Pablo Neruda: ’Videla’ fra Canto General
(Epilog — 1949)
Fra de ældgamle cordillerer udgik bødlerne
som knogler, som amerikanske torne på den strittende ryg
af en katastrofernes stamtavle: de blev indsat,
føjet ind i vore folkemassers elendighed.
Dagligt plettede blodet deres skuldersnore.
De blev avlet som knoklede udyr
i cordillererne af vort sorte ler.
De var rovdyr-øgler, iskolde småkonger,
nys dukket frem fra vore ældgamle huler og nederlag.
Sådan opdagede man også Gomez kæbeben
på landevejene som vort blod plettede i halvtreds år.
Og udyret formørkede jorden med sine ribben
når det, efter henrettelserne, snoede sin mustache
ved siden af den Amerikanske Ambassadør som serverede teen.
Uhyrerne var brutale, men ikke rent ud æreløse.
I dag
smiler i det lille land som lyset gemte til renheden,
i Auracaniens sneklædte, hvide hjemstavn,
en forræder på en rådden trone.
I mit fædreland hersker skændselen.
Gonzales Videla er den rotte som ryster
sin pels fuld af møg og blod
ud over mit land som han solgte. Dagligt
roder han de stjålne penge frem af sine lommer
og overvejer om han i morgen skal sælge land eller blod.
Alt har han forrådt.
Som en rotte krøb han op på folkets skuldre,
og derfra snor han sin griske hale,
gnavende mit hjemlands hellige flag,
og siger til jordejeren, til udlændingen, til herren
over Chiles undergrund: ”Sug blot alt blodet
ud af dette folk, jeg er dødsstraffens forvalter.”
……..
Gonzales Videla. Chiles præsident 1946-52
