Uddrag fra Kirsten Dyssel Pedersen: Projektarbejde i undervisningen. Frydenlund 1997, 2. opl. 2006.

 

 

Hvad er projektarbejde?

Du er træt af, at der er så beskidt på dit værelse...

 

Du undrer dig over, hvorfor det er så svært at få organiseret, hvornår du laver lektier, og hvornår du holder fri. Du kunne tænke dig at få lidt mere styr på dit liv...

 

Du og dine venner diskuterer ofte vold. I følger med i medierne, men har svært ved at gennemskue de forskellige synspunkter...

 

Det er nu tredje gang, din cykel er blevet stjålet. Du overvejer, hvordan det er muligt at lave en effektiv tyverisikring...

 

Du er miljøbevidst og synes, at der gøres alt for lidt for at sikre det ydre miljø, der hvor du bor...

 

Alt projektarbejde bygger på problemer, der skal løses, men:

 

Hvis dit problem blot er rengøring på værelset, kan det løses med en støvsuger og lidt energi fra din side. Det er en ren rutineopgave. Dem er der mange af i hverdagen.

 

Hvis dit problem derimod er, hvordan du kan få mere styr på dit liv, kræver løsningen flere overvejelser. Måske finder du ud af, at dit problem hænger sammen med, at du ikke kan se formålet med at gå i skole. Måske opdager du, at du ikke er den eneste, der har det sådan, men at det gælder for mange unge, og hvorfor nu det? 

Den proces, du er gået i gang med, svarer til fremgangsmåden i et projekt-arbejde.

Du begynder med at undre dig og forsøger at gå bag ved tingene for at nå frem til, hvad problemet i virkeligheden er.

Man kalder det at arbejde problemorienteret. Det hører med til den første del af et projektarbejde at stille spørgsmål.

 

I diskussionen om vold mangler du og dine venner forudsætninger for at kunne vurdere nogle synspunkter. Måske er jeres diskussion begyndt med, om det er rigtigt, at I har grund til at føle jer usikre, når I går i byen fredag aften.

I mangler mere viden. Det kunne være nogle statistikker over voldens omfang, og især mangler I metoder til bedre at kunne forstå og tage stilling til de argumenter, I præsenteres for i aviser og på tv. I et projektarbejde indgår, at man selv opsøger viden og arbejder kritisk med det materiale, man får fat i. Ofte er man en gruppe, der samarbejder.

 

I eksemplet med cykeltyverierne er målet at nå frem til en konkret/praktisk løsning. Det kunne være en tyverialarm.

Målet for alt projektarbejde er, at der skal komme et produkt ud af arbejdsprocessen. Et produkt kan være den rapport, hvor du/I har beskrevet problemløsningen. Du kan aldrig slippe for at stille de indledende spørgsmål og bare gå i gang med at fremstille fx en tyveri-alarm. Det gælder for alt projektarbejde, at den gode løsning bygger på de svar, der er fremkommet ud fra undersøgelser af problemstillingen. Løsningen findes ofte på tværs af flere fag.

 

Det sidste eksempel med miljøet kan bruges til at understrege, at drivkraften for et godt projekt både bygger på dit eget engagement og på, at projektemnet er samfundsmæssigt relevant/vedkommende for flere end dig selv.

 

Følgende er et tilfældigt udsnit af, hvad der bliver lavet projekter om inden for ungdomsuddannelserne:

 

Miljø og økonomi, energi, transport, medier, i- og ulande, vold, flygtninge og indvandrere, nyreligiøse bevægelser, alternativ behandling, ungdomskulturer, et forfatterskab, en historisk periode, genteknologi, arveligheds-forskning, genanvendelse, atomfysik, kaosteorier, verdensbilleder, anvendt matematik.

 

[...]

 

Det understreger netop pointen ved alt projektarbejde. At du skal tænke på tværs. Også selv om du laver dit projekt i et enkelt fag, fx biologi, skal du huske, hvor samarbejdsmulighederne mellem fagene viser sig.

 

Projektarbejde drejer sig om at formulere, analysere og løse problemer.

 

Et projekt/en projektopgave er en målrettet arbejdsproces med udgangspunkt i en relevant problemstilling, hvor målet er et produkt. Produktet kan være praktisk og/eller teoretisk.

 

Projektarbejde er tværfaglig tænkning.

 

Projektarbejde er selvstændigt, opsøgende arbejde, hvor projektdeltagerne selv når frem til løsningen.

 

Et projekt/en projektopgave kan udføres af en projektgruppe eller af enkeltpersoner.

 

 

Forløbet i et projektarbejde

Et projektarbejde kan deles op i ti trin:

 

Forstå oplægget, få ideer, vælge emne og gruppe, få gruppen til at funge­re, indsamle viden, vælge problemstilling, lave disposition, arbejds- og tidsplan, undersøge og udføre, konkludere og rapportere og fremlægge og evaluere.

 

Det er vist i følgende model:

 

 

 

• Trin 1-6 er PROJEKTSTARTEN. Den begynder med projektoplægget og slutter der, hvor du/I har bestemt, hvilken problemstilling, der skal undersøges.
• Trin 7-9 er PROJEKTUDFØRELSEN, hvor du/I arbejder med problemløsningen – kernen i projektarbejdet.
• Trin 10 er PROJEKTAFSLUTNINGEN, hvor projektresultatet fremlægges, og erfaringerne samles op.

Modellen er udformet som en tragt for at vise, at projektarbejdet starter bredt – oftest omkring et overordnet emne/tema med flere muligheder i sig. Der sker derefter en indsnævring, når der vælges (del)emne og til sidst problemstilling. Tragtens rør er udførelsen af det valgte pro-jekt.

 

Det overordnede emne kan fx være »byøkologi«. Via en afgrænsning beslutter du dig for delemnet »genanvendelse af regnvand«. Du når frem til, at du vil undersøge følgende problemstilling: »Hvilke fordele for miljøet er der ved at genanvende regnvand i husholdningen?« Du tager udgangspunkt der, hvor du selv bor, fx et etagebyggeri på Nørrebro i København. Her ved du, at nogle boligforeninger har installeret regnvandsanlæg.

 

Måske er du utålmodig efter at komme i gang med selve udførelsen. Du vil allerede i dag tage over og interviewe en fra boligforeningen. Men inden du går i gang med det, er det vigtigt, at du bruger god tid på at sikre dig, at problemstillingen er præcis nok at arbejde efter, og at du er helt klar over, hvad der forlanges fra skolens side i dette projekt. Med en god planlægning er der en større sandsynlighed for, at du får lavet et godt projekt.

Heller ikke evalueringen til sidst bør springes over. Ikke kun det færdige resultat skal bedømmes, men også processen. Du skal bagefter være bevidst om, hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt og forstå hvorfor. Erfaringerne kan du bruge i det næste projekt.

 

Modellen viser også noget om forholdet mellem elever og lærer.

I begyndelsen er læreren den styrende. Det er læreren, der sætter projektet i gang og har bestemt rammerne. Undervejs ændres rollerne. Eleverne bliver projektdeltagere. Dermed menes, at du og dine klassekammerater overtager ansvaret for jeres eget projekt. Læreren får rollen som vejleder, der observerer og rådgiver undervejs. Der kan være flere lærere til stede (evt. fra forskellige fag). Når projektarbejdet slutter, genetableres de oprindelige roller.

 

Modellen vil blive gennemgået trin for trin, men inden du går i gang – en enkelt ting mere:

Du bør anskaffe dig en notesbog – ikke alt for lille. Det lyder måske lidt gammeldags, hvis du er vant til at arbejde på pc’er. Men pointen er, at den skal være til at få fat i, hvor du end befinder dig. Det er også en god idé altid at have en lille blok post-it sedler i nærheden.

 

Du er nu klar til at gå i gang!