Cubas Kommunistiske Parti

Først i december 1975 gennemførte Cubas kommunistiske Parti sin 1. kongres.

På kongressen blev der hele tiden gjort opmærksom på betydningen af international solidaritet og ikke mindst den støtte der kom fra Sovjetunionen.

Der blev vedtaget en forfatning, der siden da ikke har undergået væsentlige ændringer.

Uddrag fra Fidel Castro: Centralkomiteens beretning til Cubas kommunistiske Partis 1. kongres. Forlaget Tiden, 1976.

Den ny forfatning

Blandt de opgaver, partiet i dag står overfor, er der vel ingen der politisk er så vigtig som at få den styrke og enhed, vi har nået i vor proces, omsat i stærke, holdbare og værdifulde institutioner.

Hvis vi lader vor Revolution hvile på principper, som ingen kan bryde og på effektive og varige institutioner, der konsoli­derer vort folks sejre og for altid sikrer dygtigheden og fortjenstfuldheden magten som den første og uforglemmelige lov for vort parti og de øvrige revolutionære institutioner, vil vi have sikret vor sag den uafbrudte og altid fremadgående march i fremtiden, at den for hver dag vil være endnu mere eksem­plarisk i sin enhed, endnu fastere i sin ideologi og endnu rene­re på grund af ærligheden og renheden i de mænds og kvin­ders idealer, der bærer den fremad.

Vor revolutionære stat har i mange år haft en midlertidig struktur. Revolutionen har ikke forhastet sig med at give lan­det definitive statslige former. Det drejede sig ikke blot om at bevare skindet, men derimod om at skabe stærke institutioner, velovervejede og holdbare, som modsvarede landets virkelig­hed. Men denne midlertidighed har varet længe og tiden er nu inde til at overvinde dette stadium definitivt. Processen har nu tilstrækkelig modenhed og erfaring til at gå i gang med denne opgave og opfylde den til punkt og prikke. Det er des­uden en uopsættelig nødvendighed, og en historisk og moralsk forpligtelse for denne generation af revolutionære.

De opgaver, der var påbegyndt ved styrkelsen af den socia­listiske lovgivning, har navnlig i de seneste år, modtaget man­ge impulser. Der er udarbejdet, diskuteret og godkendt værdi­fulde og revolutionære love, som loven om det juridiske sy­stems organisering, straffeprocedure, civil- og administrativ procedure og familieloven.

Særlig betydningsfuld, både politisk, institutionelt og juri­disk, er nu vedtagelsen af den ny forfatning, der skal erstatte den gamle grundlov af 1940, som, med utallige ændringer og lapperier, forårsaget af sammenstødet mellem en dybtgående revolutionær proces og en borgerlig forfatnings formulerin­ger, har været gældende indtil i dag. Disse ændringer blev fo­retaget med et enkelt aktstykke i sagen i overensstemmelse med ministerrådet ifølge en klausul i grundloven tilføjet af den sejrende Revolution.

I dag har vi behov for en socialistisk forfatning, i overens­stemmelse med vort ny samfund, med vort folks sociale be­vidsthed, ideologiske overbevisning og ønsker. En forfatning, som afspejler de generelle love for det samfund, vi opbygger, de dybtgående økonomiske, sociale og politiske ændringer, der er sket som følge af Revolutionen, og de historiske fremskridt, vort folk har tilkæmpet sig. Kort sagt, en forfatning, som kon­soliderer, det vi er i dag, og som hjælper os at nå det, vi øn­sker at blive i morgen.

Der er blevet arbejdet særdeles samvittighedsfuldt på for­slaget til forfatningen. Her er sammenfattet vor eget folks er­faringer og den samlede sum af erfaringer, gjort af de folk, som er gået forud for os i opbygningen af socialismen. Vi tror, det er en tekst, som er den første socialistiske stat af arbejdere og bønder, af håndens og åndens arbejde, på det amerikanske kontinent værdig, en stat, hvor suverænitet og al magt reelt tilhører det arbejdende folk, en magt, der hviler på den kollek­tive ejendomsret til produktionsmidlerne og støttet af den fa­ste alliance mellem by- og landarbejderne, ledet af arbejder­klassen og dens organiserede marxistisk-leninistiske fortrop, Cubas kommunistiske Parti, den højeste ledelse af samfundet og staten.

Men lige så vigtigt, det er at fremhæve det dybt revolutio­nære indhold af vor ny forfatning, er det at fremhæve det ek­semplariske udtryk for socialistisk demokrati, debatten om­kring den ny forfatning har været. Omkring 6,2 millioner per­soner har deltaget i diskussionen af forfatningsforslaget både i vort parti, fagforeningerne, revolutionskomiteerne CDR, kvindeforbundet FMC,landbrugsorganisationen ANAP,de universitetsstuderendes forbund FEU, forbundet af realskole­- og gymnasieelever FEEM,de militære enheder og vore uden­landske repræsentationer.

Med undtagelse af børnene har alle landets borgere direkte og personligt deltaget i analysen af forfatningsprojektet, 5,5 millioner stemte for at bevare forslaget uændret. 16.000 fore­slog forskellige ændringer og tilføjelser, som blev støttet af stemmer fra godt 600.000 deltagere i forskellige forsamlinger. Således er vi, med en berigelse gennem den folkelige diskus­sion og ved en forbedring af den centrale forberedelseskomite nået frem til en tekst, hvorom vor kongres skal udtale sig, og som vil blive sat under folkeafstemning den kommende 15. februar, for at vort folk med fri, lige, almindelig og hemmelig afstemning definitivt kan godkende forfatningen, som lov­formeligt vil blive proklameret den 24. februar på 81-årsdagen for indledningen af den glorværdige uafhængighedskrig i 1895, resultatet af José Martís og hans berømmelige Cubanske Re­volutionære Partis strålende bestræbelse.

Hvilken utrolig revolutionær og menneskelig tilfredsstillel­se på denne dag at lade den forfatning, som en syntese af vort folks historiske kampe, træde i kraft, som bekræfter vor na­tionalhelts ønske om at vor republiks første lov måtte være at opelske menneskets fulde værdighed hos cubanerne.

Selv de mest demokratiske borgerlige forfatninger kan ikke gå, og går ikke videre end til erklæringer om formelle friheder og rettigheder, som det barbariske klassesamfund dagligt træ­der under fode og undlader at opfylde.

Men vor forfatning derimod er skabt for at blive opfyldt til punkt og prikke, og enhver af de rettigheder, der ophøjes i forfatningen, er virkelige rettigheder, gyldige og til at føle på, de er garanterede af Revolutionens materielle, politiske og moralske værk.

Alles ret til arbejde og til at være befriet for udbytning og tvungen arbejdsløshed, der som en uudryddelig plage hjem­søger arbejderne i den kapitalistiske verden.

Bøndernes ret til jorden og til for altid at være befriet for høje afgifter, forpagtning, truslen om fordrivelse, om at blive udsuget af storgodsejere, forvaltere og imperialistiske kom­pagnier.

Enhver, barn, ung eller voksens ret til den offentlige, gratis og videnskabelige undervisning, der gør mennesket livsdueligt og i stand til at nyde kulturens goder.

Enhver sygs ret til pålidelig og omgående gratis lægehjælp og hospital selv i de fjernestliggende dele af landet.

Retten til idræt, sport og rekreativ aktivitet som middel til vort folks udvikling til sunde og lykkelige mennesker.

Alle arbejderes ret til ferie og fridage med løn.

Retten til sociale ydelser i alderdommen, under sygdom eller ved ulykkestilfælde.

Den arbejdende kvindes ret til barselsorlov med løn, garan­ti for fødsel under betryggende forhold og tilsyn med den ny­fødte.

Kvindens ret til ligeløn og til lighed civilt, politisk og socialt og inden for familien.

Alle borgeres ret, uanset hudfarve eller national oprindelse til fuld lighed på alle områder, til at leve og udfolde sig på værdig vis, fri for enhver form for nedværdigende diskrimina­tion.

Borgernes ret til at organisere sig i fagforeninger, komiteer til Revolutionens forsvar, bondeforeninger, kvinde-, studen­ter-, forfatter og kunstner-, videnskabelige, sportsforeninger og andre, med samfundets anerkendelse og garanti for den fri udfoldelse.

Alle borgeres ret fra det fyldte 16. år til at deltage i det po­litiske liv i landet og i de frie, almindelige og hemmelige valg, og ligeledes til at tilbagekalde de valgte repræsentanter.

Mens de begrænsede rettigheder, der findes i de lande, som er ofre for fascismen, for reaktionen og den imperialistiske dominans, bliver svigtet og tilsidesat, mens fagforeningerne og andre masseorganisationer bliver forfulgt og må arbejde illegalt, og tortur og mord på arbejdere, bønder og progressive personer breder sig, og diskrimineringen af kvinder, negre og andre undertrykte vokser, ophøjer vi disse rettigheder til grundlovssikrede rettigheder.

Mens man i disse lande undertrykker institutionerne i det borgerlige skindemokrati, indeholder vor forfatning oprettel­sen af proletarstatens repræsentative organer: Folkemagtens nationalforsamling og provins- og kommunalforsamlinger, den første dannet af deputerede og de andre af delegerede, valgte, ansvarlige og afsættelige, som dommerne ved alle vore domstole.

Til rettighederne svarer naturligvis forpligtelser. I et sam­fund uden udbyttere er arbejdet ikke blot en ret men også en pligt for ethvert medlem af samfundet og en æressag for arbej­deren.

Det er alles pligt at respektere og overholde forfatningen og lovene, deltage i landets forsvar, kort sagt, bidrage til socialis­mens opbygning.

I udkastet defineres principperne for vort lands udenrigspo­litik, som bygger på den proletariske og socialistiske interna­tionalisme, på venskabet og samarbejdet med de folk, der kæmper for deres selvstændighed, fremskridt og udvikling, på Martís principper om samarbejde henimod en union af de latinamerikanske og caribiske lande, på det broderlige venskab, hjælp og samarbejde med Sovjetunionen og de øvrige socia­listiske lande.

Vor forfatning skal være grundlaget for højere udvikling af den socialistiske lovmæssighed. Dens ikrafttræden betyder, at vi skal indrette hele vor lovgivning efter dens normer. Vi skal i gang med at fjerne fortidens forældede love og dekreter fra kolonitiden og den borgerlige republiks tid og opbygge de nye love, tilpassede opbygningen af vort ny socialistiske sam­fund. Vi skal med andre ord fuldkommen ødelægge udbytter­nes lovgivning og i stedet, lige så fuldkomment, opbygge vor socialistiske lovgivning. Vi må stædigt fortsætte vort arbejde hermed i de kommende år. Hver eneste en af os må være faste støtter for den forfatning, folket godkender, vi må omhygge­ligt opfylde den revolutionære lov og strengt og omsorgsfuldt forsvare den.

Tekst 16 | Oversigten over kildetekster | Tekst 18