Fokus: Berlinmuren
Vist på forsiden august 2009-februar 2010
Den kolde krig blev afsluttet for snart 20 år siden. Den fysiske begyndelse på dette var åbningen og nedrivningen af Muren mellem Øst- og Vestberlin i november 1989.
Muren var blevet etableret i efteråret 1961 af regimet i det kommunistiske Østtyskland og blev kaldt for en ’antifascistisk beskyttelsesmur’, der skulle sikre, at østtyskerne ikke blev korrumperet af den vestlige verden (i form af Vestberlin).
Efter 2. Verdenskrig blev Tyskland delt i fire zoner: en fransk, en engelsk, en amerikansk og en russisk. Det samme blev hovedstaden Berlin, der ellers lå fuldstændig i den russiske zone. Da den russiske zone blev til DDR (Østtyskland) i 1949 , lå Vestberlin derfor ’spærret’ inde i et kommunistisk land.
De vestlige lande etablerede en luftmur fra Vesttyskland til Vestberlin, så der kunne flyves forsyninger til beboerne i byen. Forsyninger fra Vesten, som de kommunistiske lande ikke kunne skaffe borgerne i Østtyskland. Derfor kunne østtyskerne hver dag se de store materielle forskelle på Øst og Vest ved bare at gå en tur i Berlin. Og der var mange østberlinere, der foretrak den vestlige side og flyttede til Vestberlin og Vesttyskland. Det var nogle af grundene til, at østtyskerne i august 1961 påbegyndte opførelsen af Muren – der gennem årene frem til 1989 blev ombygget og forstærket flere gange.
Læs mere:
Fokus: Versailles-traktaten
Vist på forsiden marts 2009-august 2009
I 1919 blev Versailles-traktaten indgået på Versailles-slottet ved Paris. Traktaten var den formelle afslutning på 1. Verdenskrig. Sagt groft handlede traktaten om, hvordan Europa skulle deles, og hvordan Tyskland skulle bøde for krigen. Traktaten taler også om Folkeforbundet, der var en art forløber for FN, og som skulle oprettes for at sikre verdensfreden.
Bl.a. måtte Tyskland afstå Alsace-Lorraine (på tysk: Alsass-Lothringen) til Frankrig, og efter en folkeafstemning blandt beboerne i Nordslesvig i 1920 blev området igen dansk som Sønderjylland.
Versailles-traktaten sagde også, at Tysklands hær måtte maksimalt bestå af 100.000 mand og tysk værnepligt blev forbudt. Samtidig skulle landet betale krigsskadeerstatning til vinderlandene.
Var Tyskland skyld i krigen?
Meningen dengang var, at Tyskland var skyld i den store krig, for med Tysklands krigserklæring mod Rusland i august 1914, var krigen officielt begyndt.
I dag ser man mere nuanceret på det – og man regner i højere grad mordet på den østrig-ungarnske tronfølger i Sarajevo i juni 1914 som det fysiske startskud til krigen. Mordet medførte nemlig, at Østrig-Ungarn erklærede Serbien krig. Rusland støttede Serbien og mobiliserede sin hær. Det blev i Tyskland opfattet som en trussel, hvor tyskerne erklærede krig mod Rusland. Og som dominobrikker, der falder, kom det ene land efter det andet ind i krigen, fordi de europæiske lande i forskellige aftaler havde lovet at støttet hinanden i krigstider. F.eks. begyndte Frankrig at mobilisere sin hær efter det tyske angreb på Rusland, fordi Frankrig og Rusland var i alliance sammen. Derfor erklærede Tyskland også Frankrig krig, og sådan fortsatte det.
Da Tyskland var på krigens tabende side, og da landet var det, der havde erklæret krig mod flest af de vindende lande, var det selvfølgelig oplagt, at landet skulle straffes for krigen gennem Versailles-traktaten.
Læs mere om Versailles-traktaten:
Den store danske encyklopædi
Fokus: Charles Darwin og Arternes oprindelse
vist på forsiden oktober 2008-marts 2009
I 2009 er det 200 år siden, at Charles Darwin blev født, og 150 år siden, at han fik udgivet sit værk om arternes oprindelse og den naturlige selektion – siden da kaldt evolutionslære eller evolutionsteori.
Darwin bekendtgjorde, at mennesket nedstammer fra aber, og at de, der overlever i naturen, det være sig planter eller dyr, er dem, der er bedst til at tilpasse sig omgivelserne.
Hermed gjorde Darwin op med den herskende tro, inden for alle religioner, om, at Gud eller guder havde skabt mennesket. Darwins egen, kristne samtid havde svært ved at acceptere, at mennesket – ifølge Darwins teorier – ikke er skabt i Guds billede men har udviklet sig fra abestadiet og før det fra endnu ’lavere’ dyrearter.
Siden 1930’erne har Darwins evolutionsteori vundet indpas i videnskaben og anses i dag, i en moderne form, som videnskabelig rigtig. Evolutionslæren har haft umådelig stor betydning for naturvidenskaben i det 20. århundrede og danner grundlag for, hvordan vi i dag ser på livets opståen.
I Danmark danner evolutionslæren grundlag for undervisningen i biologi og andre naturvidenskabelige fag.
Dog er der stadig religiøse kirker og grupper, der vender sig mod evolutionslæren, og specielt i USA trives troen på, at mennesket er skabt af Gud – flere stater i landet har endog indført undervisning i den kristne skabelsesberetning som ligestillede med evolutionslæren. Og det pointeres, at evolutionslæren kun må anses som en teori.
Læs mere:
Køb også:
En bordkalender med citater fra og om Darwin og evolutionslæren
Fokus: De Olympiske Lege i Beijing 2008
vist på forsiden juni-september 2008
I august 2008 åbnes De Olympiske Lege for 29. gang siden 1896, året hvor OL blev genoplivet. De antikke olympiske lege fandt sted i perioden 776 f.v.t. til 394 e.v.t. i det antikke Grækenland, men fra 394 og frem til 1800-tallet var OL blevet glemt.
I 1894 blev IOC grundlagt (Den internationale olympiske komite), og som nævnt blev de første moderne lege afholdt to år senere i Athen.
Siden 1928 er der blevet holdt både sommerlege og vinterlege – de første mange år samme år, men fra 1994 blev vinterlegene forskudt to år ift. sommerlegene. Det betyder, at der vil være Olympiske Vinterlege i 2010.
Dette års OL bliver afholdt i Kinas hovedstad Beijing. Det har skabt megen kritik, fordi Kina er et land kendt for at undertrykke menneskerettighederne, det er en etpartistat og siden 1950 har nabolandet Tibet været besat af Kina.
På papiret er OL ikke politisk, og der gøres meget ud af at fortælle om adskillelsen af sport og politik. Men reelt er OL nok det mest politiske sportsarrangement, der eksisterer, og specielt i år, hvor begivenheden finder sted i Kina, er der et stort fokus på sammenblandingen af sport og politik.
Læs mere:
Fokus: 1. maj
vist på forsiden marts-juni 2008
1. maj er Arbejdernes Internationale Kampdag.
Kampdagen blev indstiftet på socialisternes internationale kongres 1889 i Paris, og formålet var at få arbejdere over hele verden til at nedlægge deres arbejde på denne dag for at demonstrere for bedre arbejds- og levevilkår.
Arbejdernes Internationale Kampdag havde forløbere, bl.a. i New Zealand og Australien.
Arbejdernes kamp (både 1. maj og resten af året) blev kæmpet gennem de nystiftede fagforeninger og resulterede bl.a. i en 8-timers arbejdsdag og ferier. Faktisk har arbejderkampen sejret så meget, at mange i dag glemmer, hvorfor der findes en International Kampdag.
I dag er der ikke meget kampdag over 1. maj i Danmark. Det er nærmere blevet til en festdag, hvor folk uanset politisk observans, arbejde og i alle aldre tager i de lokale parker for at høre reklamer fra politiske partier og drikke øl.
Læs mere:
Fokus: Kina og Afrika
Vist på forsiden januar-marts 2008
Statslige kinesiske firmaer er begyndt at investere i Afrika, bl.a. ved at drive oliefelter, oversvømme det afrikanske marked med kinesiske varer og ved at give lån til de forarmede afrikanske stater.
De afrikanske statsledere har intet imod denne udvikling, for Kina stiller ikke krav om demokrati eller at menneskerettighederne skal overholdes, før landet låner penge til de afrikanske stater – modsat f.eks. FN, EU og USA.
I de vestlige lande ses der med foruroligende øjne på denne udvikling, hvor Kina giver os baghjul. Det handler ikke kun om, at vi i Vesten ønsker demokrati og overholdelse af menneskerettigheder udbredt globalt, dvs. også i Afrika. Det, der bidrager til bekymringen er, at vi går glip af et handelsmarked i de afrikanske lande, et marked som Kina måske er ved at sætte sig fuldt og helt på.
Læs mere:
- Udvikling nr. 4, 2006: 'Kina i Afrika'
- Udvikling nr. 4, 2006: 'Den store kinesiske Afrika-safari' og 'Kald det bare globalisering'
- His2rie-seriens bog om Kina
- Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft om borgerkrigen i Sudan og Kinas engagement i Afrika
- Europa-kommissionen i Danmark om topmødet mellem EU og afrikanske statsledere i december 2007
- Links til topmødet mellem EU og afrikanske statsledere i december 2007
Fokus: Jul og traditioner
Vist på forsiden november-december 2007
Nu nærmer julen sig endnu engang. Og igen skal vi købe gaver, pynte og danse om juletræ, tænde adventskrans, holde Sankta Lucia, se julekalender i tv, høre historier om nisser og alt det, vi plejer at gøre år efter år efter år...
Men meget af det, vi tror, er ældgamle juletraditioner, er faktisk først blevet koblet på højtiden gennem de seneste 100 år. F.eks. er Julemanden med hvidt skæg og i rød dragt og kåbe opfundet af The Coca Cola Company i 1930'erne.
Læs mere om julens gamle og nye traditioner: