Ideer til et bedre gruppearbejde



Værktøjer til bedre gruppearbejde

Det er ikke sådan, at der findes universalværktøjer, som kan bruges i alle undervisningssituationer. Nogle vil være mere velegnede end andre til bestemte typer opgaver. Prøv dig frem og gør dig dine egne erfaringer med hver af de beskrevne værktøjer.

 

 

Tænkespørgsmål:

I gruppearbejdet får du større udbytte, hvis du forholder dig personligt, aktivt og undersøgende til emnet. Det kan blandt andet ske ved at læse »med blyanten i hånden«, når du forbereder dig til gruppearbejdet. I stedet for blot at læse teksten igennem, uden at du forholder dig til indholdet, kan du stille spørgsmål til teksten. Spørgsmålene kan hjælpe dig til at finde ud af, om du har forstået det, du har læst.

Der er forskel på typer af spørgsmål. Her skelner man mellem faktaspørgsmål og tænkespørgsmål. Faktaspørgsmål henviser til facts i lektien, altså noget man direkte kan slå op i bogen og finde. Eksempelvis: De allierede gik i land i Normandiet 6. juni 1944. [...] For at arbejde på det analyserende niveau kan du bruge tænkespørgsmål. Altså spørgsmål, der typisk er analyserende og årsagsopklarende og derfor starter med »hvorfor«. Eksempelvis »Hvorfor landsatte de allierede deres styrker i netop Normandiet?«.

Tænkespørgsmål kan bruges i gruppearbejdets idefase, hvor I skal finde ud af, hvad gruppearbejdet skal gå ud på. Tænkespørgsmål kan også bruges, når I skal formulere gruppens problemformulering.

 

 

Øvelse 18: Tænkespørgsmål

Sådan gør I:

Lav to tænkespørgsmål til dagens lektie i et af dine fag.

  • Sæt jer i en gruppe på 4 medlemmer.
  • I læser jeres spørgsmål op en efter en.
  • Gruppen udvælger to af spørgsmålene og besvarer dem i fællesskab.
  • Gruppens spørgsmål og besvarelse fremlægges i klassen.

 

Tænkeskrivning

Ved tænkeskrivning skriver du dine egne overvejelser om teksten ned. Det er et godt redskab til at koncentrere sig om teksten og emnet. I forbindelse med forberedelse til gruppearbejde kan tænkeskrivning give dig overblik. Du kan i din tænkeskrivning eventuelt tage stilling til følgende punkter: Hvad siger emnet mig? Hvad har jeg især heftet mig ved i teksten? Hvad synes jeg er vigtigst i teksten? Hvad forstår jeg ikke? Hvorfor forstår jeg det ikke? Hvilke nye begreber har jeg lært? Hvad vil jeg gerne vide mere om?

Tænkeskrivning kan bruges i begyndelsen af et gruppearbejde, når gruppen skal finde på ideer til emner, men I kan også bruge tænkeskrivning i løbet af gruppearbejdet for at komme videre i processen.

 

 

Øvelse 19: Tænkeskrivning

Sådan gør I:

  • Sæt jer i en gruppe på 4 deltagere.
  • Din lærer udvælger et emne fra dagens lektie til hver gruppe.
  • Begynd med 4 minutters tænkeskrivning, hvor I hver skriver så meget I kan komme i tanke om om gruppens emne.
  • Jeres besvarelser går nu på rundtur fra medlem til medlem, der læser dem igennem, men ikke kommenterer dem.
  • Når alle har læst alles besvarelser, taler gruppen om ligheder og forskelle i jeres besvarelser. Observatøreren skriver ned.

 

 

Registreringsskrivning

Du skal begynde med at lukke bogen og dele et stykke papir i tre felter [...]. Noter i hver sit felt: Hvad ved jeg nu om emnet? Hvad tror jeg nok jeg ved/kan huske? Hvad vil jeg fortsat gerne vide? Du skal nu udfylde papiret og kan nemt tjekke, hvad du har lært og kan huske og hvor der er huller. For at udfylde hullerne kan du slå tilbage i bogen og læse for at udfylde papiret.

Det tredie punkt – hvad vil jeg fortsat gerne vide – bør gennemgås i gruppen, så I i fællesskab finder frem til, hvad der skal arbejdes videre med. På den måde er du selv med til at planlægge og tilrettelægge gruppens arbejde.

Du kan også bruge registreringsskrivningen, når du skal til at begynde arbejdet med et emne, eventuelt som en del af den indledende fase til et projektarbejde. De, som gerne vil arbejde videre med det samme emne, danner grupper sammen.

 

[...]

 

 

Øvelse 20: Registreringsskrivning

Sådan gør I:

  • Sæt jer i grupper på 4 personer.
  • Udfyld hver jeres skema ud fra dagens lektie.
  • I læser en ad gangen op af hvad I har skrevet i det første felt.
  • Når alle har læst første felt op, går I videre til andet felt osv.
  • Gruppen laver et samlet skema, der fremlægges for klassen.

 

 

Mindmap

Mind-map

Du kan bruge mind-mappet til at få overblik over en tekst til fremlæggelse i gruppen, eller som indledning til gruppearbejdets fase 4 (idefasen). Når du begynder et gruppearbejde, så tag et blankt stykke papir og skriv emnet i midten. Tegn nu pinde ud fra emnet, der viser forskellige begrebers tilknytning til emnet. I kan i løbet af et længerevarende gruppearbejde tage det frem efter hver time og føre nye begreber på. Det færdige mind-map vil være en god støtte til gruppens fremlæggelse og være til stor hjælp ved eksamenslæsningen.

 

Specielt i fag, hvor der lægges vægt på sammenhængsforståelse (eksemplevis historie, samfundsfag og geografi) kan det være meget nyttigt at tegne et mind-map i stedet for at skrive fire sider med noter. Du kan hurtigt ud fra mind-mappet se sammenhænge og dermed få overblik. Almindelige noter gør typisk, at du kan huske lektien bedre, men skaber ikke nødvendigvis overblik og sammenhængsforståelse (se figur nedenfor).

Mind-mappet kan også bruges ved møder i gruppen. Her kan den procesansvarlige bruge et mind-map til at få overblik over mødets forløb og beslutninger. Ved lange diskussioner i gruppen kan observatøren med mind-mappet stoppe diskussioner, der kommer for langt væk fra emnet, når de ting, der bliver sagt, ikke kan placeres på en pind i mind-mappet. Når observatøren på denne måde bruger et mind-map som mødeprotokol, kan udviklingen af ideer til gruppen spores tilbage til deres udgangspunkt og måske skabe nye og spændende ideer.

kaldes også tankekort eller edderkoppespind. Det er en slags brainstorm, hvor du skriver dine overvejelser og iagttagelser fra en tekst ned på et stykke papir. Du skriver emnet midt på siden, hvorefter du laver pinde med nøgleord og begreber ud fra midten. På pindene kan man tegne grene med andre begreber og nøgleord.

 

Øvelse 21: Mind-map

Sådan gør I:

  • Sæt jer i grupper på 4 medlemmer.
  • Hver gruppemedlem laver en liste med 4 nøglebegreber fra lektien.
  • Hver medlem forbinder sine 4 nøglebegreber i et mind-map.
  • Hele gruppen sammensætter de enkelte rnind-maps til et mind-map.
  • Lektien gennemgåes ud fra hver gruppes mind-map.

 

 

Begrebskort

Et begrebskort bygger videre på ideerne bag mind-mappet. Forskellen fra mind-mappet er, at begrebskortet fokuserer på relationerne mellem begreberne. Begrebskortets begreber er opstillet således, at sammenhænge eller årsags-virkningsforhold er tydelige. Det mest centrale begreb placerer du i midten. Derefter tilføjes begreber, der forbindes med pile, der angiver sammenhænge.

Indtil du er trænet i at lave begrebskort, bør du kun anvende 4-6 begreber ad gangen. Begrebskort kan i gruppearbejdet anvendes på samme måde som mind-mappet.

 

 

Øvelse 22: Begrebskort

Sådan gør I:

  • Sæt jer i grupper på 4 medlemmer.
  • Hver gruppemedlem vælger 2 nøglebegreber til dagens lektie.
  • Hvert begreb (samme begreb skal kun forekomme en gang) skrives på hvert sin lap papir.
  • Gruppen sætter nu begreberne i forhold til hinanden. Når forholdene er fundet, limes hver lap papir på et nyt stykke papir.
  • Sæt pile mellem begreberne og skriv på pilene, hvilket forhold, der er mellem de forbundne begreber.