsvarskommissionen af 1969«, udgivet i 1972.

Beskrivelsen er uklassificeret og kan derfor bl.a. anvendes i kontakten med offentligheden.

 

[…]

 

Indledning

Kendskabet til Warszawapagtens hensigter er på grund af det sovjetiske samfunds og de østeuropæiske folkedemokratiers lukkede karakter relativt begrænset. Dog hersker der ingen tvivl om, at de politiske ledere i deres handlinger vil være dikteret af ideologiske doktriner, nationale traditioner og hensynet til den internationale magtbalance. Især hvad angår sidstnævnte faktor spiller militær magt en væsentlig rolle, ikke blot i sig selv, men også som politisk-psykologisk virkemiddel.

Warszawapagtens muligheder for at udføre militære operationer mod Danmark kan derimod til en vis grad klarlægges på grundlag af den geografiske placering, samt art, omfang og aktivitet hos pagtens militære styrker. De foreliggende muligheder er forudsætning for, at eventuelle hensigter om at udføre militære operationer kan omsættes i handling.

 

Danmarks militær-geografiske betydning

Danmarks placering mellem Østersøen og Nordsøen bevirker, at landets militær-geografiske betydning kan angives som

-          Passageområde, idet de danske stræder er forbindelsesvej mellem Østersøen og Nordsøen.

-          Barriere, idet området kan anvendes såvel til at spærre Warszawapagtens maritime styrker og handelsskibe inde i Østersøen som til at hindre NATO-flådestyrker i at trænge ind i denne. Endvidere kan den, der behersker landet, vanskeliggøre modstanderens flyvirksomhed over og gennem området.

-          Overvågningsområde, hvorfra passage til og fra Østersøområdet kan observeres og registreres.

-          Opmarch og baseområde, hvorfra offensive og defensive operationer kan udføres, herunder enten NATO-modangreb mod et eventuelt af Warszawapagten iværksat angreb mod vest frem over den nordtyske slette eller Warszawapagtangreb fra nord ned bag det fremskudte NATO-forsvar i Nordtyskland.

 

Østersøens betydning for Warszawapagtlandene fremgår bl.a. af, at den fører ind til et af de største industricentre i Sovjetunionen, ligesom der langs den sovjetiske, polske og østtyske Østersøkyst findes en skibsværftskapacitet, der er større end ved de øvrige sovjetiske flådebaser tilsammen. Nye våbensystemer afprøves, og nye enheder prøvesejles i Østersøen, ligesom besætningerne her modtager den indledende uddannelse.

I krigstilfælde vil Østersøen kunne tjene som fremførselsvej for forsyninger til de mod vest fremrykkende Warszawapagtstyrker.

For at opnå kontrol over et område er en permanent fysisk tilstedeværelse i eller i umiddelbar nærhed påkrævet. Ønskes derimod blot visse aktiviteter i området neutraliseret, kan dette ske f.eks. ved iværksættelse af elektroniske foranstaltninger, ved mere kortvarig beskydning eller bombning eller ved udlægning af miner.

Såfremt Warszawapagten måtte finde behov for kontrol med dansk område i dettes betydning som barriere, vil dette i betydelig grad kunne opnås ved direkte kontrol over de tre stræder samt over de tilstødende landområder. Såfremt kontrollen ønskes på grund af områdets betydning som passageområde, vil endvidere besiddelse af hele Jylland samt dominans i Skagerrakområdet være i særlig grad ønskelig. Det fremgår heraf, at en fuldstændig opnåelse af kontrol, hvad enten denne tilstræbes med henblik på at etablere barriere eller passageområde, mest fyldestgørende tilgodeses ved besiddelse af hele det danske område.

Warszawapagtens overvågning af skibstrafikken  til og fra Østersøen gennemføres i fredstid ved hjælp af bl.a. skibe, der er placeret ved de danske gennemsejlingsfarvande. Overvågningen må påregnes at blive intensiveret i kritiske situationer.

For dansk områdes anvendelse som opmarchområde er besiddelse af den jyske halvø af særlig betydning, hvad enten der er tale om at forhindre NATO-opmarch eller for Warszawapagten selv at udnytte området til opmarch.

Warszawapagtens eventuelle besiddelse af den jyske halvø og kontrol over Skagerrak vil endvidere medføre, at pagten lettere vil være i stand til at sætte sig i besiddelse af den øvrige del af landet, idet NATO i dette tilfælde har meget ringe muligheder for at tilføre forstærkninger til området. Ligeledes vil besiddelsen af den jyske halvø lette gennemførelsen af operationer mod Sydnorge.

I de seneste år har sovjetiske flåde- og flyøvelser gradvist fjernet sig mere og mere fra baserne i Østersøen og Barentshavet, og der foregår nu årligt tilbagevendende øvelser såvel i Østersøen som i Nordsøen og Norskehavet og langt ud i Atlanterhavet. Det kunne synes, som om Sovjetunionen tilstræber at oprette en lokal sømilitær dominans i Norskehavet og i de farvande, som fører ind i Østersøen i syd og til Barentshavet i nord.

Såfremt det lykkes Sovjetunionen at etablere og fastholde en kontrol med sine adgangsveje til Atlanterhavet på denne måde, vil både Danmark og Norge i en eventuel krise- og krigssituation befinde sig i en position, hvor bl.a. tilførsel af allierede forstærkninger kan blive meget vanskelig. Det vil dog næppe være særligt sandsynligt, at Sovjetunionen opnår mulighed for en sådan kontrol i 1970’erne.

 

Sovjetunionens militær-strategiske doktriner

Den sovjetiske, og dermed Warszawapagtens, generelle militær-strategiske opfattelse snes at basere sig på følgende:

-          En krig, hvori atommagter bliver indblandet, vil indebære stor risiko for at udvikle sig til en altomfattende nuklear krig. Sovjetunionen erkender dog, at krigen i det europæiske område ikke indledningsvis behøver at medføre brug af atomvåben.

-          En større krig vil i øvrigt:

  • kræve store, moderne militære styrker, udrustede og velegnede til både konventionel og nuklear krig,
  • være langvarig, før den endelige sejr er vundet,
  • blive global.

 

Endvidere er det sovjetisk opfattelse, at de militære, og især maritime styrker er anvendelige som led i Sovjetunionens bestræbelser på allerede under fredsforhold at opnå øget verdensomspændende politisk indflydelse.

Den nuværende sovjetiske strategi skønnes at have følgende særlige betydning for Danmark:

-          De danske stræders betydning på lavere konfliktniveauer ende det strategisk/nukleare er øget som følge af Sovjetunionens voksende interesse for det globale aspekt, specielt på det maritime område.

-          Der lægges støre vægt på konventionelt militært potentiel. Som følge af terrorbalancen har Sovjetunionen tiltro til, at eskalationsrisikoen er blevet mindre, hvorved mulighederne for at gennemføre visse former for aggression blot med konventionelle midler er blevet større.

 

I tilfælde af en eventuel konflikt vil Warszawapagten have relativt korte afstande og kunne beskytte transport over land ved fremførelse af forstærkninger og forsyninger, hvorimod NATO’s eventuelle forstærkninger m.v. eksempelvis til de i Østersøområdet engagerede styrker skal fremføres over længere strækninger søværts eller tillige – for flystyrker og let udrustede hærstyrker – ad luftvejen.

 

Warszawapagtstyrker i Østersøområdet

I den nordlige del af Østtyskland og Polen er der placeret hærstyrker, der omfatter omkring 12 divisioner, hvoraf ca. halvdelen er panserdivisioner. Hver division er på 9-11.000 mand, og antallet af kampvogne i de enkelte divisioner varierer fra ca. 200 til ca. 400 afhængig af divisionstype. Antallet af pansrede mandskabsvogne er nogenlunde tilsvarende.

Omkring halvdelen af divisionerne er opstillet overfor NATO-styrker i Centralregionen umiddelbart syd for Elben.

Warszawapagtens specialuddannede og -udrustede amfibiestyrker i Østersøområde udgøres af ca. én sovjetisk marineinfanteridivision og én polsk marineinfanteristdivision. Mindre dele af en østtysk hærdivision er uddannet i amfibieangreb. Styrkerne omfatter i alt 10-11.000 mand, hvoraf ca. halvdelen kan transporteres samtidigt ved hjælp af landgangsfartøjer egnede til landsætning over kyst. Nævnte styrker råder over såvel lette amfibiekampvogne som middeltunge kampvogne.

Opfølgningsstyrker vil normalt være hærenheder, der benytter almindelige transportfartøjer, og Warszawapagten råder til dette formål over tilstrækkelig kapacitet i form af handelsskibe. Ved landsætning anvendes gentagen brug af landgangsfartøjer eller erobrede havnefaciliteter.

I Østersøområdet er Warszawapagtens flådestyrker NATO’s numerisk overlegne i forholdet 4:1 eller 5:1. (I styrkerne indgår såvel oceangående fartøjer som fartøjer, der er særlig egnede til anvendelse i Østersøen).

Flådestyrkerne omfatter bl.a. en snes krydsere og destroyere, hvoraf en stor del er missilbevæbnede, samt et større antal eskortefartøjer. Endvidere findes ca. 200 minestrygere samt ca. 130 torpedo- og 70 missilbåde, der kan indsættes i området.

Warszawapagten råder over såvel skibs- som landbaserede missiler, som udgør en trussel mod skibe, der opererer i Østersøens sydlige dele, samt mod fly.

Til støtte for såvel land- som amfibieoperationer i området rådes der i Østtyskland, Polen, Baltikum samt sovjetiske territorier umiddelbart øst og nord herfor ca. 500 offensive kampfly, hvoraf i hvert fald et par hundrede vil kunne forventes indsat mod dansk område. Henset til fleksibiliteten i anvendelse af fly er spørgsmålet om forventelig indsatsmængde særligt vanskeligt at besvare. Warszawapagten råder desuden over stærke luftforsvarsstyrker til forsvaret af eget område. En mindre del, muligvis ca. 200 jagerfly, må påregnes indsat til luftforsvar af land- og sømilitære styrker, der angriber dansk område. Herved skabes bedre vilkår for offensiv anvendelse af disse. Til samarbejde med flådestyrker findes endvidere landbaserede marineflystyrker med ca. 200 maritime fly, inklusive helikoptere.

Warszawapagten råder over en betydelig mængde transportfly og vil være i stand til at nedkaste et eller flere luftbårne regimenter over dansk område. Et luftbåret regiment er på ca. 2000 mand. Tre luftbårne regimenter plus visse støtteenheder udgør en division, som omfatter ca. 7.000 mand. De luftbårne styrker er bl.a. udrustede med særlige lette kampvognstyper. Når luftbårne styrker har erobret egnede landingspladser, kan opfølgningsstyrker, der transporteres til området ved normal lufttransport, tilgå i form af almindelige hærenheder.

I forbindelse med vurderinger af Warszawapagtens virkemuligheder i Østersøområdet må endvidere følgende haves i erindring:

-          Alle Warszawapagtstyrker er holdt udrustet med moderne materiel.

-          Uddannelsesstandarden ved Warszawapagtens enheder i Østersøområdet er høj, bl.a. som følge af 18-36 måneders tjenestetid.

-          Warszawapagtstyrkerne er alle under en af Sovjetunionen domineret enhedsledelse, og den politiske beslutningsproces må anses for at være forenklet i forhold til NATO-landenes.

-          Warszawapagtstyrkerne har et relativt højt fredsberedskab.

 

Sammenholdes den hidtidige udvikling med de foreliggende oplysninger om igangsat østlig materielfremstilling synes udviklingstendenserne i 70’erne at vise, at Warszawapagtenhedernes ildkraft og mobilitet øges.

Sovjetunionen synes endvidere fortsat at lægge vægt på et effektivt mobiliseringssystem.

 

Muligheder for aggression mod Danmark

Aggression mod dansk område vil kunne ske i form af

-          Et generelt angreb mod NATO.

-          Et begrænset angreb mod NATO, f.eks. som et angreb berørende Enhedskommandoens område, eller alene hele eller dele af dansk område.

-          Udøvelse af politisk pression mod den danske regering ved en mere begrænset anvendelse eller trussel om anvendelse af militære midler.

 

Intensiteten af et generelt angreb mod det europæiske NATO-området kan variere, men indledningsvis anvendelse alene af konventionelle midler synes mest sandsynlig. Anvendelse af kemiske kampmidler kan ikke udelukkes, men synes dog at indebære meget betydelig eskalationsrisiko. Kemiske midler kan muligvis primært forventes anvendt i forbindelse med brug af taktiske atomvåben. Der vil formentlig blive udvist den yderste tilbageholdenhed med brug af biologiske kampmidler.

Såfremt Warszawapagten skulle finde det formålstjenligt at indlede angreb mod hele eller dele af dans område, er det sandsynligt, at

-          operationerne vil sigte mod opnåelse af kontrol over militær-geografisk set væsentlige områder, samt at

-          der vil blive lagt vægt på at vanskeliggøre allierede forstærkninger tilgang eller fuldførelse af en sådan tilgang til området.

 

De militær-geografiske forhold i forbindelse med NATO-kommandostrukturen i området vil i øvrigt bevirke, at en operation mod dansk område vil berøre Enhedskommandoen som helhed og dermed også Vesttyskland.

Politisk pression mod den danske regering kan forsøges på baggrund af den blotte eksistens af omfattende militære midler, f.eks. ved deployering af større militære kampstyrker til danske farvande, eventuelt under foregivende af øvelsesaktivitet, og sporadiske krænkelser af dansk sø- og luftterritorium eller indgreb mod civil skibsfart og flytrafik samt ved tilkendegivet alarmberedskab ved Warszawapagtens amfibie-, luft-, lande- og hærstyrker i Østersøområdet og opmarch af hærstyrker i den nordlige del af Østtyskland og Polen.

 

Sandsynligheden for at modtage et varsel

Graden af sandsynlighed for at modtage et varsel er afhængig af omfanget af de forberedelser, som angriberen skal foretage, inden angrebet iværksættes, og omfanget af disse forberedelser er atter afhængig af omfanget af den modstand, angriberen forventer at møde.

Angriberen vil bl.a. kunne foretage forberedelser i form af koncentration af styrker mod et mindre område. Imidlertid må en række forhold, som kan modvirke en udpræget koncentration under et begrænset angreb, tages i betragtning. Der vil således være behov for, at angriberen afsætter styrker til at sikre sig for det tilfælde, at operationen breder sig ved reaktion fra NATO i andre områder end de direkte berørte. En sådan sikring vil muligvis være mest udpræget i områder, der støder op til det indledende aktionsrum.

Der vil være rimeligt gode muligheder for at opnå strategisk varsel (dage/uger) om eventuelt forestående Warszawapagtangreb mod større dele af NATO baseret på iværksatte politiske foranstaltninger og militære forberedelser.

I forhold til begyndelsen af 60’erne er der derimod forringede muligheder for at opnå taktisk varsel (dage/timer/minutter). Dette varsel baseres så godt som udelukkende på militære indikationer, der viser, at angreb er umiddelbart forestående eller allerede iværksat. Grunden til forringelsen af mulighederne for taktisk varsel er Warszawapagtens øgede flytransportkapacitet og amfibiemæssige mobilitet samt øget øvelses- og patruljeaktivitet nær dansk område.

Udnyttelsen af strategisk varsel vil kunne forbedre NATO’s muligheder for at opnå taktisk varsel.

 

Operationernes gennemførelse

Operationerne i forbindelse med et eventuelt angreb på Danmark kan opdeles i operationer med henblik på at opnå

-          luftoverlegenhed,

-          søherredømme i området,

-          kontrol over hele eller dele af landområdet.

 

Gennemførelsen af nævnte operationer vil dog ske som dele af en helhed, hvorfor operationer mod dansk område skal betragtes under ét. Uanset, hvorledes et større væbnet angreb mod Danmark udføres, må det forventes, at angriberen indledningsvist vil lægge vægt på at opnå passende grad af bevægelsesfrihed i luftrummet og størst mulig handlefrihed til søs ved at lamme det danske luftvåbens nøglefaciliteter samt uskadeliggøre visse danske maritime enheder og faciliteter.

Warszawapagten vil kunne indsætte et stort antal offensive flystyrker specielt egnede til at udføre et hurtigt og kraftigt forsøg på at lamme dele af det danske forsvar.

Hvis der udføres en operation mod væsentlige dele af Danmark, må angriberen påregnes enten indledningsvis at søge at lamme især de vesttyske flystyrker i Slesvig-Holsten eller ved at afsætte styrker med henblik på hurtig indsats herimod. Mulighederne for, at en angriber i en begrænset aktion kan koncentrere særligt store styrker, er specielt til stede for så vidt angår flystyrker og luftbårne enheder.

Warszawapagten vil kunne formere og deployere operativt afbalancerede flådeenheder til områder i Østersøen og danske farvande.

Sømilitært vil Warszawapagtens behov for at neutralisere de vesttyske flådestyrker i tilfælde af et angreb mod Danmark føre til, at disse søges angrebet samtidigt med aktionen mod dansk område eller at der afsættes betydelige styrker med henblik på hurtig indsats herimod.

Endvidere vil Warszawapagten kunne finde behov for at afse styrker, rede til eventuel indsættelse mod Sverige.

Ved operationer mod den sydlige del af den jyske halvø vil Warszawapagten kunne indsætte 5-6 divisioner mod de tyske og danske styrker. I den sydlige del af halvøen vil der dog næppe være rum til mere end maksimalt 3 divisioner indsat side om side. Til gengæld vil der dog være god mulighed for afløsning af angrebsdivisionerne. Disse vil, jf. sovjetiske udtalelser, have en teoretisk fremrykningshastighed på 30-50 km. pr. døgn under konventionelle operationer og 100 km. pr. døgn, såfremt atomvåben anvendes. Den faktiske fremrykkehastighed vil imidlertid være helt afhængig af den ydede modstand samt af terrænets karakter. Luftbårne enheder vil kunne indsættes foran de over land angribende styrker, ligesom amfibiestyrker vil kunne indsættes såvel mod Jylland som mod Fyn til støtte for landmilitære operationer i området.

Amfibieoperationer kan indsættes mod østkysten af den jyske halvøs sydlige del, men i så tilfælde er Warszawapagtens kontrol over Kieler Bugt og Femern Bælt påkrævet. Indsættes større operationer af denne type nordligere, må kontrol over de danske stræder være opnået eller samtidig søges hurtigt opnået. Mindre isolerede operationer f.eks. i form af kommandoaktioner vil kunne gennemføres mod nordligere dele af Jylland i forbindelse med fremrykning over land og/eller luftbåren indsats.

Ved operationer mod den sjællandske øgruppe vil Warszawapagten ved hjælp af landgangsfartøjer samtidig kunne foretage en indledende landsætning f.eks. to-tre steder, hvert med ca. 2000 mand. Forud for eller samtidig med et eventuelt amfibieangreb kan der indsættes luftbårne enheder, ligesom et indledende amfibieangreb må påregnes hurtigt at blive fulgt op med personel og materiel fra handelsskibe m.v.

Warszawapagtens eventuelle operationer mod en lille del af Danmark f.eks. en mindre ø kan omfatte luftlandsætning og/eller amfibielandsætninger eller alene luftangreb.

Sabotagelignende aktioner kan være en mulighed forud for eller sideløbende med en aggression mod Danmark. Sådanne aktioner må forudses underordnet den samlede plan for aggression og vil således få karakter af støtteoperationer.

Warszawapagten må forventes at ville udføre intensiv elektronisk krigsførelse i tilknytning til øvrige operationer forud for og under en aggression for at søge at lamme kontrol- og varslingstjenesten samt visse ildledelsessystemer.

 

Sandsynligheden for aggression mod Danmark

Forudsat et politisk ønske om at angribe i øvrigt er til stede, er sandsynligheden for, at Warszawapagten vil bringe en eller flere aggressionsplaner i anvendelse, afhængig af Sovjetunionens opfattelse – rigtig eller forkert – af

-          terrorbalancens troværdighed

-          NATO’s troværdighed, hvilket vil sige USA’s evne og vilje til at kæmpe i og for Europa, samt det samlede vesteuropæiske styrkepotentiale og NATO-landenes solidaritet,

-          det enkelte NATO-lands, i dette tilfælde Danmarks, evne og vilje til at forsvare sit eget område og modtage hjælp fra NATO.

 

Sandsynligheden for et angreb mod det samlede NATO-område synes for øjeblikket ringe, ligesom sandsynligheden for et begrænset angreb mod hele eller dele af dansk område eller for forsøg på pression mod den danske regering heller ikke synes stor for nærværende. Dog viser erfaringen, at situationen vil kunne skifte hurtigt, og iværksættelsen af en eller anden form for aggression som følge af en ændret opfattelse af forholdene kan gennem
føres i løbet af kort tid. Den generelle og lokale magtbalancesituation vil influere på den problematik.      

 

Tekst 46 | Oversigten over kildetekster | Tekst 48

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk