Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Officererne vidste intet. Ventende civil regering indsat straks

Artiklen er skrevet af Mats Holmberg og blev bragt i Politiken i december 1973.

 

Den 30. juni i år sammenkaldtes 14 af Chiles 24 hærgeneraler i Santiago i Chile Dagen i forvejen havde der fundet et mislykket kupforsøg sted mod Salvador Allende ved et kampvognsregiment i byen — nu blev de 14 generaler stillet overfor en anmodning om at skrive under på en 1oyalitetserklæring mod Allende tilhængeren, den øverst befalende Carlos Prats.

Den mand, der havde skrevet loyalitetserklæringen, var general Augusto Pinochet.

I dag, hvor samme general Pinochet står I spidsen for den militærjunta, som den 11. september - styrtede Salvador Allende, kan det være værd at mindes generalernes møde den 30. juni

 

Forsvarstale

Ifølge troværdige kilder holdt Augùsto Pinochet en ivrig forsvarstale for general Prats.

Han understregede betydningen at et sammenhold i hæren, og at den respekterede den chilenske grundlov, og han påpegede hærens grundlovsmæssige pligt til at forsvare landets præsident Salvador Allende.

Da listen gik rundt, skrev seks generaler under. Otte undlod at skrive under — samtlige tilstedeværende må på det tidspunkt have haft kendskab til flådens og flyvevåbnets omfattende forberedelser til det kup, som skulle styrte Salvador Allende.

Ikke blot har episoden interesse på grund af dens anekdoteagtige karakter. Den viser tillige, at en betydelig del af Chiles krigsmagt så sent som to måneder før kuppet agerede uafhængigt af hinanden. Og andre vidneudsagn forstærker indtrykket af at selv om der den 11. september herskede almindelig enighed inden for hæren om, at Allende skulle styrtes, var man helt uenig om, hvordan han skulle styrtes og hvordan Chile skulle regeres efter kuppet.

 

Planlægning

Højtstående officerer har berettet om, hvordan de var med til at planlægge kuppet, om hvordan de den 11. september beklædte vigtige poster i kuporganisationen og hvordan de pludselig så en atmosfære sfære at vold og myrderier vokse frem, som de aldrig havde været med til at planlægge.

Man kan naturligvis sige, at disse officerers overraskelses mere end noget andet viser den naivitet og den politiske umodenhed, som kendetegner den chilensiske officersstand og naturligvis er det umuligt at bedømme hvor stor en del af krigsmagten, der ti1hører den ene eller del anden gruppe: i det hele tage bør selv ”sikre kilder” Chile tages med forbehold.

Men det synes at være et faktum, at praktisk taget hele den chilenske krigsmagt støttede kuppet den 11. september, men mange officerer troede, at det kup de var med til at gennemføre, ville være hurtigt og næsten blodløst og at regeringsansvaret herefter ville overgå til civile politikere.

Hvis man tager dette i betragtning, forstår man bedre den forvirring, der har kendetegnet den chilenske militærjunta styre og politiske forudsigelser efter den 11. september. Man kan dog spore visse linjer i al forvirringen omkring juntaen – bl.a. volden og myrderierne, at det er de reaktionære entusiaster, og ikke de tøvende moderate, som siden kuppet har været fremtrædende inden for Chiles krigsmagt.

Det er også denne gruppe som har udformet de store politiske kursændringer, der har fundet sted efter Allendes fald – ikke så meget ved at fremlægge egne ideer som ved at udvælge civile personer, som det kunne forudses ville følge en stærkt højreorienteret linje, til at tage beslutninger

Myten om det chilenske militærs ikke-indblanding i politiske spørgsmål er rigtig for så vidt som den militære uddannelse aldrig har beskæftiget sig med andet end rent militære spørgsmål.

Medens militærakademierne i f. eks Peru og Brasilien bevidst uddanner folk til at regere, slippes chilenske officerer ud at skolen uden nogen form for statsvidenskabelig uddannelse, og der er heller ikke oprettet kurser i sådanne emner for chilenske officerer efter den 11. september

Da den chilenske regering overtog regeringsansvaret efter Allende, var man altså henvist til civile eksperter for alle komplicerede politiske beslutninger

 Juntaen taler ofte om sin afsky for de chilenske politikere, for hvem det ikke lykkedes at gøre tilstrækkelig modstand mod marxismen, og juntaens eksperter måtte ikke tilhøre noget politisk parti. De måtte heller ikke have nogen som hèlst venstresympati, og med Venstre har det vist sig at juntaen alle dem der står til venstre for det yderste højre.

Den politiske kursændring som ramte chilenerne hårdest har udformet store politiske — den økonomiske politik — er således udformet at eksperter som enten tilhører eller nært forbundne med de chilenske fabriksejere

 

Omrokeringer

De omrokeringer der fundet sted inden for krigsmagten efter den 11. september har snarere ført til en radikalisering i reaktionær retning, men måske vigtigere end dette faktum er visheden om, at krigsmagten ikke er nogen homogen gruppe og at juntaen så hurtigt efter kuppet har fundet det nødvendigt at foretage politiske omgrupperinger blandt Chiles generaler.

— Vi vil blive ved magten i otte år, har general Augusto Pinochet lovet — den samme Pinochet som først efter et ydmygende ultimatum fra flåden og flyvevåbnet kort før kuppet den 11. september stillede sig på kupmagernes side.

 Det er svært at tro på den spådom, hvis han med løftet sigter til sig selv og sine tre medregenter i juntaen.

 

Tekst 26 | Oversigten over kildetekster | Tekst 28

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk