I de sidste år af 1980’erne opstod der i Danmark en folkelig sympati med de baltiske folks frihedsbestræbelser og en forståelse af, at Danmark var ved at få tre nye nabolande. Det førte til alle mulige initiativer, venskabsforeninger, skoleophold for baltere i Danmark og indsamlinger. Fra officiel dansk side ydede man betydelig politisk støtte til frihedsbevægelserne, og denne støtte, både af politisk og økonomisk karakter, er fortsat efter landenes genvundne selvstændighed i august 1991. Danmark er sammen med Sverige og Finland i front, når det gælder det politiske fodarbejde for at få balterne ind i EU, Danmark presser hårdt på for at få dem med i en ny NATO-udvidelsesrunde, og Danmark er blandt topscorerne, når det gælder direkte økonomisk bistand. Formålet med denne politiske indsats er naturligvis at skabe mulighed for at de baltiske lande kan blive til velstående, demokratiske markedsøkonomier, præget af udenrigspolitisk stabilitet.
Kendskabet til historien er altid nødvendigt for den, der ønsker at kende sin samtid bedre. I tilfældet de baltiske lande er kendskabet til historien særlig vigtigt, fordi der, som noget helt enestående, er tale om lande, der i løbet af 1900-tallet først er opstået og siden genopstået.

For første gang udgives en samlet oversigt over de baltiske landes historie. Bogen belyser i tre afsnit hvert af de tre lande og giver således en kort og præcis fremstilling af ligheder og ikke mindst forskelle landene imellem.

Med bogens opdeling i tre afsnit lægger bogen op til projektarbejde, hvor klassen deles op og beskæftiger sig med hver sit land. Ligeledes lægges der op til temaforløb om et af landene forud for en eventuel studietur.