Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Sjette billede
Syvende billede
Fane_boger_ny.png
//
Bøger
//
Dansk Vestindien
//
Arbejdsspørgsmål kapitel 15

Arbejdsspørgsmål til kapitel 15

I løbet af 2016 blev der stillet skarpt på sproget på begge sider af Atlanten: I maj måned underskrev USA’s præsident Barack Obama en lov, der afskaffer ordet ’negro’ (og ordet ’oriental’) i officielle sammenhænge. I Danmark opstod der flere gange debat om brugen af ordet neger: I maj måned lancerede Dansk Folkeparti kampagnen ’Vores Danmark’ og i forbindelse med en debat om kampagneplakaten omtalte folketingspolitiker Søren Espersen (DF) Barack Obama som »USA’s første neger-præsident«, hvilket fik medlem af Europaparlamentet Jeppe Kofoed (S) til at tweete følgende: »DF Chair of Danish Parliament Foreign Policy Committee calls @BarackObama first nigger President. Scandal!«.

Debattøren Niels Jespersen mente, at sagen var et udtryk for amerikansk kulturimperialisme. USA-korrespondenten Kristian Madsen kommenterede sagen på Politiken. Formanden for Dansk Sprognævn Jørn Lund kommenterede også sagen.

Sprogdebatten fortsatte, da Statens Museum for Kunst (SMK)i løbet af juni besluttede at ændre en række værktitler indeholdende ordet ’neger’. Beslutningen blev kritiseret i medierne for at være en revision af historien. Her forklarer SMK selv beslutningen

  1. Sæt dig ind i debatten, og forsøg at danne dig et overblik over den.
    1. Hvilke holdninger har henholdsvis Jespersen, Madsen og Lund til sagen? Og hvordan argumenterer de for deres holdninger?
    2. Hvad er SMKs egen forklaring på at revidere museets værktekster?
    3. Hvorfor vækker debatten så stærke følelser? Hvad er der på spil?
  2. Læs kildetekst 76: Sprogligt opgør med den uskyldige kolonialisme (2015). Diskutér og vurdér Ehlers’ udsagn om, at det danske sprog ikke er gearet til at diskutere kolonihistorie.
  3. Diskutér og forsøg at definere begrebet ’politisk korrekthed’. Hvad betyder det egentlig? Hvordan bruges det i argumentation? Er det en ny ting at mennesker er politisk korrekte, eller er det noget, der altid har eksisteret? I så fald: Hvordan var folk politisk korrekte før i tiden?  Overvej et par eksempler.
  4. Læs kildetekst 14: Hans West om de slavegjortes biologi (1793). Analysér sproget i kilden:
    1. Hvilke ord og udtryk forekommer fremmede eller gammeldags i kilden? Slå de ord, som du ikke kan genkende, op.            
    2. Der er to sproglige lag i kildebilaget: Dels er der Hans Wests sprog fra 1793, og så er der det sprog, som vi (historikere i 2010’erne), har valgt i præsentationen af kilden. Begge sproglige lag kan analyseres, vurderes, kritiseres, problematiseres og ses som udtryk for deres samtid. Hvilke begreber har vi valgt at arbejde med? Hvorfor?
  5. Læs kildetekst 72: Hvad kalder man en neger? (2006). Mange områder i verden har skiftet navn efter afkoloniseringsprocesserne i løbet af 1900-tallet: Zimbabwe hed Sydrhodesia, Sri Lanka hed Ceylon, og mange områder havde, ligesom Dansk Vestindien, navne, der indikerede, hvem kolonimagten var: Belgisk Congo, Tysk Østafrika osv.
    1. Diskutér og vurdér brugen af betegnelsen Dansk Vestindien i en nutidig kontekst.
    2. Undersøg, om der er eksempler på, at rejsebureauer i lande, der er tidligere kolonimagter, stadig bruger de koloniale stedbetegnelser i deres markedsføring?
    3. Vurdér, om det ville være kontroversielt for et britisk bogforlag at markedsføre sig på rejsebøger til Sydrhodesia eller for et belgisk bogforlag at sælge rejsebøger om Belgisk Congo? Hvorfor/hvorfor ikke?
  6. Diskutér og vurdér:
    1. Er sprog en statisk størrelse?
    2. I 2012 ville Dansk Sprognævn fjerne en række ord fra retskrivningsordbogen. F.eks. blev ordet ‘pampusse’ (et gammelt ord for tøffel) sløjfet, mens ordet ‘kålhøgen’ (som betyder indbildsk eller pralende) fik lov til at blive i ordbogen efter mange protester mod, at det skulle udgå. Hvilke ord betragter I som forældede? Og hvad gør et ord forældet?
    3. Definér begrebet censur. Hvem skal bestemme hvilke ord, der bruges i sproget? Nævn en række eksempler på ord eller betegnelser, der er blevet fornyet. Hvilke betegnelser har det vakt debat at ændre på? Og hvorfor?
  7. Læs og sammenlign kildetekst 73: Annettes klumme: Jeg får lyst til at slå på glasset og sige neger (2014), kildetekst 74: Annette Heick i skudlinjen: Mener du virkelig, det er i orden at sige 'neger' (2014) og kildetekst 75: Nej, det er ikke okay at sige neger (2015) (af Iben Bjørnsson).
    1. Hvilken baggrund har hhv. Heick og Bjørnsson?
    2. Hvilke argumenter fremlægger Heick og Bjørnsson for og imod at bruge ordet ’neger’?
    3. Hvordan forholder de to forfattere sig til historien, f.eks. om forholdet mellem sorte og hvide?
  8. Det kan være, at I har mod på en debat i klassen, hvor den ene halvdel repræsenterer ’for’ at bruge ordet neger, og den anden halvdel repræsenterer ’imod’. Brug først en halv time på at researche yderligere – hvad er holdningen til ordet egentlig? Find flere klummer og artikler, find ud af hvad der skrives i diverse kommentarspor på nettet osv. Derefter får ’for’-siden fem minutter til at fremlægge sine argumenter, hvorefter ’imod’-siden får fem minutter til at fremlægge. Til sidst er der mulighed for 5-10 minutters debat. Hvis der er tid til det, kan I bytte hold og lave øvelsen (eller dele af den) igen.

Arbejdsspørgsmål til kapitel 14 | Oversigten over arbejdsspørgsmål | Arbejdsspørgsmål til kapitel 16

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk