Lord Kitchener i Overhuset om situationen, november 1914 (uddrag om censur og hvervning af soldater)
I efteråret 1914 holdt den britiske krigsminister, lord Kitchener og andre fremtrædende ministre, flere taler om krigens tilstand i Overhuset. Kitchener kom blandt andet ind på i hvilken grad den britiske offentlighed kunne informeres om krigen, altså brugen af censur. Desuden viser talen hvordan politikerne på dette tidspunkt forholdt sig til de store tab, der viste sig allerede i krigens første måneder.
Tale holdt af feltmarskal og krigsminister Lord Kitchener i Overhuset d. 26. November 1914
Siden jeg d. 17. September fremsatte min Opfattelse af den almindelige militære Situation for denne højtærede Forsamling, er der foregaaet visse betydningsfulde Forandringer baade med Hensyn til Skuepladsen for Krigsbegivenhederne og deres Rækkevidde, og selv med Fare for at gentage, hvad der er almindelig bekendt, mener jeg, at det vil være ret formaalstjenligt i korte Træk at anføre nogle af de mest iøjnespringende Momenter ved Felttoget siden begyndelsen af Oktober.
[…]
Kitchener taler herefter om forløbet og udviklingen af krigen i september og oktober i Frankrig og Belgien og i den forbindelse om det fransk-britiske samarbejde. Han giver dernæst anerkendelse til de britiske forbundsfæller, dvs. roser de franske og belgiske hære. Endelige beskriver han krigens udvikling i øst, herunder den russiske fremgang og Tyrkiets indtræden i krigen på tysk side.
Under overskriften "Censuren" fortsætter han:
Dette korte Resumé af nylig stedfundne militære Begivenheder giver mig Lejlighed til at sige, at Regeringen ikke nærer noget Ønske om at forholde Offentligheden Oplysninger, med mindre de med Udbytte kan benyttes af vore Fjender. Det er ikke altid let at afgøre, hvilke Oplysninger der kan eller ikke kan være farlige, og saa snart der kan være mindste Tvivl herom, betænker vi os ikke paa at hindre Offentliggørelse.
Man maa huske, at i denne Krig udgør vore Tropper en Del af en langt større Styrke, som deltager i samme Felttog, og Udbredelsen af Nyheder med Hensyn til en Del af Styrken maa altsaa paavirke det hele. Det er derfor den Øverstbefalende for de allierede Magters Hære, General Joffre, som bærer Ansvaret paa dette som paa alle andre Punkter, der staar i Forbindelse med Arméens Operationer i Felten, og jeg har den mest levende Følelse af, at det er min Pligt loyalt at arbejde sammen med ham og sørge for, at hans Ønsker respekteres. (Bifald).
Men med nævnte Indskrænkninger anser jeg det for i høj Grad ønskeligt, at Efterretninger fra Fronten, som kan sættes i Omløb uden Skade for den militære Situation, meddeles Offentligheden, og det har altid været mit Maal, samtidig med at jeg betragter de militære Hensyn som langt de vigtigste, at lette Udbredelsen af alle Nyheder, som uden Fare kan offentliggøres. Jeg er overbevist om, at Publikum[1] vil bøje sig for det Krav, vi maa stille til deres Taalmodighed og Maadehold, finde sig i det med den Ro og Sjælstyrke, som altid har været den britiske nations Stolthed, og forstaa, at den Tavshed, som overholdes af de andre kæmpende Magter, er absolut nødvendig i deres egne Hæres Interesse.
En Appel til Landet.
Den højtærede Forsamling har god Grund til at vente at høre lidt om de Forberedelser, der er trufne til at fortsætte Krigen saavel som til at opretholde de Styrker, vi for Øjeblikket har i Marken[2].
De Vanskeligheder, som Krigsministeriet under nærværende Forhold har at kæmpe imod, er mange og forskelligartede, men jeg tør trygt sige, at vi er paa Vej til at overvinde dem i langt større Udstrækning, end jeg oprindelig havde anset for muligt. Vi har en levende Følelse af, at vore Soldater har Ret til at forlange at blive sendt i Marken, udrustet med hele det Krigsmateriel, som moderne Forhold kræver – tilbørlig udrustede saavel som tilbørlig uddannede.
Den nødvendige Afgang indenfor de kæmpende Tropper bevirker ganske naturligt, at vi maa have en betydelig Reserve i Baghaanden, men skønt det indberettede Antal af Døde og Saarede i sig selv er meget stort, er vore absolutte Tab forholdsvis smaa, ligesom man ikke maa glemme, at saarede Officerer og Menige, som vender tilbage til Kampen, er mere værdifulde, fordi de har lært den Forsigtighed, som er en Følge af Erfaring og er et værdifuldt Plus selv for den tapreste Soldat, der skal deltage i et Felttog som det, vi nu er midt i. Hvad selve Tallet angaar, saa er der virkelig Trang til og rigelig Plads for alle Mænd, der er rede til at træde frem og tjene deres Land, og naar der igen rettes en særlig Appel – som før – vil blive bevsaret paa den Maade og i den Aand, som er den bedste Garanti for, at Krigen maa blive ført frem til en heldig Afslutning.
Fra: "Den store Krig Tilbageblik og Fremtidsudsigter taler holdt i Parlamentet af Marineminister Winston Churchill, Krigsminister Lord Kitchener og Finansminister David Lloyd George" (Pio og Branner 1915) s.13 og s.17-18.
[1] Sic i den danske udgave fra 1915. Kitchener har sandsynligvis brugt ordet "the Public", altså 'offentligheden'.
[2] Jf. note 1: sandsynligvis "Felten".
