Pablo Neruda: ’Bernardo O’Higgins’ fra Canto General

O’Higgins, for at hylde dig

må salen tændes med halvlys.

Med Sydens halvlys om efteråret

mellem poplernes uendelige flimren.

Du er Chile, halvt patriark, halvt bonde,

du er en poncho fra landet, et barn

som endnu ikke kender sit navn,

et stædigt og frygtsomt barn i skolen,

en bedrøvet yngling fra provinsen.

I Santiago føler du dig ikke hjemme, de stirrer

på dit sorte tøj som er for stort,

og da de bandt skærfet om dig,

det fædrelands fane du skænkede os,

slog duften af morgenens ukrudt

mod dit bryst, en landlig statues.

Yngling, din lærer Vinteren

vænnede dig til regnen,

og ved gadernes universitet i London

fik du tågens og fattigdommens doktorgrad,

og en fornem tigger, vor friheds

urolige flamme,

gav dig den vise ørns råd

og førte dig ind i Historien.

”Hvad hedder De”, lo

Santiagos ”høje herrer”,

du søn af et kærlighedsforhold, af en vinternat,

din skæbne som faderløs

formede dig af landlig mørtel

med en gedigenhed som

hos huse og tømmer

forarbejdet i Syden, altafgørende

Alt forandrer tiden, blot ikke dit ansigt.

O’Higgins, du er et uforanderligt ur

med en eneste time på din blanke skive:

Chiles time, det eneste minut

som bliver tilbage på den kæmpende

værdigheds ildrøde tidstabel.

Sådan forbliver du den samme, blandt

palisandermøblerne og Santiagos døtre,

som i Rancagua, omgivet af død og krudt.

Du er selve det udtrykte billede

på den som ingen fader har, men et fædreland,

på den som ingen kæreste har, men

denne jord med orangeblomster

som artilleriet erobrede til dig.

Note:

Rancagua,. By syd for Santiago, hvor der stod et stort slag under Frihedskrigen

Tekst 8 | Oversigten over kildetekster | Tekst 10