Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Augusto Pinochet afgået ved døden på Militærhospitalet efter tilbagefald

Søndag den 10. december, 2006

El Mercurio Online

 

I dag kl. 14.15 afgik general August Pinochet Ugarte ved døden på Militærhospitalet, hvor han havde været indlagt en uge på grund af et akut hjerteinfarkt, hjerteinsufficiens og lungeødem.

Ifølge informationer derfra fik Øverstkomanderende for Hæren et uventet og alvorligt tilbagefald og blev i kritisk tilstand overført til intensivafdelingen, hvor man forsøgte alle midler til genoplivning. Imidlertid lykkedes det ikke for lægerne at redde hans liv, og generalen udåndede kl. 14.15.

Kort før offentliggørelsen af nyheden var familie og nære pårørende blevet informeret om, at Pinochet havde fået et tilbagefald, hvorfor han var blevet indlagt på intensivafdelingen.

Samme morgen havde Militærhospitalet ligesom i de foregående dage berettet om udviklingen i generalens tilstand og havde forsikret, at tilstanden var stabil, og at han var i bedring.

Tidligt om morgenen den foregående søndag blev Augusto Pinochet i ambulance overført fra sin bolig i La Dehesa til Militærhospitalet, hvor man diagnosticerede et akut hjerteinfarkt, hjerteinsufficiens og lungeødem.

Generalen gennemgik en ballondilatation, indgrebet lykkedes, og passagen i de tillukkede arterier blev genoprettet. Efterfølgende overvejede man muligheden for at foretage en bypass-operation, hvilket man dog hurtigt udelukkede grundet hans alder og øvrige lidelser.

Til slut valgte lægeholdet, som tog sig af ham, at foretage en række mikrointerventioner tillige med et undersøgelsesprogram for at stabilisere hans tilstand.

 

 

Tekst 30 | Oversigten over kildetekster | Tekst 32

 

 

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk