Fokus: Endlösung



af historiker og gymnasielærer Jacob Nielsen
vist på forside august 2011-juni 2012

 

Nazistisk anti-jødisk propaganda fra 1930’erne portrætterede jøderne som griske undermennesker, der truede Tysklands sundhed som nation. Jøderne fik også skyld for tyskernes nederlag i 1. Verdenskrig (kaldet dolkestødslegenden). For at fjerne denne trussel blev jøderne først gjort lovløse, senere samlet i ghettoer for at blive deporteret til fjerntliggende egne, og til sidst valgte man at myrde dem i stor stil. Nazisternes holocaust mod jøder og andre uønskede betegnes mere præcist som Endlösung (der Judenfrage), som betyder Den endelige løsning (på jødespørgsmålet).

Efter 2. Verdenskrig var det udbredt at betragte Hitler som en folkeforfører, der med list og dygtig brug af taler havde forført det tyske folk til ugerningen. På denne måde at forklare Endlösung som det sidste led i Hitlers forudbestemte plan betragtes som en intentionalistisk tilgang til historien.

Fra slutningen af 1960’erne forklaredes beslutningsprocessen om folkemordet som en udvikling med initiativer nedefra og op. I denne strukturalistiske optik havde Hitler og Himmler ikke skylden, de havde blot sanktioneret andres løsninger.

Den seneste forskning har kombineret tilgangene og beskæftiger sig med gerningsmændene på detaljeniveau.

Endlösung foregik ikke kun i udryddelseslejrene som eksempelvis Auschwitz. I mange landsbyer bag fronten samlede tyske politibataljoner jøderne for at henrette dem i en nærliggende skov. Folkemorderne var helt almindelige mennesker, der nu blev retsforfulgt i 1960’ernes Vesttyskland som en del af afnazifiseringen og opgøret med den nazistiske fortid.

 

Læs mere:

Se også:

To top

Fokus: Et sundt København



af historiker Kathrine G. Bjerregaard 

Vist på forsiden maj 2011-august 2011

Det gamle København, under første del af industrialiseringen i 1800-tallet, var overbefolket, tætbebygget, uhygiejnisk og sygdomsbefængt!

Overfyldte boliger, åbne kloakker, stinkende latriner og fattigdom dominerede den gamle by, som ikke havde ændret sig synderligt siden 1700-tallet.

Drikkevandet blev ledt ind til byen gennem halvrådne, udhulede træstammer. Folk blev dødsyge af det, og man vidste godt, at det var rivende galt; også længe før en koleraepidemi dræbte 5000 borgere i 1853.

En anden indikator af, hvor galt det egentlig stod til, er det faktum, at en københavnsk mands forventede levetid anno 1850 var sølle 35 år. Det skyldtes sygdomme som tyfus, tæring (tuberkolose), pest og ikke mindst kolera.

Trods høj dødelighed og generel elendighed steg befolkningstallet støt, fordi fattige bønder og andre søgte mod hovedstaden i håb om et bedre liv med arbejde i eller omkring den ny industri. I 1855 havde København 120.000 indbyggere, 30 år senere i 1885 var der 300.000. Noget måtte gøres og det hurtigt.

Første skridt var at sløjfe byens gamle voldsystem med byportene. København kunne nu vokse ud over de åbne marker, der omgav byen, og brokvarterene (Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Amagerbro) kom til. Byens areal tidobledes herved fra 300 til 2700 hektar. Andet skridt blev taget, da Københavns Kommune på byens gamle fæstning, i det nuværende Studiestræde, byggede byens første vandværk i 1859. Med udenlandsk teknologi (Ingeniørfirmaet Cochane & Co fra England) sikrede vandværket med kraft fra sine stærke pumper (i dag spillestedet Pumpehuset) og et ledningsnet af jernrør, at byens borgere kunne få renset drikkevand pumpet helt op i lejlighederne på 5. sal. Tidligere skulle de hente det i de gamle brønde på byens torve og pladser.

Det var et fantastisk løft for folkesundheden! Hygiejne og komfort i ét. Vandværket markerede også en anden milepæl, nemlig at det ikke længere var kongen eller private initiativtagere, der havde ansvaret for at skaffe vand til borgerne. Nu var det kommunen, som også snart tog sig af gas-, el- og kødforsyningen i byen.

 

Læs mere:

25 fantastiske industrier

 

To top

Fokus: Slavehandel



af historiker Tine S. Jensen

Vist på forside december 2010-maj 2011 

Fra 1501-1866 købes og sælges over 10 mio. afrikanske menneskeliv, der transporteres fra Afrika til Amerika. Danmark står for i alt 2 % af denne slavehandel.

Slaverne skulle bruges til at dyrke jorden på de dansk-vestindiske øer, således at de danske forbrugere kunne forsynes med ’det hvide guld’: sukker. Anlæggelsen af plantager på øerne var synonymt med et behov for arbejdskraft. De lokale indianere var for få, og europæerne mente ikke, at de selv var i stand til at arbejde hårdt i de høje varmegrader. Derfor valgtes afrikanerne til ufrivilligt at udføre det hårde arbejde.

I 1654 sendtes det første danske skib til Guldkysten (nuværende Ghana) og vendte hjem med ladninger af guld, sukker, palmeolie og elfenben. Der blev opbygget handelsstationer i form af forter­, hvor det største hed Christiansborg (1661) og lå byen Accra, der i dag er hovedstaden i Ghana.

Danmark købte officielt slaver fra 1697. Slavehandlen omtales som trekantshandlen, fordi der lastedes et slaveskib med våben og krudt, som sejledes til Afrika, hvor varerne sammen med spiritus blev solgt til de afrikanske købmænd til gengæld for slaver, der blev sejlet til Dansk Vestindien for at arbejde på de danske plantager. Derefter sejlede skibet tilbage til Danmark hvorved trekanten blev fuldført – og der blev hentet våben og krudt, der igen skulle handles med i Afrika.

På overfarten til Amerika blev slaverne stuvet sammen på meget lidt plads. Man forsøgte på mange måder at holde liv i slaverne på turen, da de jo var en økonomisk værdifuld last, så en slave, der i protest nægtede at spise, ville få sin mund tvunget op med en mundspærer og tvangsfodret. Der opstod mange epidemier om bord, og også sultedød ved forsinket sejlads, hvor maden slap op. Nogle døde af iltmangel under dæk på grund af pladsforholdende. Ud af en hel last med slaver døde ca. 20 % på sejlturen over Atlanten.

Danmark forbød handel med slaver i 1803, af internationale, økonomiske og humane årsager. England havde allerede en heftig debat på dette tidspunkt, og hvis de afbrød slavehandlen, ville flere lande følge efter, og dermed ville det danske handelsgrundlag få dårlige vilkår. Herudover var lovens foregangsmand, daværende finansminister Ernst Schimmelmann, humant indstillet og havde selv indført bedre forhold på sine plantager i Vestindien.

Dermed var Danmark først til at stoppe handlen med slaver, selvom årsagerne ikke giver anledning til større stolthed. Man må nemlig ikke forveksle et forbud mod slavehandel med et forbud mod slaveri, der først blev afskaffet i 1848.

 

Læs mere:

UNESCO's Slaveroute Project

Recovered histories (en side, der giver et godt indblik i de skæbner, der findes i slavehistorien)

 

To top

Fokus: Besættelsen



Vist på forsiden marts 2010-november 2010.

I dansk historie, især i bøger og medier, er 2. Verdenskrig ofte synonymt med besættelsen: tyskernes invasion og besættelse af Danmark 1940-1945.

Besættelsen er et vigtigt kapitel i dansk historie, især i det store politiske og samfundsmæssige perspektiv. Men det store fokus i almene historiebøger og medier på besættelsen frem for verdenskrigen skyldes også den nære og lokale vinkel: Det spillede ind på den menige danskers hverdag, og rigtig mange mennesker – vores bedsteforældre og måske også forældre – kan stadig huske livet under besættelsen.

Danmark blev efter 2. Verdenskrig anerkendt som en af de vindende nationer pga. modstandskampen og de danskere, der deltog i denne. Og Modstandskampen og Frihedsrådet har spillet en væsentlig rolle i erindringen om besættelsen: »Vi danskere, vi gjorde modstand. Vi sad ikke bare stille og lod tyskerne bestemme«.

Det er først de seneste årtier, at der for alvor er blevet gjort op med denne tro på hele den danske befolknings store modstand. For faktum er, at modstandsbevægelsen bestod af meget få personer ift. landets samlede indbyggerantal, og at den danske regering frem til 1943 valgte at samarbejde med den tyske besættelsesmagt.

Men så igen … måske er folks personlige erindringer om modstandskampens omfang alligevel værd at hæfte sig ved. Frihedsmuseet har i hvert fald pt. 50.000 personer i deres database over danske modstandsfolk. Og museet mener, at man kan komme op på 80.000 personer.

Uanset hvad, er der mange modstridende aspekter at tage med, når man i historieundervisningen behandler den tyske besættelse samt regeringens og danskernes samarbejdsvilje og modstand.

 

Læs mere:

Frihedsmuseet

Frihedsmuseets modstandsdatabase

Besættelsessamlingen

Filmen Flammen & Citronen

 

 

To top

Fokus: Berlinmuren



Vist på forsiden august 2009-februar 2010

 

Den kolde krig blev afsluttet for snart 20 år siden. Den fysiske begyndelse på dette var åbningen og nedrivningen af Muren mellem Øst- og Vestberlin i november 1989.

Muren var blevet etableret i efteråret 1961 af regimet i det kommunistiske Østtyskland og blev kaldt for en ’antifascistisk beskyttelsesmur’, der skulle sikre, at østtyskerne ikke blev korrumperet af den vestlige verden (i form af Vestberlin).

Efter 2. Verdenskrig blev Tyskland delt i fire zoner: en fransk, en engelsk, en amerikansk og en russisk. Det samme blev hovedstaden Berlin, der ellers lå fuldstændig i den russiske zone. Da den russiske zone blev til DDR (Østtyskland) i 1949 , lå Vestberlin derfor ’spærret’ inde i et kommunistisk land.

De vestlige lande etablerede en luftmur fra Vesttyskland til Vestberlin, så der kunne flyves forsyninger til beboerne i byen. Forsyninger fra Vesten, som de kommunistiske lande ikke kunne skaffe borgerne i Østtyskland. Derfor kunne østtyskerne hver dag se de store materielle forskelle på Øst og Vest ved bare at gå en tur i Berlin. Og der var mange østberlinere, der foretrak den vestlige side og flyttede til Vestberlin og Vesttyskland. Det var nogle af grundene til, at østtyskerne i august 1961 påbegyndte opførelsen af Muren – der gennem årene frem til 1989 blev ombygget og forstærket flere gange.

 

Læs mere:

His2rie-bog om DDR

Studietur til Berlin

Wikipedia

Leksikon for det 21. århundrede

Den store danske

On This Day (BBC)

To top

Fokus: Versailles-traktaten



Vist på forsiden marts 2009-august 2009

 

I 1919 blev Versailles-traktaten indgået på Versailles-slottet ved Paris. Traktaten var den formelle afslutning på 1. Verdenskrig. Sagt groft handlede traktaten om, hvordan Europa skulle deles, og hvordan Tyskland skulle bøde for krigen. Traktaten taler også om Folkeforbundet, der var en art forløber for FN, og som skulle oprettes for at sikre verdensfreden.

Bl.a. måtte Tyskland afstå Alsace-Lorraine (på tysk: Alsass-Lothringen) til Frankrig, og efter en folkeafstemning blandt beboerne i Nordslesvig i 1920 blev området igen dansk som Sønderjylland.

Versailles-traktaten sagde også, at Tysklands hær måtte maksimalt bestå af 100.000 mand og tysk værnepligt blev forbudt. Samtidig skulle landet betale krigsskadeerstatning til vinderlandene.

                                 

Var Tyskland skyld i krigen?

Meningen dengang var, at Tyskland var skyld i den store krig, for med Tysklands krigserklæring mod Rusland i august 1914, var krigen officielt begyndt.

I dag ser man mere nuanceret på det – og man regner i højere grad mordet på den østrig-ungarnske tronfølger i Sarajevo i juni 1914 som det fysiske startskud til krigen. Mordet medførte nemlig, at Østrig-Ungarn erklærede Serbien krig. Rusland støttede Serbien og mobiliserede sin hær. Det blev i Tyskland opfattet som en trussel, hvor tyskerne erklærede krig mod Rusland. Og som dominobrikker, der falder, kom det ene land efter det andet ind i krigen, fordi de europæiske lande i forskellige aftaler havde lovet at støttet hinanden i krigstider. F.eks. begyndte Frankrig at mobilisere sin hær efter det tyske angreb på Rusland, fordi Frankrig og Rusland var i alliance sammen. Derfor erklærede Tyskland også Frankrig krig, og sådan fortsatte det.

Da Tyskland var på krigens tabende side, og da landet var det, der havde erklæret krig mod flest af de vindende lande, var det selvfølgelig oplagt, at landet skulle straffes for krigen gennem Versailles-traktaten.

 

Læs mere om Versailles-traktaten:
Den store danske encyklopædi

Historie-nu

History Watch

Wikipedia

 

To top

Fokus: Charles Darwin og Arternes oprindelse



vist på forsiden oktober 2008-marts 2009

I 2009 er det 200 år siden, at Charles Darwin blev født, og 150 år siden, at han fik udgivet sit værk om arternes oprindelse og den naturlige selektion – siden da kaldt evolutionslære eller evolutionsteori.

Darwin bekendtgjorde, at mennesket nedstammer fra aber, og at de, der overlever i naturen, det være sig planter eller dyr, er dem, der er bedst til at tilpasse sig omgivelserne.

Hermed gjorde Darwin op med den herskende tro, inden for alle religioner, om, at Gud eller guder havde skabt mennesket. Darwins egen, kristne samtid havde svært ved at acceptere, at mennesket – ifølge Darwins teorier – ikke er skabt i Guds billede men har udviklet sig fra abestadiet og før det fra endnu ’lavere’ dyrearter.

Siden 1930’erne har Darwins evolutionsteori vundet indpas i videnskaben og anses i dag, i en moderne form, som videnskabelig rigtig. Evolutionslæren har haft umådelig stor betydning for naturvidenskaben i det 20. århundrede og danner grundlag for, hvordan vi i dag ser på livets opståen.

I Danmark danner evolutionslæren grundlag for undervisningen i biologi og andre naturvidenskabelige fag.

Dog er der stadig religiøse kirker og grupper, der vender sig mod evolutionslæren, og specielt i USA trives troen på, at mennesket er skabt af Gud – flere stater i landet har endog indført undervisning i den kristne skabelsesberetning som ligestillede med evolutionslæren. Og det pointeres, at evolutionslæren kun må anses som en teori.

 

Læs mere:

Wikipedia (engelsk udgave)

Darwin i Danmark

Darwins samlede værker

Darwin på kristendom.dk

Nyt om Darwin

The Charles Darwin Foundation

  

To top

Fokus: De Olympiske Lege i Beijing 2008



vist på forsiden juni-september 2008

I august 2008 åbnes De Olympiske Lege for 29. gang siden 1896, året hvor OL blev genoplivet. De antikke olympiske lege fandt sted i perioden 776 f.v.t. til 394 e.v.t. i det antikke Grækenland, men fra 394 og frem til 1800-tallet var OL blevet glemt.

I 1894 blev IOC grundlagt (Den internationale olympiske komite), og som nævnt blev de første moderne lege afholdt to år senere i Athen.

Siden 1928 er der blevet holdt både sommerlege og vinterlege – de første mange år samme år, men fra 1994 blev vinterlegene forskudt to år ift. sommerlegene. Det betyder, at der vil være Olympiske Vinterlege i 2010.

Dette års OL bliver afholdt i Kinas hovedstad Beijing. Det har skabt megen kritik, fordi Kina er et land kendt for at undertrykke menneskerettighederne, det er en etpartistat og siden 1950 har nabolandet Tibet været besat af Kina.

På papiret er OL ikke politisk, og der gøres meget ud af at fortælle om adskillelsen af sport og politik. Men reelt er OL nok det mest politiske sportsarrangement, der eksisterer, og specielt i år, hvor begivenheden finder sted i Kina, er der et stort fokus på sammenblandingen af sport og politik.

 

Læs mere:

To top

Fokus: 1. maj



vist på forsiden marts-juni 2008

 

1. maj er Arbejdernes Internationale Kampdag.

Kampdagen blev indstiftet på socialisternes internationale kongres 1889 i Paris, og formålet var at få arbejdere over hele verden til at nedlægge deres arbejde på denne dag for at demonstrere for bedre arbejds- og levevilkår.

Arbejdernes Internationale Kampdag havde forløbere, bl.a. i New Zealand og Australien.

Arbejdernes kamp (både 1. maj og resten af året) blev kæmpet gennem de nystiftede fagforeninger og resulterede bl.a. i en 8-timers arbejdsdag og ferier. Faktisk har arbejderkampen sejret så meget, at mange i dag glemmer, hvorfor der findes en International Kampdag.

I dag er der ikke meget kampdag over 1. maj i Danmark. Det er nærmere blevet til en festdag, hvor folk uanset politisk observans, arbejde og i alle aldre tager i de lokale parker for at høre reklamer fra politiske partier og drikke øl.

 

Læs mere:

To top

Fokus: Kina og Afrika



Vist på forsiden januar-marts 2008

 

Statslige kinesiske firmaer er begyndt at investere i Afrika, bl.a. ved at drive oliefelter, oversvømme det afrikanske marked med kinesiske varer og ved at give lån til de forarmede afrikanske stater.

De afrikanske statsledere har intet imod denne udvikling, for Kina stiller ikke krav om demokrati eller at menneskerettighederne skal overholdes, før landet låner penge til de afrikanske stater – modsat f.eks. FN, EU og USA.

I de vestlige lande ses der med foruroligende øjne på denne udvikling, hvor Kina giver os baghjul. Det handler ikke kun om, at vi i Vesten ønsker demokrati og overholdelse af menneskerettigheder udbredt globalt, dvs. også i Afrika. Det, der bidrager til bekymringen er, at vi går glip af et handelsmarked i de afrikanske lande, et marked som Kina måske er ved at sætte sig fuldt og helt på.

 

Læs mere:

To top

Fokus: Jul og traditioner



Vist på forsiden november-december 2007

 

Nu nærmer julen sig endnu engang. Og igen skal vi købe gaver, pynte og danse om juletræ, tænde adventskrans, holde Sankta Lucia, se julekalender i tv, høre historier om nisser og alt det, vi plejer at gøre år efter år efter år...

Men meget af det, vi tror, er ældgamle juletraditioner, er faktisk først blevet koblet på højtiden gennem de seneste 100 år. F.eks. er Julemanden med hvidt skæg og i rød dragt og kåbe opfundet af The Coca Cola Company i 1930'erne.

 

Læs mere om julens gamle og nye traditioner:

To top