Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Uddrag af Lov om Højere Almenskoler af 24. april 1903.

Loven om højere Almenskoler af 1903 udgjorde et vigtigt led i demokratiseringsprocessen af skolen i Danmark, idet den i princippet gav alle mulighed for at komme i den offentlige gymnasieskole, der nu blev en overbygning på mellemskolen. Drenge og nu også piger kunne således gå fra 5. klasse gennem en fireårig mellemskole til en etårig realklasse eller et treårigt gymnasium, latinskolens afløser.

Den nye mellemskole og gymnasieskolen blev en betydelig succes. Mellemskolen tiltrak i stigende grad børn i byerne fra funktionærlaget og faglærte arbejdere, mens gymnasiet fra 1900-tallets begyndelse og ti år frem fordoblede sit antal fra omkring 400 til 800 studenter årligt, stadig forbeholdt middel- og overklassen.

 

Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

 

Om Skolernes Art, Formaal og Indretning i Almindelighed.

§ 1.

I Tilslutning til Folkeskolens Undervisning for Børn i 11-12 Aars Alderen meddeles den højere Almenundervisning først i Mellemskolen, siden i Gymnasiet.

§ 2.

Mellemskolen er en Barneskole, som gennem 4 eetaarige Klasser meddeler sine elever en for det givne Alderstrin egnet højere Almenundervisning, der føres frem til en passende Afslutning.

Mellemskolens Undervisning kan fortsættes efter den afsluttende Aarsprøve gennem en Realklasse (Realafdeling).

§ 3.

Gymnasiet giver i Tilslutning til Mellemskolen gennem 3 eetaarige Klasser sine Elever en fortsat højere Almenundervisning, som tillige afgiver det nødvendige Grundlag for videregaaende Studier.

Gymnasiets Undervisning skal kunne meddeles paa 3 delvis forskellige Linier, som efter de Undervisningsfag, der give hver enkelt Linie dens Særpræg, betegnes henholdsvis som den klassisk-sproglige, den nysproglige og den matematisknaturvidenskabelige Linie.

[…]

Saavel Mellemskolen som Gymnasiet kan omfatte baade Drengeskoler, Pigeskoler og Fællesskoler for Drenge og Piger. I Fællesskolen kan dog sondret Undervisning paa enkelte Punkter foreskrives ved kgl. Anordning, jfr. § 27.

 

Om Undervisningens Indhold i Almindelighed.

§ 5.

Mellemskolens Undervisning skal omfatte Religion, Dansk (med lette Læsestykker af Svensk), Engelsk, Tysk, Historie, Geografi, Naturhistorie, Naturlære, Regning og Matematik, Skrivning, Tegning, Legemsøvelser, kvindeligt Haandarbejde og Sang. Under Naturfagene medtages de væsentligste Træk af Sundhedslæren og nogen Kemi.

Desuden bør der, efterhaanden som Lærerkræfterne haves, og for saa vidt Forholdene efter Ministerens Skøn i øvrigt tillade det, gives Undervisning i Sløjd eller andet Legemsarbejde samt for Piger i kvindelig Husgerning. I Pigeskolen kan Fransk optages.

For dem af Mellemskolens Elever, der maatte ønske det, kan der i Mellemskolens øverste Klasse indrettes en Undervisning i Latin eller Fransk.

I den Realklasse, der kan slutte sig til Mellemskolen som dens Fortsættelse, skal der undervises i Dansk, to af de nyere Sprog (Engelsk, Tysk, Fransk), praktisk Regning og Matematik (kun paabudt for Drenge), Afsnit af Naturlære, Historie, Geografi og Naturhistorie, samt Legemsøvelser. […]

§ 6.

I Gymnasiet skal der, med Forskel efter dets tre forskellige Linier, gives Undervisning i Religion, Dansk med de øvrige nordiske Sprog, Engelsk, Tysk, Fransk, Latin (ikke paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie), Græsk (alene paa den klassisk-sproglige Linie), Oldtidskundskab, Historie, Geografi og Naturhistorie, Naturlære, Matematik, Legemsøvelser og Sang. Paa den klassisk-sproglige Linie maa der ikke tillægges Græsk overvejende større Vægt end Latin.

Med Samtykke af Ministeren skal der ogsaa kunne gives Undervisning i Legemsarbejde.

§ 7.

Elever, der ikke tilhøre Folkekirken, skulle helt eller delvis fritages for Undervisning i Religion, naar deres Forældre eller Værger fremsætte Forlangende derom.

[…]

 

Om Prøver og Vidnesbyrd.

§ 11.

[…]

Enhver, der har bestaaet Studentereksamen, har Ret til at lade sig indskrive ved Universitetet som akademisk Borger.

 

Om Elevers Optagelse.

§ 12.

Beslutning om Elevers Optagelse i Statsskolerne fattes af Rektor.

[…]

§ 14.

Som almindelige Betingelser for Elevernes Optagelse fastsættes:

1. At de, som optages i en Mellemskoles 1ste Klasse, ikke ere under 11 Aar, og at de, som optages i et Gymnasiums 1ste Klasse, ikke ere under 15 Aar.

2. At deres Alder ikke er saa fremrykket, at den er mere end 2 Aar over Gennemsnitsalderen for den Klasse, som de efter deres Kundskaber kunne optages i.

Undtagelser fra 1. og 2. kunne under særegne Omstændigheder tilstedes af Rektor.

3. At de ikke lide af smitsom Sygdom eller andet legemligt Onde, som kan virke skadeligt paa de øvrige Elever.

[…]

§ 16.

For at blive optaget i Gymnasiets 1ste Klasse maa vedkommende enten have bestaaet Mellemskoleeksamen eller ved Optagelsesprøven fuldt ud godtgøre at være i Besiddelse af den Modenhed og Kundskabsfylde, som fordres for at bestaa den nævnte Eksamen […]

 

Om Undervisningstiden.

§ 17.

Den ugentlige Skoletid til samtlige Fag og Øvelser - Sang, Gymnastik, Sløjd eller andet: Legemsarbejde samt kvindelig Husgerning undtagne - maa ikke overstige 30 Undervisningstimer paa 50 Minutter eller et dertil svarende Antal Timer af kortere Varighed. Mellem Undervisningstimerne skal der gives Fritid. De nærmere Bestemmelser om den daglige Skoletid, hvis Varighed, Friminutterne medregnede, regelmæssigt fastsættes til 6 Klokketimer, gives af Ministeren efter Indstilling af Rektor, som derom maa have forhandlet med Skoleraadet.

Ferie- og Fridagene i et Skoleaar maa i Reglen ikke tilsammen udgøre mere end 63 Søgnedage.

§ 18.

[…]

Det kan tillades Skoler, som udelukkende optage Piger, at afholde en særlig Pigeskoleeksamen, som beregnes paa ikke at tages før det fyldte l7de Aar og træder i Stedet for Realeksamen. […]

 

Særlige Bestemmelser.

[…]

§ 22.

[…]

Overlærere og Lærere (Overlærerinder og Lærerinder) ved Statens højere Almenskoler ere pligtige til ugentlig at undervise 24 Timer à 50 Minutter eller et dertil svarende Antal Timer af kortere Varighed.

§ 23.

Fra Begyndelsen af Skoleaaret 1903-04 bortfalde de hidtil ved Elevers Optagelse i de offentlige lærde Skoler krævede Indskrivningspenge. [...]

§ 24.

Det Antal Fripladser, som kunne tildeles Elever i Statens højere Almenskoler, fastsættes til en Sjettedel […] af det ved hvert Skoleaars Begyndelse i de enkelte Skoler værende Elevtal, efter at Antallet af de privilegerede eller ekstraordinære Gratister er fradraget.

[…]

I øvrigt er det overladt til Ministeren at fastsætte alle fornødne nærmere Bestemmelser vedrørende Fripladserne, dog at disse fortrinsvis skulle tilstaas Børn af ubemidlede Forældre.

 

Givet paa Amalienborg, den 24de April 1903

Under Vor Kongelige Haand og Segl

Christian R.

(L. S.)

 

Tekst 2 | Oversigten over kildetekster | Tekst 4

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk