Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_boger_ny.png
//
Bøger
//
Dansk Vestindien
//
Arbejdsspørgsmål kapitel 16

Arbejdsspørgsmål til kapitel 16

Postkolonialisme som teoretisk udgangspunkt

  1. Læs kildetekst 79: Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer? (2015).
    1. Redegør kort for artiklens indhold.
    2. Analysér forfatterens holdning(er) til Danmarks fortid som kolonimagt.
    3. Diskutér på hvilke måder, artiklen kan ses som et eksempel på en postkolonialistisk tekst?
  2. Sammenlign det gamle reklamebillede fra 1700-tallet med Cirkel-pigereklamen fra 1955 og tobakspigereklamen fra 1945 (side 134 i bogen).
    1. Hvordan er de historiske omstændigheder i forhold til kolonierne, slaveriet og synet på sorte mennesker i hhv. 1700-tallets England og 1950’ernes Danmark?
    2. Hvilke ligheder og forskelle er der i motivet og markedsføringen af produktet?
  3. I de senere år er der opstået en debat om, hvad Cirkelpigen egentlig repræsenterer. De fleste mener, at billedet er en neutral fremstilling af en smuk, sort kvinde. Andre mener, at billedet et udtryk for indgroede, skjulte racistiske strukturer som har rødder i kolonialismen. Andre igen mener, at denne holdning er et udtryk for en politisk korrekthed, som er gået over gevind.
    1. Diskutér om fremstillingen af Cirkelpigen er »fordomsfri og neutral«, som Dansk Plakatmuseum skriver på deres hjemmeside? Se citatet på side 134 i bogen.
    2. Diskutér, hvorvidt fremstillingen af Cirkelpigen er »udglattende« og »romantiserende« i forhold til kolonitiden, som det hævdes i kildetekst 79:Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer? (2015).
    3. Sammenlign og vurdér de to standpunkter ovenfor.
  4. Undersøg reklamebillederne i afsnittet Søde sager og sort repræsentation (kapitel 16).
    1. Hvordan gengives og repræsenteres det sorte menneske i reklamerne?
    2. Hvad siger reklamerne om den tid, de blev til i?
    3. Er reklamerne et udtryk for et bestemt menneske- og historiesyn?
  5. Læs om historiske stereotyper af sorte, både mænd og kvinder; der er flere muligheder. Tag f.eks. udgangspunkt i Wikipedia-opslaget om ’Stereotypes of African Americans’. Læs evt. også op om den sydafrikanske kvinde Saartije Bartmans skæbne, f.eks. på sahistory.org.za. Diskutér, om I genkender nogle af disse stereotyper i dag: i udlandet, i medierne eller i Danmark?
  6. Hvilke andre stereotyper kan I komme i tanke om? (f.eks. nationaliteter, aldersgrupper, seksualitet, køn). Diskutér, hvilke konsekvenser det kan have for en gruppe at blive repræsenteret på en stereotyp måde.

Diskursanalyse

  1. Læs kilden Opslaget ‘Afrika’, herunder ‘Befolkning’ (1893) (side 48 i bogen). Lav en diskursanalyse af teksten. Hvilke diskurser er der om sorte mennesker i teksten?
  2. Læs kildetekst 61: Sophie Petersens afsluttende linjer om Danmark som kolonimagt (1946)og find nodalpunkt og ækvivalenskæder i teksten. Hvilke diskurser om danskhed og kolonialisme er der i teksten?
  3. Foretag en diskursanalyse af uddraget fra Vore Gamle Tropekolonier af Johannes Brøndsted (1953) (side 106 i bogen). Hvordan er diskursen omhandlende Queen Mary?
    1. Mon diskursen i Vore Gamle Tropekolonier var den fremherskende diskurs omhandlende afrocaribiere i Danmark i 1950’erne?
    2. Hvad kan det betyde for en befolkningsgruppe, at den fremherskende diskurs omhandlende dem er positiv eller negativ?

Historiebrug

Undersøg følgende med fokus på at udlede hvilken type historiebrug, de repræsenterer. Tag udgangspunkt i analysemodellen i bogen på side 136.

  1. Undersøg danske rejsebureauers markedsføring af rejser til US Virgin Islands.
    1. Diskutér mulige grunde til at øerne ofte markedsføres som Dansk Vestindien i rejsebranchen. Hvilke former for historiebrug er i spil?
    2. I grupper eller par: Fremstil en rejsebrochure til en anden tidligere koloni, f.eks. Guldkysten, Rhodesia eller Belgisk Congo. Overvej hvilke historiske personer og begivenheder der skal med, og hvilke der skal udelades. Hvilken virkning har det? Ville jeres eksempel kunne bruges i kommercielt øjemed? Hvorfor/hvorfor ikke?
  2. Analysér den caribiske kunstner La Vaughn Belles fotomontage i kildetekst 82.
    1. Vurdér, om kunst kan være historiebrug.
    2. Hvordan bruges historien – og til hvad?
  3. Analysér den dansk-caribiske kunstner Jeannette Ehlers’ videoinstallation Black Magic at the White House fra 2009. Se installationen via linket i kildetekst 78: Black Magic at the White House (2009).
    1. Vurdér, om kunst kan være historiebrug.
    2. Hvad er det for en historie, kunstværket fortæller?
    3. Hvordan harmonerer den med/afviger den fra den gængse historiefortælling om Danmark i den florissante periode? Og billedet af Danmark i nutiden?
  4. Analysér Jeannette Ehlers’ videoinstallation Whip It Good fra 2014. Installationen kan ses via linket i kildetekst 83: Whip it Good – performance og installation med udgangspunkt i Vestindisk Pakhus (2014).
    1. Vurdér, om kunst kan være historiebrug.
    2. I så fald: hvordan bruges historien i værket?
    3. Hvad er det for en historie, kunstværket fortæller?
  5. La Vaughn Belle og Jeannette Ehlers bruger begge historiske bygninger og monumenter i deres kunst. Diskutér hvorfor. Inddrag evt. den franske historiker Pierre Noras teorier om ’erindringssteder’. Flere historikere har skrevet om erindringssteder, blandt andre Bernard Eric Jensen og Sebastian Olden-Jørgensen.
  6. Gå på biblioteket og lån (mindst) fire-fem historiegrundbøger (altså brede, kronologiske fremstillinger som blandt andet beskæftiger sig med perioden 1500-1900 til folkeskolen og/eller gymnasiet). Spørg gerne en bibliotekar om hjælp.
    1. Undersøg, hvad fremstillingerne fortæller om kolonisering, imperialisme og slaveri.
    2. Findes der eksempler på skolebøger, hvor Danmarks rolle som kolonimagt helt er udeladt?
    3. Er billedet af Danmarks rolle som kolonimagt neutralt, romantiserende eller kritisk?
    4. Hvordan kan disse positioner placeres i et historiebrugsperspektiv?
  7. s uddraget fra Slavernes øer i kildetekst 81: Romanen Slavernes Øer (1971).
    1. På hvilken måde beskrives øerne og den fælles koloniale fortid?
    2. Hvordan beskrives henholdsvis Peter von Scholten og general Buddhoe?
    3. Med retskrivningsreformen i 1948 gik man i Danmark over til ‘bolle- å’ som erstattede den tidligere stavemåde med ‘aa’. Derudover gik man fra at stave modalverberne kunde, skulde og vilde til kunne, skulle og ville. Som du kan se i tekstuddraget, bruger Thorkild Hansen den gamle retskrivning i Slavernes Øer. Diskutér mulige årsager til, at Hansen har valgt en forældet stavemåde i sin roman?
    4. Diskutér og vurdér romanens kildeværdi. Hvad kan romanen bruges til? Hvad kan den ikke bruges til?
  8. Spillefilmen Peter von Scholten havde premiere i 1987. Den er inspireret af et kapitel af samme navn i Thorkild Hansens roman Slavernes Øer fra 1971.
    1. Hvilke historiske personer, bygninger og situationer/begivenheder bliver introduceret i filmklippet?
    2. Hvordan fremstilles henholdsvis danskere og afrocaribiere i klippet?
    3. Diskutér klippet i et historiebrugsperspektiv.
  9. Julekalenderen Nissernes Ø er mange danske gymnasieelevers første møde med Dansk Vestindien. I kan arbejde med følgende spørgsmål:
    1. Hvilke historiske bygninger og genstande indgår i klippet?
    2. Giv en historisk karakteristik af disse bygninger og genstande. Hvad blev de brugt til før i tiden, og hvad står de for på øerne i dag?
    3. Hvordan bruges disse bygninger og genstande i julekalenderen?
    4. Hvilke typer historiebrug er der i spil julekalenderen?

Arbejdsspørgsmål til kapitel 15 | Oversigten over arbejdsspørgsmål

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk