Hvordan laver man en problemformulering?
Uddrag fra John Henriksen: Opgavemanualen. Frydenlund, 2005.
Enhver opgave har et eller flere spørgsmål, der skal besvares: en problemformulering. Og opgaven, mundtlig eller skriftlig, bliver kun så god som dens problemformulering.
Hvis man går i stå i en opgave eller kommer ud på sidespor, kan det være problemformuleringen, der har fejl og mangler. Men der er heldigvis nogle kendetegn for en frugtbar problemformulering, som du kan læse om nedenfor.
En frugtbar problemformulering:
- stiller spørgsmål
- har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål og holder sig inden for fagets grænser
- udspringer af din undren over noget: en anomali: »man burde forvente ... inden for faget mener nogen at … men ...«, »Hvorfor nu det?«, Relationen mellem x og y – konflikt, »Det kan da umuligt passe?!«
- er interessant for dig!
- angiver det centrale indhold i teksten ligesom en avisoverskrift
- giver mulighed for argumentere for eller imod ved at efterspørge mere end beskrivelsen
- giver mulighed for at konkludere ved at spørge efter årsager og vurdering
- har et åbent spørgsmål
- spørger efter årsager (hvorfor) og vurdering (hvordan) – og ikke bare med hvad
- er sprogligt præcis, så spørgsmålet sprogligt set er utvetydigt
- er klart fremhævet i den færdige opgave, gerne også ved indrykning eller overskrift
- er kort, gerne bare et par linjer
- En problemformulering er ganske enkelt et eller flere sammenhængende spørgsmål inden for et fagfelt, som skal besvares. Spørgeformen hjælper med til at fastholde, at opgaven er en undersøgelse, der skal besvare et spørgsmål – ikke en lærebog eller et katalog over fænomener, der løseligt har noget med hinanden at gøre.
- Problemformuleringens vigtigste funktion er at angive fokus for opgavens undersøgelse. Den er opgavens kompas, styrepind, ror – fortsæt selv listen.
- Problemformuleringen skal følge dig gennem hele skriveprocessen og være med til at fastlægge, hvad du skal bruge af dit fags teorier, hvilke undersøgelser du skal referere, hvilke undersøgelser du selv skal foretage, og hvilket objekt du skal analysere.
- Problemformuleringer, der spørger efter beskrivelse (hvad), sigter lavt på Blooms taksonomi over indlæringsmål. Problemformuleringer, der spørger efter årsager (hvorfor) og handlemuligheder (hvordan), vil være bedre egnede til at producere viden.
- Det er vigtigt, at du selv brænder for din problemformulering, men det er ikke begrundelse nok i sig selv, at du er interesseret i at afklare spørgsmålet – problemformuleringen skal lægge op til en undersøgelse, der holder sig inden for dit fags grænser og gerne har fat i noget, der udgør et problem for faget.
- Du skal argumentere for, hvorfor din problemformulering lægger op til en undersøgelse af noget fagligt uafklaret. Bachelorprojekter vil ofte have et omfang, som gør det vanskeligt at nå frem til at knuse faglige problemer – her vil man ofte undersøge noget, der allerede er undersøgt. Man kan forsøge at designe sin undersøgelse, så den får en ny drejning i forhold til allerede gennemførte undersøgelser – det gør du bl.a. i problemformuleringen. Men ofte vil bachelorprojektets fornemmeste opgave være at demonstrere, at skriveren forstår fagets teori og metoder.
- Du kan i samråd med din vejleder bevidst vælge et udgangspunkt, der passer til dine faglige ambitioner og dit faglige niveau – problemformuleringens udformning siger noget om, hvor meget viden undersøgelsen vil kunne producere.
- Gode problemformuleringer er korte og sprogligt præcise og er til at se som problemformuleringer i den færdige præsentationsskrivning.