Historie som fiktion og fiktion som historieformidling



Fiktionsfilm bygget over historiske begivenheder kan kaldes for dokudramaer (dokumentar og drama/fiktion i ét).

Et dokudrama defineres i Rosinantes Filmleksikon som »en blandingsgenre hvor et autentisk stof kombineres med fiktionens dramaturgi og fortælleteknik«.

 

Mange dokudramaer er baseret på grundig historisk research, samtaler med de involverede (hvis disse stadig lever), kilder som samtidige dokumenter, selvbiografier m.v.

Et andet karakteristisk genretræk er brugen af præcise datoer og bestemmelse af steder, som giver et højt troværdighedspræg og samtidig en overskuelighed i fortællingen.
Man forsøger altså i dokudramaet at understrege et tæt forhold til virkeligheden. Spørgsmålet er så, hvor tæt forholdet egentlig er, og hvilken vægt vi kan tillægge et dokudrama som historisk formidling.


Det fortolkende lag som samtidshistorisk element

Vi har altid fortalt historier om virkelige hændelser. Fra oldtidens Illiade over 1800-tallets skillingsviser til filmmediet. Filmen har altid haft et godt øje til historien, for den har noget som fiktionsfilm kan bruge: Magtfulde skikkelser, betydningsfulde begivenheder og spændende konflikter. I filmene får vi mulighed for at komme bag om begivenhederne, finde ud af hvad der i virkeligheden skete. Vi føler som de historiske personer, vi oplever, hvordan det var at være til stede, hvordan det var at være dem. Og nok så vigtigt får vi overblik over den fragmentariske virkelighed. Vi får rullet et begivenhedsforløb op under ordnede forhold i en historie med en start, en midte og en slutning.

For at tilpasse virkeligheden til den klassiske historiefortællings ramme må man udelade noget, tilføje andet, fokusere på en ting, men udelade en anden. Alt sammen for at gøre fortællingen så effektiv som muligt. I disse forandringer ligger uvægerligt også et fortolkende lag. For dokudramaer med afsæt i store politiske begivenheder eller personer nærmer sig altid emnet med en hensigt. Ud over den rent underholdningsmæssige værdi vil fiktionens valg af fokus, personkarakteristikker og dramatisk opbygning tjene til, at vi som tilskuere får en særlig forestilling om den historiske begivenhed, som filmen skildrer. Der vil være et budskab. Det kan være decideret propagandistisk, som det især var tilfældet i 30’ernes historiske film, men kan også være mere tvetydigt. Men det vil altid sige noget om, hvad man i filmens samtid finder er væsentligt, hvilke værdier og holdninger der præger det politiske klima. Et dokudrama fortæller ofte lige så meget om den tid, det er produceret i, som om den historiske periode det beskriver.


Fiktion og fakta

Netop på grund af det fortolkende lag og de forenklinger man nødvendigvis må foretage i en fiktionalisering af faktiske begivenheder, fremkalder dokudramatiske film om politisk eller samfundsmæssige betydningsfulde hændelser ofte debat. For filmene indskriver sig i den kollektive historiske bevidsthed på linie med faktuelt materiale. Eller måske endda med større vægt, for ofte vil vores primære viden om historiske begivenheder og personer i højere grad basere sig på fiktion end på historisk materiale.


En historisk sandhed?

Det er de færreste historikere, som vil hævde, at historien kan anskues objektivt. Vores opfattelse af fortiden vil afhænge af for eksempel tilgængeligt kildemateriale, politiske, moralske, religiøse anskuelser, hensigten med at undersøge fortiden, hvilket fokus man anlægger og den aktuelle samfundsmæssige situation.

Dette aspekt er også interessant, når man diskuterer dokudramaets fiktionalisering af faktiske hændelser. For kan man ikke tale om en objektiv historisk sandhed, hvilke kriterier skal man så lægge til grund for en vurdering af et dokudramas troværdighed?

Der er her grundlag for en mere generel diskussion af historiesyn og fiktionsfilmen som historieformidler. følgende aspekter inddrages:

  • Kan man tale om en objektiv historisk sandhed?
  • Diskuter de forskellige tilgange man kan have til historiske begivenheder, og hvordan tilgangen vil påvirke fokus og holdning.
  • I hvor høj grad er fiktionsfilmen forpligtet til at holde sig til virkeligheden?
  • Opregn fordele og ulemper ved dramatisering af virkelige begivenheder.