Engelsk-tyske forhandlinger, 1912
Efter tysk indbydelse kom den tidligere britiske krigsminister, Lord Haldane, i februar 1912 til Berlin for på den britiske regerings vegne at føre en række forhandlinger med det formål at bringe de britisk-tyske modsætninger ud af verden. Briterne krævede, at det nye flådelovforslag skulle opgives eller i hvert fald at tempoet skulle sænkes, som forudsætning for at de kunne indgå en aftale. Nedenfor gengives hovedforløbet af disse forhandlinger, der standsede på grund af modvilje mod kravene fra begge parters side, og de samlede forhandlinger endte negativt. (se også kilde 20)
Tyske og britiske forslag til en fælles neutralitetsaftale, februar-marts 1912
Tysk forslag 10/2 1912
Skulle en af de Høje Kontrahenter blive inddraget i en krig med én eller flere magter, vil den anden Kontrahent i det mindste iagttage velvillig neutralitet over for den i krigen inddragne Kontrahent og efter al evne bestræbe sig for at lokalisere konflikten.
Britisk modforslag 12/2
England vil ikke foretage noget uprovokeret angreb på Tyskland og vil afholde sig fra en aggressiv politik imod Tyskland.
Et angreb på Tyskland forudsættes ikke i nogen traktat og kombination, som England for tiden tilhører, og England vil ikke tiltræde nogen afgørelse, som begrunder et sådant angreb.
Ny tysk formulering 12/3
Skulle en af de Høje Kontrahenter blive inddraget i en krig med en eller flere magter, hvorved man ikke kan sige, at førstnævnte var angriberen, vil den anden i det mindste iagttage en velvillig neutralitet over for den og bestræbe sig for at lokalisere konflikten.
De Høje Kontrahenter forpligter sig til gensidigt at komme til forståelse om deres holdning, såfremt en af dem ved en tredjes åbenlyse provokation skulle være tvunget til en krigserklæring.
Britisk formulering 14/3
Da de to magter gensidigt nærer ønske om at sikre fred og venskab indbyrdes, erklærer England, at det ikke vil foretage noget uprovokeret angreb på Tyskland og heller ikke vil tage del i et sådant. Ligeledes vil det afholde sig fra en aggressiv politik imod Tyskland.
Et angreb på Tyskland indeholdes ikke i nogen traktat og forudsættes ikke i nogen kombination, som England for tiden tilhører, og England vil ikke tiltræde nogen afgørelse, der går ud på et sådant angreb.
Tysk tillægsforslag til den britiske formulering
England vil derfor som en selvfølge bevare velvillig neutralitet, hvis Tyskland skulle blive påtvunget en krig.
Fra: Niels Uffe Dahl, Tysk udenrigs- og kolonipolitik 1871-1914, (Gyldendal, 1976)s.83.
