Danmarks industrialisering



Af Kathrine G. Bjerregaard, historiker

 

Perioden 1870–1914 kaldes for industrialiseringen, for det var på denne tid, der i stadigt højere grad steg kulsort røg op fra de store fabriksskorstene i Danmark. Industrialiseringen og urbaniseringen (at folk flyttede fra landet til byerne) førte små og store forandringer med sig. Verden, inklusiv danskernes indretning af hverdagslivet, ændrede sig for altid i denne periode, hvor Danmark gik fra at være et bondesamfund til at blive en industrination. 

 

Kraft og energi

De første fabrikker i Danmark fik deres energi (kraft) fra vandmøllehjul. Lønarbejde, arbejdsdeling og masseproduktion er nogle af industrialiseringens nøgleord og kendetegn. Det kræver energi, maskiner, transport og kommunikation.

Allerede i 1790 blev kom den første dampmaskine i brug, men det var først omkring 1850, at damp kunne holde tandhjulene i gang. Andre kraftmaskiner som gas-, petroleums- og elmotorer fulgte hurtigt efter. Det var især elektriciteten, olie- og dieselmotorer, der drev industrialiseringen frem.

Allerede i 1820 havde den danske fysiker H.C. Ørsted opdaget elektromagnetismen. Hans opdagelse indledte en international bølge af innovation og entreprenørskab. Dampskibe og jernbaner kom til landet. Senere fulgte cykler og biler, og snart lettede de første flyvemaskiner. Afstande blev noget, der kunne overvindes. Telegraftrådene bandt verden sammen, og elektromotorer begyndte at snurre. Kimen til den verden, vi kender i dag, var lagt.

 

Urbanisering og arbejdskamp

Den udbredte fattigdom og store arbejdsløshed på landet fik for lidt over 100 år siden mange til at forlade fødegården og begynde forfra i byen. Her kunne man være heldig at finde arbejde på en af byens nye fabrikker inden for den hurtigt fremvoksende industri.

Arbejdet var sikkert ikke fysisk set meget hårdere end landarbejdet, men det var anderledes. For byens arbedstider fulgte ikke længere dagens og årets gang, som den gjorde ude på landet. Industriarbejderne måtte tilpasse sig moderne vilkår: fabrikantens kontrol, maskinernes tempo, strenge akkorder og usikre ansættelser. Ensformigt og støjende arbejde 11 timer om dagen, 6 gange om ugen, året rundt. Sådan blev hverdagen for mange af arbejderne i den nye industri.

For at opnå bedre arbejdsvilkår organiserede industriarbejderne sig i stigende omfang i fagforeninger som i Danmark hurtigt vandt stor opbakning (sammenlignet med vores nabolande). Resultatet af arbejdernes lange kamp om, hvem der skulle lede og fordele arbejdet blev i 1899 til en bindende hovedaftale mellem arbejdstagerne og -giverne, kaldet ’Septemberforliget’. Aftalen var en stor sejr for arbejderbevægelsen og den første af sin slags i verden. Det er denne, der i store træk, har fastsat spillereglerne for arbejdsmarkedets parter lige siden.

 

8 + 8 + 8

En anden vigtig sejr for fagbevægelsen var, da den vandt kampen om døgnets indretning. Arbejdernes krav lød på en hverdag opdelt således: 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile. 30 års kamp tog det.

Arbejdernes krav blev virkelighed ved overenskomstforhandlingerne i 1919. Op igennem 1900-tallet gav flere store overensskomstaftaler arbejderne stadig bedre løn, mere sikre arbejdspladser og kortere arbejdstider. Nu, her i 2012, taler regeringen og arbejdsmarkedets parter for første gang i historien om at sætte arbejdstiden op – det er da lidt tankevækkende. 

 

Tidslinje: Det danske industrisamfund i udvalgte årstal

1790    Danmarks første dampmaskine installeres på flådens værft

1820    H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen

1829    Polyteknisk Læreanstalt grundlægges (fra 1994 DTU)

1838    Industriforeningen stiftes (fra 1992 Dansk Industri)

1846    Baumgarten & Burmeister grundlægges (fra 1865 B&W)

1847    Kongerigets første jernbanelinje København–Roskilde indvies

1853    Danmarks første vandværk og gasværk tages i brug i Odense

1854    Den første danske telegraflinje åbnes

1857    Næringsfrihedsloven giver håndværkere lavsfrihed fra 1862

1871    Dansk afdeling af Arbejdernes Internationale stiftes

1873    Lov forbyder industrien at ansætte børn under 10 år

1888    Nordisk Kunst-, Landbrugs- og Industriudstilling i København

1896    Dansk Arbejdsgiverforening (DA) dannes

1898    De samvirkende Fagforbund (DsF) stiftes (fra 1967 LO)

1899    Septemberforliget fastlægger regler for arbejdsmarkedet

1919    8-timers-arbejdsdagen vedtages med virkning fra 1920

1922    Den første danske radioudsendelse sendes

1924    Danmarks første socialdemokratiske regering

1938    Den første danske ferielov sikrer to ugers ferie årligt

1947    Danske Husmødres Forbrugerråd oprettes (i dag Forbrugerrådet)

1957    Folkepensionen indføres

1963    Industrieksporten overhaler landbrugseksporten

1974    Danmarks første miljølov træder i kraft

1991    World Wide Web revolutionerer internettet

1996    B&W Skibsværft på Refshaleøen drejer nøglen om

2004    Ca. 15 % af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget i industrien

 

Læs mere:

Wikipedia om Danmarks industrialisering

Arbejdermuseet

Kulturarvsstyrelsen: 25 fantastiske industrier

Gymnasieklasses blog om Danmarks industrialisering

Set med industriarbejderens øjne (artikel i Information)