Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Krustjovs tale på Dalum Landbrugsskole, juni 1964

Nikita Krustjovs tale ved besøget på Dalum Landbrugsskole den 18. juni 1964, under sit besøg i Danmark samme sommer.

Trykt i Fakta om Sovjetuinonen (nr. 14-15, 1964), udgivet af den sovjetiske ambassade i København.

 

Krustjov brugte besøget til at understrege sit ønske om at styrke relationerne til Danmark. Under sit besøg understregede han sin ide om, at Sovjetunionen skulle indgå i en fredelige kappestrid med de kapitalistiske lande, som han mente ville falde ud til Sovjetunionens fordel, hvilket på sigt ville føre til de kapitalistiske landes omvendelse til socialismen. I denne kilde afspejler dette sig i den optimisme, med hvilken Krustjovs beskriver mulighederne for sovjetisk landbrug.

 

Ærede præsident for landbrugsrådet, hr. Andersen!

Ærede statsminister Krag!

Mine damer og herrer!

 

Vi er meget glade for, at vi i dag har set Fyn. Jeg bøjer mig for de danske bønders arbejde og for de virksomhedsmænd, som har arbejdet så godt og givet råd til forbedring af landbrugets drift i Deres land.

I dag har vi set veldrevne marker og rene, ensartede afgrøder. Når man går på disse marker, kan man se, hvor meget og med hvilken kærlighed til gerningen de mennesker har arbejdet, der dyrker dem. Der er et ordsprog, der siger, at »også djævlen slider og slæber, men hvad får han ud af det!«. Man må arbejde med forstand, og jeres marker viser klart, at menneskene her arbejder særdeles forstandigt. Jeg gentager – der står gode afgrøder på jeres marker, og jeres udbytte er forbavsende.

I Deres bedrifter så vi også gode husdyrracer. Man berettede om Deres køers store mælkeydelser og den høje fedtprocent. De har store resultater indenfor svineavlens udvikling. På et af brugene så vi søer, der ved første faring havde fået 15 grise. Det er et godt kendetegn for produktivitet.

Vi er begejstrede over Deres store resultater i landbrugets udvikling. I dag har vi prøvet Deres husdyrsprodukter ved bordet, – og ikke alene i dag. Vi har nu i nogle dage været her i landet og spist Deres produkter. Men også før vi rejste herover, kendte jeg godt danske landbrugsprodukters høje kvalitet. Og vi har ikke hørt klager, når folk i Sovjetunionen købte produkter, der er fremstillet ved Deres bønders og videnskabsmænds arbejde.

Men jeg vil gerne sige alt, hvad jeg tænker om, hvordan landbruget drives hos Dem. Jeg ville ikke være mig selv, hvis jeg kun holdt højstemte taler og ikke åbent udtalte mig om, hvilket indtryk Deres landbrug har gjort på mig.

I samtaler med nogle herrer her i Danmark føler jeg, at de ligesom går med briller, hvis glas har en hinde, der er lagt på af vestlige journalister, der ofte kommer med inkompetente domme om økonomiens tilstand i et eller andet land og især om landbrugets forhold i Sovjetunionen. Det siger sig selv, at jeg ikke taler om de tilstedeværende vestlige journalister, – det er geniale mennesker, og de lyver aldrig, de skriver kun sandheden. Jeg taler kun om de løgnhalse, der skriver usandhed.

Jeg siger Dem åbent, at mange af Dem har meget uklare forestillinger om landbrugets forhold i vort land. Det er meget skadeligt. Tag med hjem, se sandheden i øjnene og vær ikke bange for at sige sandheden, hvad der efter Deres mening er godt, og hvad der er dårligt. Vi lytter opmærksomt til Deres mening. Men også jeg kan se, at nogle af Dem har urigtige forestillinger om vort landbrug. De tror, at vi billedligt talt kravler rundt på jorden, og at vi derfor bøjer os dybt for enhver vædder, der er opdrættet under kapitalistiske forhold.

Jeg har allerede sagt, at De har en godt organiseret svineavl; men også vore svin kan så at sige forsvare vort system for bedriftsledelse og konkurrere med Deres svin.

De har en god mælkeproduktion. De har gode køer med stor mælkeydelse og høj fedtprocent. Men de har heller ikke monopol på dette område, mine herrer. Vi repræsenterer her Sovjetunionen, hvor der også findes mange resultater indenfor mælkeproduktionen. Vi kan stille vore sovjetiske, socialistiske tyre op mod Deres kapitalistiske tyre og lade dem konkurrere.

Man kan anføre mange eksempler på store resultater i vore kollektivbrug og statsgårde indenfor alle grene af husdyrbrug og fjerkræavl, planteforædling og planteavl.

I denne forbindelse kommer jeg til at tænke på, at for 7-8 år siden besøgte en kendt landmand, Garst fra USA, os første gang. Jeg var den gang på ferie ved Sortehavskysten, og Garst kom over til mig der. Han og jeg talte ugenert sammen. Intet hindrede os, for der kom ingen journalister til os.

Garst mente dengang, at han kom til et land, hvor han ikke ville få noget godt at se indenfor majsdyrkningen, og at han så at sige skulle tvinge os i knæ med USA’s storhed indenfor landbrugets udvikling. Vi talte sammen, og jeg sagde til ham: »Hr. Garst, rejs rundt på vore bedrifter, se godt på det, der interesserer Dem, og lad os så mødes igen. Så vil vore samtaler allerede ligge på et andet niveau«.

Det gjorde han så. Da Garst kom til Odessa og på selektionsinstituttet så majsen »Odesskaja-10«, kyssede han kolberne af denne majs. Og Garst er en stor kender på sit felt.

Vort næste møde med Garst efter hans rundtur i Sovjetunionen forløb straks anderledes, – han havde set meget og forstod, at vi har det meget godt.

I samtalen med ham stillede jeg et forslag: »Lad os bytte udvalgte majskerner«. »Det kan jeg ikke; det er forbudt hos os«, sagde han. Så sagde jeg: »Det er Deres sag. Jeg foreslår Dem at bytte stamkerner; men jeg ved ikke, hvem der vinder derved, og hvem der taber. Men jeg tror ikke, De taber…«.

Nogle her i Danmark tænker åbenbart, når de viser deres resultater indenfor landbruget frem, at her er Krustjov kommet, nu skal vi imponere ham, – selv om de sovjetiske kommunister har taget magten i deres hænder, har de ikke meget forstand på landbrug; vi skal lære dem noget…

Jeg vil sige Dem, mine herrer: Vågn op! Vi repræsenterer et stort socialistisk land. Vi kan konkurrere med Dem på mange felter af landbruget. Tag selektionen i planteavlsarbejdet og sortskvaliteten. Hvedesorten »Besostaja-1« (»Stakløs-1«) der er fremdrevet af akademimedlem Lukianenko, giver et udbytte på op til 72 hektokilo pr. ha. Alligevel giver denne hvede slet ikke lejesæd. Mel af den har fortrinlig bageevne.

Den ukrainske planteforædler V.N. Remeslo har nået bemærkelsesværdige resultater. Han har fremavlet vinterhvedesorten »Mironovskaja 808« som giver en kerneafgrøde på indtil 60 hektokilo pr. ha. Vi har mange sådanne frem-
ragende planteforædlere i Sovjetunionen.

Vort akademimedlem Pustovojt har frembragt en solsikkeolie, som indeholder 52-54 pct. olie. Verden har ikke før kendt sådanne resultater.

Det er ikke praleri, men en registrering af kendsgerninger. Nu henvender man sig til os fra mange lande og beder os sælge frø. Og nogle af Dem ser på os som mennesker, der så at sige kører med stude i landbruget. Den, der har en sådan opfattelse, lider af sygdommen nationalt snæversyn. Sådanne mennesker ønsker ikke at se udover deres egne grænser. Det er en farlig sygdom. Jeg kan rent ud sige til dem, der lider af denne sydom: Lad Dem kurere, og jo før De bliver kureret, desto bedre for Dem.

Jeg gentager: I dag har jeg set bemærkelsesværdige marker hos Dem. Jeg takker statsminister Krag, landbrugsminister Skytte, landbrugsrådets præsident hr. Andersen, hr. Erik Eriksen og andre landmænd, som har vist os deres bedrift, for lejligheden til at få indblik i landbrugets drift i Deres land. Det er udmærkede bedrifter. Men jeg vil åbenhjertigt sige Dem, at Deres bedriftsstørrelser ikke passer til Sovjetunionen. Deres gårde har 10-30-50 ha. Vi har ingen bedrifter af den størrelsesorden, – det er et overstået stadium. Vore bedrifter – kollektivbrug og statsgårde – har 500-1000 hektarer, de største 5000-20000 ha. Det er vore dimensioner.

De kan spørge: Men hvordan er afgrøden hos jer, det er jo det vigtigste? Og hvordan er produktiviteten? Ja, hos os er afgrøden i mange bedrifter mindre end i Deres land. Hvordan kan det være? Jo, De tilfører 600 eller endog 1000 kg kunstgødning pr. ha. Hvis De nu ikke havde mulighed for at give et sådant kvantum kunstgødning, tror De så, at den jord, Vorherre har givet Dem, som man siger, ville bære den samme afgrøde, som De nu får? Selvfølgeligt ikke. De ville næppe få over 10 kg pr. ha. Og hvis vi havde mulighed for at tilføre ligeså meget kunstgødning pr. ha. forsikrer jeg Dem, at vi ville have lige så stor og endog større afgrøde end De! Så ville vi være ovenpå!

Jeg beder Dem forstå mig ret – hvorfor jeg her taler om dette. Jeg vil ikke prale overfor Dem, De er alvorlige mennesker, der forstår sig på landbrug.

Hvis jeg ville sige noget nonsens eller prale, ville det være småskåret og usolidt. Det er ikke det, vi er kommet for.

Vi er rede til at studere jeres erfaringer. De får åbenbart i gennemsnit 30-35 hektokilo korn pr. ha. Det er ikke dårligt. Men som jeg allerede har sagt, tilfører De 600 eller endog 1000 kg kunstgødning pr. ha. Amerikanerne tilfører til korn gennemsnitligt 250 kg, og på kornafgrøden er dér 17 hektokilo pr. ha. og majsafgrøden 38 hektokilo. Men i foregangsbedrifter i Sovjetunionen, hvor vi giver kunstgødning, får vi 50-60 hektokilo pr. ha af hvede og 100 hektokilo majs. Som De ser, kan vi også få store kornafgrøder. Men til det formål må vi give de mennesker, der arbejder i landbruget, effektive midler til højnelse af afgrøderne som kunstgødning og kemikalier. Vi har derfor vedtaget en beslutning: På syv år skal der investeres 10,5 milliarder rubler i den kemiske industri til fremstilling af kunstgødning for i 1970 at producere 70-80 millioner tons kunstgødning. USA producerede i fjor 35 millioner tons. Vi vil altså i 1970 producere over dobbelt så megen kunstgødning som USA i fjor.

De kan sige, at det er ulige forhold at sammenligne, at vi for os regner med 1970, men for USA’s produktion året 1963. Sagen er, at USA ikke vil vokse hurtigt på dette område, fordi man ikke har afsætning, ikke har materiel interesse deri. Selvfølgelig vil de hæve sig til et vist niveau, men ikke noget højt. Vi derimod vil, som jeg har sagt, i 1970 producere 70-80 millioner tons kunstgødning.

I Sovjetunionen er der nu over 200 millioner ha agerjord. Af disse jorder får vi uden kunstgødning i gennemsnit 9-10 hektokilo pr. ha. Hvis vi øger kunstgødningsproduktionen stærkt og benytter den til kornafgrøder, kan vi hurtigt højne udbyttet, og så vil der ikke være stort behov for markareal til dyrkning af korn. Ved en gennemsnitlig kornafgrøde på 25-30 hektokilo pr. ha kan vi få den fornødne kornmængde med mindre areal.

I dag har vi set Deres køer, som giver mælk med 5 og endog 6 pct. fedt. Det er bemærkelsesværdige resultater. Men også vi kan vise Dem køer, der giver mælk med 5,2-5,5 pct. fedt. Kom over og se.

Hvorfor fortæller jeg alt dette? Jeg vil gerne have, at De skal gnide øjnene lidt og ikke se på os oppefra, men ligefrem, så bliver også udvekslingen af erfaringer bedre og mere frugtbringende.

Man spørger mig ofte: »Hvorfor købte Sovjet i fjor korn i en række lande?«. Ja, vi købte faktisk 12 millioner tons korn fra Canada, USA, Australien og nogle andre lande. Årsagen var tørken i en række afgørende kornområder i Sovjetunionen. Det gjorde sig alvorligt gældende i kornhøsten. Tørken virkede så stærkt på afgrøderne, fordi vi drev vort landbrug på gammeldags manér – hvis der falder regn, får vi en stor afgrøde; hersker der tørke, bliver der lav afgrøde og mangel på korn.

For at dette onde ikke skal gentage sig, har vi planlagt og begyndt at udføre en omfattende plan for intensivering af landbruget. Denne plan forudser, som jeg har sagt, en stærk forøgelse af kunstgødningsproduktionen og dens anvendelse i landbruget. Samtidig tog vi fat på gennemførelse af kunstvandingsanlæg i stort omfang.

I Sovjetunionen er der over 5 millioner ha overrislede og kunstvandede jorder. Vi stiller os den opgave også fremover at udvikle kunstvandingen og investere store penge deri. Det er forsikringsafgrøder. Her er vi uafhængig af tørken, fordi vi selv regulerer vandtilførslen, så vi ikke skal bede om korn hos Vorherre, men laver det med vore egne hænder.

Vi har stillet os den opgave at tilvejebringe de fornødne kornreserver og have et forråd på et halvt eller endda et helt års forbrug. Vor socialistiske produktion må ikke være afhængig af den kapitalistiske produktion og af hvad man sælger os. De har sandsynligvis hørt, at da vi i fjor forhørte os på kornmarkedet, fremsatte Ardenauer en udtalelse om, at man ikke skulle sælge korn til Rusland, med mindre vi gik med til politiske indrømmelser. Jeg havde nær sagt til disse spekulanter, vore politiske modstandere: Ormene vil æde Dem i jorden, uden at De har oplevet Sovjetunionen går med til indrømmelser i fundamentale principspørgsmål. Vi må regne med mulige svingninger i klimaforholdene. Sådanne svingninger kan der altid være – det ved De af egen erfaring, eftersom Deres landbrug også er underkastet vejrforholdene. For ikke at være afhængig af klimatiske svingninger, må vi have reserver af landbrugsprodukter. Og vi vil også få sådanne reserver. Det bliver vort skjold, som skal beskytte os mod alle naturens luner.

Nu om retningen for den videre udvikling i vort landbrug. Hovedretningen er intensiveringen af landbrugsproduktionen. Vi stræber f.eks. henimod industriel fremstilling af svinekød, æg og fjerkræ.

For nylig havde jeg en samtale med præsidenten for et amerikansk firma, der tilbyder at sælge os en svinefabrik. På denne fabrik skal der hvert år opdrættes 250.000 svin à 100 kg. Foderforbruget udgør herved 3 kg. pr. kg tilvækst. Fabrikkens personale vil bestå af i alt 126 personer. Da jeg talte med præsidenten for dette amerikanske firma, hr. Finley, sagde han: At dyrke majs er Garst’s sag, landmandens sag; at producere flæsk er ingeniørarbejde.

Ingeniørarbejde er nu også produktion af fjerkræ. For nogen tid siden købte vi en fjerkræfabrik af amerikanerne. Men i et forsøg på at spare, undlod vi at købe visse aggregater. Jeg kritiserede stærkt dem, der handlede således – de bar sig uklogt ad. Resultatet blev, at da fabrikken startedes, gav den ikke de resultater, som det amerikanske firma reklamerede med. I Amerika passer én mand på en sådan fabrik 100.000 høns, hos os 20.000, dvs. en femtedel. Amerikanerne bruger til et kilo tilvækst 2,5 kg foder, hos os bruges 3,5 kg. Vi ved, hvorfor det går sådan, hvilket lægemiddel der skal anvendes for at komme over det. Vi køber de supplerende aggregater, opbygger et omhyggeligt produktionsskema og får en fabrik med det samme udbytte som i USA.

Vi så adskilligt interessant på den britiske landbrugsudstilling i Moskva. Vi studerede konkrete forslag, der stilledes af engelske firmaer.

Vi føler os tiltrukket af højproduktiv stordrift i landbruget. I har ikke sådan en stordrift, fordi jeres brug i hovedsagen er små, selv om de er meget produktive. Men selvfølgelig vil under i øvrigt lige betingelser mekaniseret stordrift være mere produktiv end driften i små brug.

Sovjetunionen køber landbrug i Danmark, og vi vil åbenbart købe dem endnu i nogen tid.

Men jeg ønsker ikke at udsprede illusioner og love, at vi nok vil købe alt hos Dem. De ved, at vort land selv traditionelt er eksportør af landbrugsprodukter. Når vi ikke i dag sælger, men køber dem, er det i første række et resultat af en arv fra fortiden, hvor landbruget som følge af Stalins fejl i lang tid var yderst forsømt.

Vi stræber efter stærk forøgelse af kunstgødningsproduktionen og træffer andre foranstaltninger for hurtigt at overvinde de midlertidige vanskeligheder, som opstod i vort landbrug. Vi vil lukke munden på dem, der bagtaler socialismen og påstår, at det socialistiske system ikke kan klare opgaverne ved landbrugets fremgang.

Jeg vil ikke forskrække Dem, men jeg må sige, at man ikke skal regne med Sovjetunionen som et stort marked for afsætning af landbrugsprodukter. Egentlig har vort land været og vil i nær fremtid blive storeksportør af landbrugsprodukter. Men hvis der mellem Dem og os på dette grundlag skulle opstå problemer, så vil vi med vore venskabelige og naboforhold selvfølgelig altid kunne ordne dem.

I den forbindelse tillader jeg mig at give nogle venneråd. Blot man ikke forstå mig sådan, at jeg siger dette ud fra politiske motiver. Hvis I ønsker yderligere, pålidelige og stabile markeder for jeres landbrugsprodukter, så knyt handelsforbindelser med DDR og skab gode handelsforbindelser med Tjekkoslovakiet. Hvorfor nævner jeg netop disse lande? Fordi de er højtudviklede industrilande med højt leveniveau og et stort forbrug af landbrugsprodukter. Og mængden af dyrkbar jord pr. indbygger er i DDR 0,13 ha og i Tjekkoslovakiet 0,14 ha.

De, som tror, at de en skønne dag vågner op og erfarer, at den Tyske Demokratiske Republik (DDR) er væk, tager grundigt fejl. Vi kan forsikre sådanne mennesker om, at de snarere selv er væk, men DDR vil udvikle sig og blomstre! For Danmark er det en udmærket handelspartner at afsætte landbrugsprodukter til.

Kære venner! Jeg vil gerne sige jer rent ud: Hvis vi indenfor landbruget om 7 år eller 5 år er i samme situation som nu, kan I sige, at vi kommunister slår om os med tomme ord. Jeg er fast overbevist om, at vi i den nærmeste fremtid vil nå et hurtigt opsving i vort landbrug og vise jer, hvad det sovjetiske socialistiske landbrug kan.

Notér det som et løfte fra mig!

Nu kan kun mennesker, der er blindet af had til socialismen, råbe op om, at det socialistiske system ikke er levedygtigt. Det er selvfølgelig ikke nogen ny vise. Det var jo dem, der efter Oktoberrevolutionen i vort land for alvor ventede, at bolsjevikkerne måske kunne boltre sig en uge eller to, men så ville forsvinde. Se nu, hvordan vi ’boltrer os’. I 47 år! Og ikke blot nede på jorden, men også ude i rummet. Inden alt for længe agter vi os til månen. Ikke blot for at leve der, men for at se, hvad der sker på månen. Og vi kommer til månen.

Hvem der kommer der først, vi eller amerikanerne, vil tiden vise. Amerikanerne ønsker at komme først – lad dem prøve. Så vil vi benytte os af deres erfaringer og absolut også flyve derop.

Kære venner! Efter at jeg nu har talt åbenhjertigt, ved jeg ikke, hvordan De vil bedømme mødet i dag. Jeg tror imidlertid, at De har forstået mig rigtigt. Jeg vil gerne endnu engang stærkt understrege, at jeg havde en meget høj mening om det danske folk og om Deres præstationer i Deres virksomhed, og det har jeg stadig.

Vort folk har altid næret stor respekt for danske arbejderes, bønders, ingeniørers og videnskabsmænds arbejde, det danske folks arbejde og resultater.

Mellem vore lande må der vokses og styrkes gensidigt fordelagtige forretningsforbindelser. En konkret bekræftelse herpå er f.eks., at der i går undertegnedes en kontrakt om, at jeres skibsværfter på vor bestilling skal bygge 4 skibe til sovjetunionen. Vi vil formodentlig købe kød – og mælkeprodukter af jer. Jeg kan ikke sige, at vi kun foretager disse indkøb i år; måske vil vi i også fremtiden købe sådanne varer. Vi vil købe mere eller mindre – det kommer an på, hvordan forholdene arter sig i vort landbrug.

Jeg har her hørt nogen sige, at når der indløber efterretninger om, at markederne i Vesttyskland og Italien svides af solen, bliver nogle danske eksportører i bedre humør. Men hvis De ønsker at bede Vorherre om, at solen også skal afsvide vore afgrøder, vil De blive skuffet. Vi vil ikke spare nogen indsats for at sikre, at der ikke bliver misvækst i år.

Man siger, at i himlen sidder Vorherre og ser alt derfra. For at efterprøve, om det forholder sig sådan, har vi sendt vor første kosmonaut ud i rummet og så den anden, tredje, fjerde og femte. Og dernæst en kvinde – hun, der som husmoder er den mest påpasselige, skulle se bedre efter. De så alle sammen efter, hvad der er derude i rummet. De vendte tilbage og sagde: Der er tomt.

Hvis vi skal tale om afgrødernes tilstand i Sovjetunionen i år, klager vi ikke. I en række egne i landet høstes der allerede byg og hvede. Hidtil går alt godt. De oplysninger, vi har fået fra Sibirien, er også glædelige. Man må gå til vurderingen af den nye høst, sådan som bønderne gør. De vurderer høsten, når den er i lade; men så længe den står på marken, er den udsat for svingninger.

Til slut vil jeg endnu engang gerne sige, at det har glædet os meget at lære det danske landbrug at kende. Vi vil jo udveksle erfaringer med Dem indenfor det videnskabelige arbejde og selektionsarbejdet; vi vil være købere til en vis mængde af Deres racekvæg, især malkekvæg – ja, og også svin, selvom vore svin, som jeg allerede har sagt, heller ikke er at kimse ad. Man har sagt mig, hr. statsminister, at De har en lov, der forbyder eksport af avlssvin.

Undskyld, at jeg tillader mig at kritisere Deres love, men jeg må sige, at det ikke er nogen særlig fornuftig lov. Hvis vi f.eks. skal købe avlssvin, sælger f.eks. englænderne os dem gerne. Men jeg ønsker ikke at blande mig i Deres indre anliggender. De må selv finde ud af Deres love.

Jeg takker Dem for den venlige modtagelse og elskværdigheden. Tillad mig at overbringe en hilsen fra menneskene i Sovjetunionen, som glæder sig over Deres resultater og ønsker for Dem, at de må blive endnu større. Vi ønsker fred og venskab med Dem – det er til gavn for Deres folk, der er til gavn for vort folk, det er til gavn for alle folk i verden.

Tak for opmærksomheden.         

        

Tekst 25 | Oversigten over kildetekster | Tekst 27

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk