Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede

Hvem er hvem i irsk og nordirsk historie?

Find en person via alfabetet her.

 

A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  V  W  X  Y  Z

 

A

Adams, Gerry: (1948- ). Leder af Sinn Fein, medlem af det nordirske parlament for Vestbelfast og af det britiske underhus.

Ahern, Bertie: Fra Fianna Fail. Var Republikken Irlands 10. Taoiseach 1997 - 2008. 

Andrews, John: Var nordirsk premierminister 1940-43. 

Asquith, Herbert: (1952-1928). Britisk liberal premierminister 1908-1916.

 

To top

 

B

Blair, Tony: Engelsk premierminister 1997 -2007. Fra Labour.

Blaney, Neil: Irsk landbrugsminister i Lynch’ regering 1970-73.

Brooke, Sir Basil (egentlig greve af Brookeborugh): (1888-1973). Nordirsk premierminister 1943-63. Han var godsejer fra grevskabet Fermanagh og var leder af Unionistpartiet.

Bruton, John: Fra Fine Gael. Dannede i 1994 »Regnbuekoalitionen« med støtte fra Labour, De Grønne og en række andre partier. Denne koalition fortsatte frem til juni 1997.

 

To top

 

C

Carson, Edward: (1854-1935). Sagfører og leder af de nordirske unionister fra 1910 og under forhandlingerne om selvstyre i Nordirland 1919-22. Han er blevet kaldt for »Ulsters ukronede konge«.

Chamberlain, Neville: (1869-1940). Britisk konservativ premierminister 1937-40.

Chichester-Clark, James (i dag Lord Moyola): Major, nordirsk premierminister og leder af UUP fra 1969-71.

Churchill, Winston: (1875-1965). Britisk marineminister under 1. Verdenskrig, senere konservativ britisk premierminister under 2. Verdenskrig.

Clinton, Bill: USA’s præsident 1993-2001.

Collins, Michael: (1890-1922). Grundlægger af IRA og leder af forhandlingsdelegationen vedrørende traktaten med Storbritannien i 1921. Stod i spidsen for pro-traktatstyrker under den irske borgerkrig. Dræbt af en snigskytte i Kerry i august 1922.

Conolly, James: (1868-1916). Irsk arbejder og revolutionær. Dannede det irske transportarbejderforbund og var en international anerkendt marxist og revolutionær. Deltog i Påskeoprøret og blev senere henrettet.

Cosgrave, William T.: (1880-1965). Var Taoiseach efter borgerkrigen 1922-24 og leder af den gæliske liga. Var Cumann nan Gaedheal fra 1922-32.

Costello, John: (1891-1976). Leder af Fine Gale og Taoiseach i en koalitionsregering bestående af fem partier fra 1949-52 og 1954-57.

Craig, James: (1871-1940). Var kaptajn i Boerkrigen og blev leder af Unionistpartiet fra Nordirlands grundlæggelse i 1921 til sin død i 1940.

 

To top

 

D

Devlin, Bernadette (i dag Josephine Bernadette McAliskey): kendt studenterleder og borgerrettighedsforkæmper under marcherne i 1968-69. Hun blev som 22-årig den yngste kvinde, der er valgt til det britiske parlament (Westminster). Var indvalgt 1970-74.

 

To top

 

F

Faulkner, Brian (senere Lord Downpatrick): Nordirsk premierminister fra marts 1971-72. Overbevist orangemand og en pragmatisk politiker.

Fitzgerald, John: Fine Gails leder fra 1981-87.

 

To top

 

G

George V: Britisk konge 1910-1936. 

Gladstone, William: (1809-1898). Britisk premierminister fire gange i perioden 1868-1894. Foreslog Home Rule-loven to gange.

’Gusty’, Augustus Spence: Kendt loyalistisk leder i UVF, der fik 20 års fængsel for sekteriske mord. Han blev løsladt i 1983 og er siden gået ind i lokalpolitik i PUP.

 

To top

 

H

Haughey, Charles: (1925-2006). Finansminister i Lynch’ regering i 1970’erne og senere Taoiseach med mellemrum 1979-92. Han blev kaldt »The Boss« og har et meget omstridt eftermæle på grund af de mange skandaler, han var involveret i.

Hume, John: Medstifter og leder af SDLP. Modtog Nobels Fredspris i 1998.

 

To top

 

J

Joyce, James: (1882-1941): Irsk forfatter, der blev verdenberømt for sin romanUlysses fra 1922. Levede størstedelen af sit liv i landflygtighed og døde i Schweiz.

 

To top

 

K

Kennedy, John Fitzgerald: (1917-1963). USA’s præsident 1961-63, myrdet i Dallas, Texas 22.november 1963. USA’s første præsident med katolsk baggrund og af irsk afstamning.

Kitchener, Lord: (1850-1916). Britisk krigsminister under 1. Verdenskrig.

 

To top

 

L

Larkin, Jim: (1876-1947). Irsk arbejderleder og syndikalist. Arbejdede i en periode tæt sammen med James Conolly, bl.a. i Dublinstrejken 1913.

Lemass, Sean: (1899-1971). Tidligere finansminister og ny partiformand i Fianna Fail efter Eamon de Valera. Taoiseach 1959-1966.

Lloyd George, David: (1863-1945). Liberal britisk premierminister.

Londonderry, Lord: (1878-1949). Var nordirsk undervisningsminister i 1920’erne og forsøgte at skabe et nyt skolesystem i Nordirland.

Lynch, Jack: (1917-1999). Taoiseach for Fianna Fail fra 1966-1973 og i 1977-79.

 

To top

 

M

MacBride, Sean: (1904-1988). Var irsk udenrigsminister fra 1948-51. En af de gamle IRA-mænd fra 1920’erne og 1930’erne. Leder af det republikanske parti Clann na Poblachta, der brød med Sinn Fein i 1940’erne. Han fik Nobels Fredspris i 1974 for sit arbejde i FN, bl.a. som assisterende FN generalsekretær.

Major, John: Konservativ, britisk premierminister 1990-97. 

Mayhew, Sir Patrick: Britisk minister for Nordirland 1992-97. 

McAleese, Mary: Irlands præsident 1997- . 

McGuiness, Martin: Tidl. næstkommanderende i IRA. Undervisningsminister i den nordirske samlingsregering 1999-2002.

Mitchell, George: USA’s præsident Clintons udsendning til den nordirske fredsproces i november 1994. 

 

To top

 

O

O’Morain, Micheal: Justitsministeren i Lynch’ regering. Blev tvunget til at træde tilbage. 

O’Neill, Terence: (1914-1990). Var kaptajn i den britiske hær og blev i 1963 valgt som leder af Unionistpartiet og ny nordirsk premierminister indtil 1969.

 

To top

 

P

Paisley, Ian: Præst, der i 1951 oprettede sin egen kirke – Den Fri Presbyterianske kirke. Politisk agitator og grundlægger af DUP (Democratic Unionist Party) i1971. Har deltaget i nordirsk politik siden 1963.

Parnell, Charles: (1846-1891). Leder af den irske »Home-Rule liga« og »Land-liga«. Parnell sad i det britiske parlament fra 1875-1891 og var i den periode den førende irske politiker.

Pearse, Padraic: (1879-1916). Lærer og en af mændene bag Påskeoprøret og forfatter til den irske uafhængighedserklæring i 1916. 

 

To top

 

R

Redmond, John: (1856-1918). Leder af det Irske Parti og hovedarkitekten bag Home Rule-forslaget fra 1914.

Reynolds, Albert: Taoiseach 1992-94 for Fianna Fail.

Robinson, Mary: Den første kvindelige præsident i Irland, 1990-1997.

 

To top

 

S

Sands, Bobby: (1954-1981). IRA-fange i Maze-fængslet. Sands var leder af sultestrejkerne 1980-81 i Maze-fængslet, det tidligere Long Kesh. Bobby Sands døde i maj 1981 efter 66 dages sultestrejke. 

Scullion, John Patrick: Døde som 28-årig som det første offer under konflikten i 1966.

 

To top

 

T

Thatcher, Margaret: Konservativ britisk premierminister 1979-90.

Trimble, David: Blev i 1994 valgt som leder af UUP. Han blev anset for at være meget højreorienteret, men har forsøgt at holde sammen på UUP under hele fredsprocessen. Modtog i 1998 Nobels Fredspris.

 

To top

 

V

Valera, Eamon de: (1882-1975). Deltog i Påskeoprøret 1916. Stifter af Fianna Fail i 1926 og leder frem til 1958. Taoiseach i seks perioder indtil 1959. Republikkens præsident 1959-1973.

 

To top

 

W

Wolfe Tone: Irsk revolutionær og leder af oprøret i 1798 mod briterne.

 

To top

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk