Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Pablo Neruda: ’Balmaceda fra Chile’ fra Canto General

Mr. North er kommet fra London

 

Han er salpetermagnat.

Før arbejdede han på pampaen

Som daglejer nogen tid,

Men han gjorde status og forsvandt.

Nu vender han tilbage, indhyllet i engelske pund

 

Han medbringer to araberheste

Og et lille lokomotiv

af pureste guld. Det er gaver til

Præsidenten, en vis

José Manuel Balmaceda.

 

“You are very clever, Mr. North.”

 

Rubén Dario kommer og går i dette hus,

i dette præsidentpalads, som han vil.

En flaske cognak står altid parat.

Den unge Minotaurus, hyllet i flodens

tåge, gennemtrængt af klange,

stiger op ad den store trappe som skal blive

så svær at stige op ad for Mr. North.

Præsidenten vendte fornylig tilbage

fra det trøstesløse, salpeterrige Norden,

dér sagde han: ”Denne jord, denne rigdom

skal blive Chiles, dette hvide stof

skal jeg forvandle til skoler, til veje,

til brød for mit folk.”

Nu, i paladset mellem alle papirerne,

ser hans fine profil, hans anspændte blik

ud mod salpeterets ødemarker.

 

Hans ædle ansigt smiler ikke.

Hovedets blege ynde

bærer det ældgamle præg af en som er død,

af en af fædrelandets gamle forfædre.

 

Hele hans væsen er højtidelig gransken.

Noget som et iskoldt vindpust skræmmer

hans fred, hans tankebaner.

Han betakkede sig for Mr. Norths heste

og den lille gyldne maskine. Han sendte dem ubesete tilbage

til deres ejermand, den mægtige gringo.

Han bevægede knap nok hånden, fuld af foragt.

”Nu, Mr. North, kan jeg ikke

give Dem disse koncessioner,

jeg kan ikke lænke mit fædreland til Citys skjulte hensigter.

Mr. North slår sig ned i klubben.

Hundrede whiskies til hans bord,

hundrede middage til advokater,

til Parlamentet, champagne

til de konservative.

Agenter styrter nordpå,

trådene kommer, går og vender tilbage.

De rare pund sterling

 

Note:

Minotaurus: Fabeldyr fra Kreta, der levede i kong Minos* palads i Mykene, indespærret i en labyrint, levede af menneskekød

Gringo: Latinamerikansk slang for hvide nordamerikaner

 

Tekst 12 | Oversigten over kildetekster | Tekst 14

 

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk